Efter 70 år: Jernbrudeparret er stadig forelsket

Alfred og Kate Struckmann har været gift i 70 år. Og jernbrudeparret er stadig forelskede i hinanden. Måske fordi der aldrig har været tvivl om rollefordelingen i ægteskabet

Kate og Freddy Struckmann på henholdsvis 90 og 93 år fejrede jernbryllup for en måned siden. ”Jeg har altså stor ’affection’ for hende stadigvæk,” siger Freddy. –
Kate og Freddy Struckmann på henholdsvis 90 og 93 år fejrede jernbryllup for en måned siden. ”Jeg har altså stor ’affection’ for hende stadigvæk,” siger Freddy. –. Foto: Leif Tuxen.

I ægteparret Struckmanns hjem står et chatol i brunt mahogni. Alfred Struckmann, 93 år, rejser sig ved hjælp af sin stok, og med en nøgle åbner han en lille låge i midten af møblet. Han fremdrager en antik tobaksæske af sølv. Nede i æsken, omviklet af hvidt silkepapir, ligger et lille udbrændt lys på en rund træfod. Engang var det rødt og hjerteformet. Nu er det smeltet og farverne blegnet. Han løfter lysestumpen op og siger med let triumf i stemmen:

Vi har gemt det.

En decemberdag i 1940 stod lyset og brændte mellem to unge mennesker, da de mødtes første gang. For en måned siden kunne de samme to fejre 70 års ægteskab også kaldet jernbryllup. Det lyder mindre prangende end diamant og guld. Omvendt er jern et metal, der passer godt på Alfred og Kate Struckmann, der i dag er henholdsvis 93 og 90 år.

Alfred Struckmann er aldrig blevet kaldt andet end Freddy. Efter mange års arbejde i udlandet bruger han også indimellem engelske ord. Og da han skal fortælle om første gang, han så Kate, siger han: Lightning struck. Lynet slog ned den 15. december 1940. Den 20-årige Freddy havde en sjælden friaften fra kadetskolen på Holmen i København. 17-årige Kate gik i 2.g på Holte Gymnasium. De mødtes til familiekomsammen hos hans onkel og tante.

Jeg kom ind i entreen, og så stod Kate der med sine forældre foran spejlet. Hendes mor var ved at rette hendes hår. Jeg tænkte bare: Hvor er hun smuk!

Allerede forinden havde Freddys tante en idé om, at den blonde søkadet og gymnasiepigen med det mørke hår kunne danne par. Derfor blev de placeret ved siden af hinanden med det lille hjertestearinlys imellem sig. Den åbenlyse opfordring gjorde dem så generte, at de knap turde se på hinanden hele aftenen.

Men da selskabet brød op, blev isen brudt. Det var krigstid og mørklægningstid, og man skulle bære hvidt armbind på gaden. Kate havde besvær med sit.

Og så spurgte du, om du skulle hjælpe mig, husker Kate Struckmann.

Den belevne Freddy trak sit lommetørklæde op af jakkelommen og bandt det om Kates arm. Og inden de nåede frem til sporvognen, havde de aftalt at mødes igen i den kommende juleferie.

Han skulle holde jul i Helsingør hos sine forældre, hun på en gård på Sjælland hos nogle af familiens venner. Derfor aftalte de at mødes midtvejs ved Gurre Slotsruin den 2. januar klokken 12. På dagen for deres første stævnemøde var Danmark dækket af et tykt lag sne. Freddy travede i reglementeret uniform med små sko over syv kilometer for at nå frem. Han kom først og hørte pludselig bjældeklang:

LÆS OGSÅ: De stærkeste år var, da børnene var små

Og så kom der en rød kane med en hvid hest for kørende. I kanen sad en bylt af pelsværk. Det var Kate, siger Freddy Struckmann.

De spiste frokost på den nærliggende kro, Marianne-lund. Mens ilden knitrede i pejsen, fortalte Kate om en artikel, hun havde skrevet i gymnasiets skoleblad om den verserende polemik vedrørende valget af ny nationalmelodi. Freddy lyttede opmærksomt til Kates glødende argumenter for Kong Christian. Og efter frokosten gik de en lille tur i den hvide skov. Her faldt det første kys. Bagefter travede Freddy den lange vej gennem sneen tilbage til Helsingør.

