Prøv avisen

Dus med Frans og fuglene

Det berettes om Frans af Assisi, at munken prædikede for fuglene - og de lyttede. Her er scenen gengivet af den italienske maler Giotto i en fresko, som findes i kirken, der blev bygget over Frans' grav.

Den lille mellemitalienske by Assisi er et af kristendommens vigtigste helligsteder. Assisi var hjem for tiggermunken Frans og hans grbrdre og tiltrkker hvert r millioner af turister og pilgrimme. Men andre religioner og new age-grupper har ogs fet blik for stedet

Det var ikke til at forudse. Da pave Johannes Paul II i 1986 inviterede denne verdens religise ledere til fredstopmde i den lille umbriske by Assisi, fik det overraskende konsekvenser. Godt nok er Assisi kendt for sin store katolske helgen Frans, der om nogen var en fredens fortaler, men synet af jdiske rabbinere, muslimske muftier, kristne patriarker, buddhistiske lamaer og indiske guruer hnd i hnd gjorde indtryk de mest uventede steder.

Ogs p amerikaneren Swami Kriyananda. Han mente, at Assisi mtte vre et sted med en srlig kraft. Som discipel af en indisk guru satte han sig for at bygge et indisk yoga- og meditationssamfund i bjergene uden for Assisi, Ananda-centeret. I dag har centret sin egen tempelbygning, flere statuer af Frans af Assisi side om side med billeder af den indiske guru, og 100 fastboende, der hver dag mediterer og praktiserer yoga. Stedet bliver besgt af et par tusinde gster hvert r.

- Energierne over Assisi er helt specielt gode, siger 37-rige tyske Boris, der for tre r siden ndrede navn til det indiske Jayadev, fordi han har viet sit liv til en hinduistisk strben mod en hjere bevidsthedstilstand. Han mener, at der er noget i luften over Assisi, som gr meditation og bn lettere her.

Folkene p Ananda siger, at bjergene er fulde af sm samfund af kristne mystikere og new age-grupper, og at det frst og fremmest er pave Johannes Paul II, der med sin tvrreligise fllesbn i Assisi, har bnet ikke mindst andre religioners jne for stedet. P Ananda kaldes Appeninerbjergene, der lyser blt i varmedisen, nu for Europas Himalaya, Indiens og Tibets religise kraftcenter.

Vigtigste helligsted

Siden 1200-tallet har Assisi vret et af den vestlige kristendoms vigtigste helligsteder. Med masseturismen er der ogs get inflation i pilgrimsrejser, og sidste r valgte mere end fem millioner mennesker at besge byen. Mange er p hurtigt gennemtrk, men flere og flere indlogerer sig p de munke- eller nonneklostre, der tager imod overnattende gster, og nr man frst fr tjlet den moderne turists utlmodighed, bner stedet nye dimensioner. Assisi er ikke bare en middelalderby. Roen hviler over gaderne, pladserne og kirkerne p en ganske srlig mde.

Af samme grund appellerer stedet til langt flere mennesker end traditionelt kristne. Senest er der get ma-

nagement i Frans, og i den forgangne uge har en gruppe danske erhvervsfolk vret p en kostbar tre dages skaldt Timeout i byen. En retrte for de fortravlede, der her mder en munk eller to, som selv har truffet dramatiske livsvalg og nu skal f erhvervsfolkene til at tnke lidt dybere over eksistensen. Og s er der som sagt alle de nyreligise.

Det var uden tvivl ikke det, pave Johannes Paul II havde hbet skulle vre frugten af hans store fredsmde i Assisi. Men for et voksende antal vesterlndinge er den bredtfavnende religisitet svaret p deres lngsler, og Frans af Assisi er en taknemmelig skikkelse at sge tilflugt hos.

