Edison og den elektriske stol

BGER UDEFRA: Forfatteren Mark Essig har skrevet en fremragende bog, der p samme tid er kildebaseret forskning og videnskabsformidling. Fortiden str lyslevende for den nutidige lser

Bogens forside.
Bogens forside.

Nogle ganske bestemte vendinger trnger sig p ved omtalen af denne bog, s lad os f det overstet med det samme: Mark Essig, ung forfatter med pren i orden, har skrevet en elektrificerende, ja, stdende historie om opfinderen Thomas Edison og den elektriske stol.

Der er virkelig strm p historieskrivningen hos Essig - og s ikke flere sjove bemrkninger i denne o(h)mgang.

Desuden er Edison & the Electric Chair p samme tid kildebaseret forskning og videnskabsformidling.Den er fremragende udfrX
tiden str lyslevende for den nutidige lser, og ellers kedelige emner som dynamoers indretning og forskellen p vekselstrm og jvnstrm bliver i Essigs hndtering srdeles spndende lsning.

Thomas Alva Edison er kendt som opfinderen af (blandt meget andet) fonografen og den elektriske gldelampe, og han nd i 1800-tallets slutning verdensbermmelse.

Fra laboratoriet i Menlo Park, New Jersey, personificerede Edison en sejlivet amerikansk forestilling om, at der findes teknologiske lsninger p alverdens problemer.

Han opnede sin drm om at ndre verden - vi str alle i gld til den amerikanske troldmand og har dagligt glde af hans opfindelser - og hans liv er et skolebogseksempel p en moderne heltehistorie.

Men der var ogs negative flger af Edisons eksperimenter, som Mark Essig kom p sporet af under arbejdet med en universitetsafhandling. Det viste sig, at Edison p samme tid var stlsat modstander af ddsstraffen og ivrig fortaler for indfrelsen af den elektriske stol som myndighedernes foretrukne henrettelsesmetode. Imod ddsstraf, men for stolen - hvordan hnger det sammen?

For at forst Edisons holdning er forhistorien ndvendig at have med. I 1880'ernes begyndelse fik Manhattans indbyggere for frste gang mulighed for at beundre og benytte eletricitetens magiske muligheder.

Det var Edison, der stod for leverancen, og hans firma var frende i den voksende elindustri. Hans position var imidlertid langtfra uantastet i det ekstremt konkurrencepr- gede amerikanske samfund. Konkurrenten George Westinghouse benyttede vekselstrmssystemer, der var billigere end Edisons jvnstrm, og Westinghouse kaprede i rtiets slutning betydelige markedsandele med sit system.

P samme tid undersgte New Yorks myndigheder, om elektricitet kunne benyttes i forbindelse med henrettelser af kriminelle.

Den normale metode var hngning, men i samtiden var der stigende kritik af denne praksis, der ofte var langsom og srdeles smertefuld for offeret.

Hvordan henrette mere effektivt og smertefrit? Edison blev tilkaldt, og han bekrftede, at strm var en fornuftig lsning. Med en elektrisk stol kunne myndighederne drbe mere humant, og ideen vandt indpas.

Trods sin modstand mod ddsstraffen anbefalede Edison alts brugen af strm til henrettelser. Han mente, at en mere smertefri drabsmetode end hngning var vejen frem mod den totale afskaffelse af ddsstraffen. Fejlslagne forsg med ddsdmte kriminelle, der fortsat var i live efter at have fet sendt 1000 volt igennem sig, vidnede ellers om, at den elektriske stol kunne vre rdselsvkkende smertefuld. I de fleste tilflde forlb henrettelserne imidlertid som planlagt, og systemet blev accepteret.

Edisons overbevisning om ddsstraffens afskaffelse skal ses i sammenhng med hans tid. En voldsom fremskridtstro prgede det amerikanske samfund. En fremskridtstro, som alts ogs troldmanden fra Menlo Park nrede.

I historiebgerne kaldes perioden fra 1880'erne og frem til Frste Verdenskrig ofte den progressive periode, fordi reformkrfter her vandt indflydelse og gradvist ndrede forholdet mellem individ og stat i USA.

Byerne voksede med kolossal hast, industrialiseringen krte i hjeste gear, og indvandring fra hele verden satte eftertrykkeligt prg p et samfund i opbrud. Behovet for regulering og reformer voksede hastigt. Den brlende kapitalisme og enorme fattigdomsproblemer gjorde forskellen p hj og lav i det pstet klasselse amerikanske samfund tydelig for enhver. Utallige prster, pdagoger og privatpersoner var af den holdning, at indgreb og handling kunne forbedre samfundet, og pvirke det i en efter deres mening mere menneskelig retning.

Mark Essigs historie om Edison og den elektriske stol spejler p formidabel vis denne tid. Mlet var en bedre verden, og midlet var, hvad ddsstraffen angik, indfrelse af den elektriske stol for med tiden helt at afskaffe ddsstraffen, der efter mange reformatorers mening ikke hrte hjemme i et civiliseret samfund.

Men her 100 r senere glder ddsstraffen jo stadigvk i store dele af USA, kan man indvende (i dag har en ddssprjte mange steder aflst den elektriske stol, hvori 4432 fanger indtil nu er henrettet).

Tog Edison og samtidens reformvenlige krfter fejl i deres fremskridtstro? P sin vis ja. Ved at gre henrettelsen af kriminelle mere videnskabelig, mere klinisk - et tryk p en knap, og offeret er vk - var Edison medvirkende til, ikke at afskaffe ddsstraffen, men tvrtimod at bevare den.

Med Edison blev drab s forfinet, at det tog sig helt civiliseret ud, at skaffe sig af med et andet menneske. I denne konstatering er der ingen fordmmelse fra forfatterens side. Mark Essigs bog er snarere et forsg p at vise, hvordan teknologiske landvindinger ofte har utilsigtede og alvorlige konsekvenser.

Med fremskridt flger gerne destruktion. I den henseende er historien om Thomas Edison, opfinderen af gldelampen, srdeles oplysende (ja, undskyld!) lsning.

Mark Essig: Edison & the Electric Chair. A Story of Light and Death. 358 sider. New York, Walker & Company 2003. 26 dollar.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Thomas Alva Edison er kendt som opfinderen af (blandt meget andet) fonografen og den elektriske glødelampe, og han nød i 1800-tallets slutning verdensberømmelse. Edison personificerede en sejlivet amerikansk forestilling om, at der findes teknologiske løsninger på alverdens problemer. (Foto: Nordfoto)
Thomas Alva Edison er kendt som opfinderen af (blandt meget andet) fonografen og den elektriske glødelampe, og han nød i 1800-tallets slutning verdensberømmelse. Edison personificerede en sejlivet amerikansk forestilling om, at der findes teknologiske løsninger på alverdens problemer. (Foto: Nordfoto)