Tager man selv turen til den umbriske middelalderby, giver det srlig god mening at indlogere sig p et af byens mange sm klostre. San Andrea-klostrets ringeklokke er indbygget i den tykke middelalderstenmur, og efter en svag brummen i det fjerne kommer en lille, smilende nonne og inviterer indenfor. Vrelserne er enkle, men gode, og er man heldig, vender det ene vindue ud mod dalen, der her i de tidlige forrsdage ligger badet i modlys og varmedis, mens det andet bner mod pladsen foran San Francesco-katedralen. Nonnerne i klosteret har viet deres liv til at tage sig af pilgrimme, og de mdes hver morgen til messe i deres eget kapel, hvor gsterne er inviteret med. Her bedes der i stilhed, s synges der lidt, og en franciskanerprst kommer forbi og hjlper dem med at fejre nadver. Nonnerne serverer mad i spisestuen, god umbrisk landkost, og tager man frokosten eller middagen med, sttes der frugtagtig landvin p bordet. Frans' fattigdomsideal udtrykkes ikke ved gold askese. Venligheden er overvldende, ikke mindst hvis man overholder kravet om at vre p vrelset inden kl. 22 om aftenen. At bo p kloster er noget andet end at indlogere sig p et af byens mange sm hoteller. Nattelivet i Assisi er da stort set ogs ikke-eksisterende. Byen kan noget andet.

Frans skabte kirkehistorie

Frans af Assisi, der levede fra 1182 til 1226, kom til at reprsentere et tbrud i vestlig kristendom. Han stttede den etablerede kirke fuldt ud, men i kristendommen lagde han vgt p det tillidsfulde forhold til Gud. Krlighed og tillid kom dermed til at erstatte tidens gudfrygtighed. Allerede mens han levede, fik han flgeskab af tusindvis af mnd og kvinder, som tilsluttede sig hans leveregler, der siden blev til en rkke munke- og nonneordner, frst og fremmest franciskaner-munkene og Clara-sstrene, der tog navn efter den kvinde, som frst fulgte Frans.

Bevgelsen var strk, og budskabet gik ud over Europa. Det frste Franciskaner-kloster i Danmark blev bygget allerede i 1232, i Ribe, blot seks r efter Frans' dd. Munkene drev spedalskhedshospitaler og hjalp fattige. De var blandt de frste, der organiserede fattighjlp, hvorved de fastholdt kirken p et socialt ansvar. Ved reformationen i 1536 var der mere end 20 franciskanerklostre i Danmark, og munkene, der med deres gr kutter og kapper blev kaldt for grbrdre, lagde navn til torve og gader i mange danske byer, herunder Kbenhavn, Odense, Aalborg, Ribe og Roskilde. I dag bor der fem franciskaner-munke i Roskilde, de eneste i Danmark, men p verdensplan har mere end 200.000 mnd og kvinder valgt at aflgge de tre klosterlfter, lydighed, fattigdom og kyskhed, inden for franciskaner-ordenen.

Hvis man sger uden for Assisi og op i bjergene, stder man p den klippegrotte, som Frans skulle have sgt hen til for at bede og faste i stilhed. Ved indgangen til klippegrotten finder man en bronzestatue af tiggermunken, der er omkranset af en solskive, hvorp symbolerne for verdensreligionerne er indgraveret: jdestjernen, den muslimske halvmne, korset, det hinduistiske aum-tegn og det buddhistiske hjul.

Men Frans selv var ikke multireligis og frst og fremmest reformator af kirkens indre liv. 1200-talsmunken var dybt forankret i kristendommen, men er ikke mindst i de senere rtier blevet kendt som alment religis, hvilket forklarer hans strke appel til s mange. Hans liv, der var prget af indre og ydre spndinger og hans egen kamp for fred og forsoning mellem mennesker, har gdet den katolske kirkes vilje til at n andre kirkesamfund og vret dynamo i det store interreligise fredsarbejde, der er udget fra Assisi. Ogs derfor er Frans blevet en skikkelse, der forener religionerne.

Hippie-helgen

Frans har, alt efter hvordan han er blevet tolket, appelleret til mange forskellige tider og typer. Sledes udrbte det amerikanske Playboy-magasin i 1970'erne munken til at vre hippie-helgen. P samme tidspunkt forrede hippierne styret i den amerikanske vestkystby San Francisco, der er opkaldt efter Frans, en mere end 10 meter hj statue af ham.

Srligt Frans' lovprisning af skabningen, der tangerer en form for naturreligion, har gjort ham bredt tilgngelig. Frans' natursyn er slet s strkt igennem, at han som en anden miljaktivist i de grnne 1970'ere blev gjort til den katolske kirkes skytshelgen for miljet. Hans syn p skabningen kommer strkest til udtryk i Solsangen, der er noget af den frste poesi p italiensk og en klar opfordring til at lovprise Gud.

Hans finurlige, sentimentale og vel ogs lidt overspndte sprog appellerer langt ud over kristne rkker. I sangen takker Frans Gud for at have skabt broder sol og sster mne, broder vind og sster vand, broder ild og moder jord.

Solsangen, som han skrev og selv sang kort fr sin dd, er blevet for poesien, hvad Vivaldis fire rstider i dag er for den klassiske musik. En let tilgngelig form for kitch, der nu masseslges p postkort og er alment kendt over hele kloden.

Det samme er hans enkle bn om fred: Herre gr

mig til et instrument for din fred. Hvor der er fjendskab, lad mig bringe krlighed; hvor der er srethed - tilgivelse ...

Frans af Assisi var en glad prdikant. Det psts, at han prdikede for fuglene - og de lyttede. Det er blevet en s stor del af mytologien omkring ham, at han ofte afbildes med en hvid due p skulderen eller i hnden. Han talte angiveligt ogs med blomsterne og dyrene, og s tmmede han engang en vild ulv. Hans enkle rssonnement ld, at hvis Gud er alles far, da er vi alle sstre og brdre, mennesker som dyr. Hans indlevelse i Jesu liv anses i dag af mange, der har taget ham til sig, som det mest fuldkomne eksempel p efterflgelse af Kristus, bde i det ydre med hans gode gerninger over for fattige og syge, men ogs i det indre med den spirituelle vkst, han oplevede frem mod sin dd som blot 44-rig. Det er ikke ualmindeligt at hre isr katolikker benvne Frans som den vigtigste person i kristendommen efter Jesus.

Selv mere ngterne mennesker end de svrmeriske mediterende yogafolk ude i bjergene omkring Assisi lades ikke upvirket af stedet. Den lille middelalderby, som tller frre end 1000 indbyggere inden for de gamle bymure, ligger og oser i forrets frste varmedis. Byen er indtagende smuk. Bygget af rdbrune og siennagule sten fra Subasio-bjerget, p hvis sydside byen ligger, reguleret af stramme regler for, hvordan butikslivet m udfolde sig. De mange gamle huse er behageligt fri for facadeskilte. Kun f biler har tilladelse til at komme ind i bycentrum. Det er vandringen i de mange sm gader, op og ned ad trapper, hvor Frans gik, der er mlet for de mange besgende. Mod vest ligger gravkirken bygget over Frans' knogler og dertil franciskanernes hovedkloster, Sacre Convento. I den anden ende af byen finder man Santa Chiara-kirken og clarissernes hovedkloster. Denne nonneorden, der blev stiftet af den unge pige Clara, parallelt med at Frans udviklede sin mandeorden, er kontemplativ, og nsten alle nonner lever i klausur, det vil sige i total afsondrethed fra verden.

I de smalle gader kan man besge de sm souvenirbutikker. Her kan man forvisse sig om, at Frans er blevet en god forretning. Han er her, der og alle vegne. Tiggermunken, der ville vre fattig som de fattigste, er blevet gangbart varemrke. Her finder man ogs den sdvanlige overflod af Maria-figurer i plastik, ikonimmitationer, og kun fantasien stter grnser for, i hvor mange former og strrelser kors kan fremstilles og slges. Frans er blevet big business, og han m i sin himmel stirre vantro p det, menneskebrnene og den katolske kirke har gjort ved hans eftermle. Allerede i rene efter hans dd gik det galt. Over graven, hvor munken, der sagde, at han havde viet sig til sster fattigdom, blev stedt til hvile, byggede Vatikanet en mastodont af en kirke. Det samme skete der, hvor Frans dde. Portiuncula var et lille kapel, hvor Frans hrte evangelieteksten om, at disciplene ikke skal skaffe sig guld eller slv eller kobber i bltet, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. Det var ordene, der satte Frans p vej, og den lille kirke blev hans og de frste munkes tilhrssted. Her dde han ogs p den bare jord. I dag ligger det lille kapel og trykker sig som et legetjshus inde i hovedskibet p en af verdens store kirker, der blev bygget uden om og hen over Portiuncula-kapellet.

Assisi er en tankstation

Den pompse manifestation af kirkemagt og vlde huede heller ikke den zambiske munk, John, da han frste gang kom til Assisi for lidt mere end et r siden. Den 34-rige lattermilde og venlige munk, der voksede op i den afrikanske slum, besluttede at flge i Frans' fodspor, da han lste beretningen om, hvorledes Frans engang kyssede en spedalsk. Siden kom han som munk til at arbejde i en flygtningelejr p grnsen mellem Angola og Congo, og nu er han s her. Broder John har inviteret indenfor i klosteret og ud i sjlegangen, der vender ned mod dalen. Her er fred og ro, og i solnedgangens skr lgger der sig over landskabet en stilhed, der giver tankerne spillerum.

Den zambiske munk lner sig op af en sjle og fastslr, at de overvldende kirkebygninger, der stemmer drligt med tiggermunken Frans' enkle teologi, trods alt giver god mening. Her skal vre plads til de mange, som vil fordybe sig i tiggermunkens liv, og det er ikke nok med en jordbunke eller et hul. Mennesket skal se p noget sknt for at prise Gud.

- Assisi er som en tankstation. Man kommer her, fr fyldt op, og tager af sted igen. Assisi er en slags fiesta. Mennesker kommer for at hvile deres sjl, forklarer han om de seneste rtiers fortsat voksende tilstrmning til byen.

For en protestant er det noget nr et kors for tanken, at Gud skulle vre mere til stede i Assisi end i Assens. Men for alle religioner glder, at de er bundet til deres steder. Helligstedet er noget urreligist, men i kristendommen gjorde reformationen og protestanterne op med katolicismens helgendyrkelse. Den knytter sig ofte til de hellige mnd og kvinders steder, og derfor findes der i hele den protestantiske verden ingen helligsteder, mens den katolske verden - og den ortodokse - fortsat er fuld af dem. Ligesom de nyreligise i bjergene, forklarer munken, at selv om Gud er overalt, er der steder p Jorden, hvor det er lettere at komme i kontakt med Ham.

At franciskanerne som munkeorden selv har fet en srlig tiltrkningskraft er ogs indlysende. I en verden, der hylder forandring, udvikling og konomisk succes, er den franciskanske spiritualitets ldgamle fokus p glde og det enkle liv noget, der pirrer. Munkene er trdt ud af den centrifuge, som mange moderne mennesker fler sig fanget i. Assisi er billedet p det tabte land, hvor alt var mere enkelt. Her er hverken stress eller jag. Budskabet lyder: Forenkl dit liv, s du kommer Gud nr. Her er ingen teologiske krummelurer, og belringen i Assisi finder sted igennem nogle ret naive historier om Frans og hans munkevenner.

Men ogs det 21. rhundrede sniger sig ind p byen, og broder John reprsenterer en ny generation munke.

- Man skal vre geners og ikke blive slave af det, man har, men man skal ogs vre praktisk og pragmatisk, siger han og henviser til, at vi aldrig var kommet i kontakt med hinanden, hvis han ikke havde haft en mobiltelefon i munkekuttens lomme.

Assisi som skbne

I de seneste 50 r er strmmen af pilgrimme og turister til Assisi vokset strkt med kraftig tilbagegang omkring 1997, da byen blev ramt af et delggende jordsklv, hvis skader stadig udbedres. Nogle besgende tager mere dramatiske skridt end den gennemrejsende. Den danske katolik og forfatter Johannes Jrgensen, der dde i 1956 efter at vre udnvnt til resborger i byen, boede her i mere end 40 r. Han skrev flere bger om Frans, herunder en meget solgt biografi, der er oversat til talrige sprog. Om Bente Wolf kommer til at skrive om Frans er endnu uvist, men den 51-rige danske advokatsekretr tog sidste r springet, solgte sommerhus og bil og flyttede hertil. Det var kort og godt et kald for hende. Hendes egen baggrund i det nyreligise milj i Danmark og konverteringen til katolicismen for et par r siden bragte hende til Assisi, som hun ikke tver med at kalde for den vestlige kristendoms hovedstad.

- Jeg har stor krlighed til den franciskanske spiritualitet. Den rummer en benhed over for Gud og en erkendelse af, at det er igennem hjertet, vi fr forbindelse til ham. Men det kom helt bag p mig, at mit liv skulle tage en s radikal drejning, da jeg rejste til Assisi, siger hun. Hvad hun skal leve af, ved hun ikke endnu, men hber, at der vil vise sig en vej for hende.

Andre har taget lige s dramatiske skridt. Den midaldrende amerikaner Bruce Davis slog sig for tre r siden sammen med sin kone ned i Assisi og stiftede st-Vest-centeret. Hver morgen inviterer han til meditation i et stort gammelt lokale, der fungerede som retsbygning i 1200-tallet. Til lyden af franciskansk munkesang snker stilheden sig over de fremmdte. I det smukke trgulv, hvorp de mediterende knler eller sidder med benene foldet op under sig, er indlagt en lotusblomst i lyse trfarver. Rummet er indviet til alle religioner. Et kors i hjrnet, en buddhastatue, et indisk shiva-alter, en syvarmet lysestage og et muslimsk korancitat. De religise symboler er der allesammen, for hver religion er en blomst i den samme have, som Bruce Davis udtrykker det. Han er uddannet psykolog og har blandt andet skrevet bestselleren Find dit indre barn, der ogs blev oversat til dansk i 1980erne. Nu prver han at fusionere selvudviklingskurser p retrter med et religist perspektiv. Han er selv katolik, men mener, at kirken gik galt i byen, da den troede, at askese, lidelse og fattigdom skulle vre idealet.

- Det er vores indre ngenhed og fattigdom, vi skal forlige os med. Kan vi det, vil vi komme til at opleve fred i sindet, siger han.

For en munk som broder John, er amerikanerens eksperimenteren lige sagen. Han mener selv, at kirken er vokset fast i konventioner og former, og tror at den nye ndelige sgen, der tager form i st-Vest-centeret, rummer noget rigtigt. Andre er mere i tvivl. Men ogs franciskanske pater Mizzi, som i 40 r har stet for den interreligise dialog p stedet, er ikke selv bange for at fastsl, at megen af den nyreligise sgen er seris.

Nyreligist humbug

Om serisiteten glder Ananda-centeret i bjergene uden for Assisi er mere tvivlsomt. Sektens amerikanske leder er angiveligt for tiden eftersgt af det italienske politi for blandt andet sexchikane og ndelig udnyttelse af vrgelse ofre, hvorfor han indtil videre forbliver p en ashram i Indien. De tilbagevrende ledere af centeret blev alle hentet af italiensk politi for nylig og holdt fngslet i fem dage, mens 80 betjente ransagede boliger, computere og bankkonti. Nu er de alle p fri fod igen, og venter p nste udvikling i sagen. Afhoppere fra den nyreligise sekt har oprettet en kritisk hjemmeside p internettet, hvor de giver deres version af, hvad det nyreligise center er.

Men p trods af mulig nyreligis svindel og humbug i Assisi, str t dog klart: Der er noget ved stedet, som ikke findes andre steder.

- Frans efterlod sin fred, siger en af yoga-folkene i bjergene forklarende.

S hvad er mere rigtigt end at slutte med tiggermunkens egen fredshilsen: Pax et bonum - fred og alt godt.

Fakta

Det almentreligise kommer tydeligt frem i Solsangen, som Frans skrev kort fr sin dd efter inspiration fra Davids Salme 148, Det Gamle Testamente:

Solsangen

Allerhjeste, almgtige, gode Herre,

Din er al re, lov og pris og al velsignelse,

Dig alene, Du Hjeste, tilkommer de,

og intet menneske er vrdig at nvne Dig!

Lovet vre Du, Herre, med alle Dine skabninger,

isr herr Broder Sol,

som skaber dag, og Du oplyser os ved ham,

og han er skn og strlende med sin glans;

p Dig, Du Hjeste, er han et billede!

Lovet vre Du, Herre, for Sster Mne og stjernerne,

p Himlen har Du skabt dem, klare og kostelige og sknne.

Lovet vre Du, Herre, for Broder Vind

og for luften og skyerne og godt Vejr og al slags vejr,

hvorved Du opholder alle Dine skabninger.

Lovet vre Du, Herre, for Sster Vand,

hvilken er sre nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.

Lovet vre Du, Herre, for Broder Ild,

ved hvem Du oplyser natten,

og han er skn og liflig og kraftig og strk.

Lovet vre Du, Herre, for vor sster, Moder Jord,

som opholder os og brer os

og frembringer alskens frugter og farvede blomster og grs.

Lover og priser Herren og takker Ham

og tjener Ham i stor ydmyghed.

(Skrevet af Frans af Assisi i 1226 og oversat af Johannes Jrgensen)

Fakta

Tiggermunken der ndrede historiens gang

Frans af Assisi (1182-1226), italiensk ordensstifter og helgen, var billedet p et menneske, der levede den kristne fordring helt ud. Historiske fakta og legender om munken, der fik betydning langt ud over kirkehistorien, smelter let sammen, men vi ved en del om ham.

Han blev fdt i Assisi nord for Rom. Som sn i en driftig handelsfamilie voksede Frans op i velstand og var kendt for sin lystighed. Men langsomt modnedes der i ham en overbevisning om, at han skulle leve som fattig. Det fattigdomsideal, som blev middelklassesnnens, forklarede Frans selv med, at hvis man ejer noget, vil man ogs beskytte det, og vil man frst beskytte noget, opstr der ufred, og ufreden vil forhindre os i at elske Gud og vores nste.

En skelsttende begivenhed fandt sted i 1206, da den 24-rige Frans sgte ind i den lille San Damiano-kirke neden for Assisi. Her talte korset i kirken angiveligt til ham og bad ham om at genopbygge kirkebygningen, der var ved at falde sammen. Bde korset og kirken er i dag vigtige valfartssteder for de mange Assisi-besgende. Efter at have stjlet penge fra sin far til opbygning af kirken, kom det til konfrontation mellem de to. Frans brd p det nrmeste med sin far, og det drama str som en af spndingerne i den fredselskende munks liv.

Derefter fulgte en tid som eneboer, hvilket Frans fandt ud af ikke skulle vre hans vej. Ville han leve som Jesus, mtte han ud blandt mennesker.

I 1209 hrte han ved en messe i et lille kapel i Portiuncula omkring fem kilometer fra Assisi ordene om, at Jesu disciple skulle g ud og forkynde evangeliet, og at de ikke mtte eje noget. Frans tog ordene til sig og besluttede at leve s enkelt, som Jesus havde sagt. Han viede sit liv til de fattige og syge.

Andre mnd begyndte at slutte sig til ham, og allerede ret efter var de s mange, at Frans sgte paven om tilladelse til at stifte en munkeorden. Munkene levede af det, de kunne tjene ved at arbejde som daglejere eller ved at tigge, og fik deraf tilnavnet tiggermunke, der prdikede og hjalp de fattige og de syge.

I 1212 sluttede en ung pige Clara sig til Frans og aflagde de tre klosterlfter: lydighed, fattigdom og kyskhed. En prst tildelte Clara det lille San Damiano-kloster, hvor Clarisserne, som ogs kaldes for franciskanernes anden orden, hurtigt voksede sig stor og i lbet af f r spredtes over hele Europa med nsten samme hast som mandeordenen.

Flles for franciskanerne er deres simple kapper og rebet om livet med de tre knuder, der symboliserer de tre klosterlfter.

Frans af Assisi dde 44 r gammel efter at have modtaget stigmata, Kristi korsmrker, p Alverner-bjerget, som munkeordnen havde modtaget som gave fra en rigmand. Bjerget ligger mere end 100 kilometer nordvest for Assisi, men blev et tilholdssted for Frans og hans brdre. Her bad han om at mtte erfare samme krlighed som Kristus flte, da han dde p korset for menneskets skyld.

I mnederne inden han dde blev han dybt anfgtet over, at den munkeorden, han havde stiftet, som allerede da talte flere tusinde munke, havde taget en forkert udvikling. Han ville ikke have store klostre og munke, der gjorde studier og teologi til deres liv, men derimod nskede han munke, der levede som Jesus selv. Efter flere mneders fortvivlelse fandt han ro i visheden om, at intet kunne skille ham fra Guds krlighed. Kort efter dde han. Hans betydning var allerede dengang s stor, at den katolske kirke helgenkrede ham blot to r efter hans dd.

Munken John i franciskanernes hovedkloster Sacre Convento kalder Assisi for en tankstation. Mennesker kommer for at hvile deres sjæl. (Foto: Erik Bjerager)
Middelalderbyen er velbevaret med 1200-tals-huse, og det er her, de mange besøgende følger i Frans' fodspor. (Foto: Erik Bjerager)
Amerikaneren Bruce Davis er katolik og psykolog og blander selvudvikling med et religiøst perspektiv i sit Øst-Vest center, hvor alle religioner mødes. (Foto: Erik Bjerager)
Tyskeren Boris, der har skiftet navn til det indiske Jayadev, siger, at energierne over Assisi er ssærligt gode. Her står han ved det indiske tempel, der er bygget uden for Assisi. (Foto: Erik Bjerager)
Mange har taget Frans til deres hjerte. I 1970'erne blev han udråbt som »hippie-helgen«. På dette lille »World peace«-vægmaleri i Assisi er han portrætteret som verdensfredsmager. (Foto: Erik Bjerager)
Fresko af Frans, da han blev stigmatiseret og fik Kristi korsmærker.