Men jeg var højstemt. Fuldstændig fortabt.

Også Kate var betaget:

Han var meget charmerende. Og flot, siger hun.

Inden juleferien var forbi, havde de mødt hinandens forældre, og de kommende år blev de et fast kærestepar. De mødtes og gik ture og gik i biografen, når Freddy havde fri fra kadetskolen om søndagen og et par timer hver onsdag eftermiddag. Hver aften ringede han til Kate for at sige godnat fra kadetskolens mønttelefon. For en femøre fik man tre minutters samtale. De skrev også mange breve til hinanden.

Sidstnævnte ligger i bundter i en kasse i kælderen under lejligheden i Charlottenlund nord for København. Her sidder Freddy og Kate Struckmannn i stuen i hver sin lænestol ved siden af hinanden. Gang på gang finder deres hænder hinanden over armlænet. Giver et lille klem eller et klap. Freddy Struckman siger flere gange, at han føler nøjagtig det samme for Kate, som da hun var 17.

Jeg har altså stor affection for hende stadigvæk.

Så ler Kate og siger, at hun er gift med en gentleman.

Den 29. august 1943 var skelsættende for Danmark men også for Freddy og Kate Struckmann. Han deltog aktivt i flådens sænkning og blev interneret af tyskerne indtil oktober. Løsladt sejlede han sammen med en kadetkammerat som civil understyrmand i Fyrvæsenets inspektionsskib, som uhindret kunne passere ind og ud på Holmen, der var besat af tyskerne. De stjal materiel, der blev deponeret på småøer eksempelvis Hesselø og Christiansø. Men det blev afsløret, og Freddy måtte gå under jorden og flygte til Sverige. I mellemtiden var Kate og Freddy blevet forlovet, og de blev i hast og stilhed viet på kongebrev den 20. januar 1944 i Søllerød Kirke. Efter planen skulle de sejles over Sundet aftenen efter af venner i modstandsgruppen i Helsingør.

Jeg kan huske, at min far græd. For det havde jeg aldrig set før. Men man var jo ung og sprang ud i det, siger Kate.

Parret fik tilbudt to uventede ledige pladser allerede samme aften, men ønskede at overholde deres aftaler og sige farvel til Freddys gamle forældre. Heldigvis. For den nat blev transporten fanget af Gestapo.

Kate skutter sig lidt i lænestolen ved tanken. Men hun overvejede på intet tidspunkt at blive hos sine forældre i Lyngby:

Nej. Jeg fulgte Freddy. Det kunne ikke være anderledes.

Nogle dage efter kom parret med skib til Sverige, og efter nogle uger i en flygtningelejr blev Freddy indkaldt til Den Danske Brigade, der var under opbygning i Sverige. Det følgende halvandet år boede parret tre forskellige steder i nærheden af, hvor Freddy blev placeret som delingsfører og senere som chef for en undsluppet danske minestryger. Han kom hjem med brigaden den 5. maj, og Kate fulgte nogle uger senere.

Freddy Struckmann er klædt i grå bukser, pullover og ternet slips. Kate i sort skørt, turkis skjortebluse og sorte sko med lav hæl. Om halsen har hun et dagmarkors af guld, som Freddy forærede hende, da hun fyldte 90. Hun mener, det er vigtigt, at man ikke sjusker med sig selv i ægteskabet.

Man skal være pæne for hinanden, som hun siger.

Og det har du altid været, siger Freddy og fortsætter:

Jeg synes stadig, du er flot.

Kate ser genert ud.

For noget tid siden sad vi i et venteværelse, og så var der en, der komplimenterede Kates hår. Andre kan også se det, siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk forfatter indtager USA

Igennem hele deres liv sammen har Freddy og Kate i lange perioder været adskilt. Allerede mens han var kadet, var han hvert år på sommertogt fra maj til oktober. I Sverige sås de i bedste fald i weekenderne. Og efter krigen var Freddy i mange år som skibschef borte fra hjemmet i måneder, hvor Kate alene måtte klare hus, hjem, børn og parrets to store newfoundlænderhunde. Men netop adskillelsen har måske været medvirkende til et langt og velfungerende ægteskab, mener hun i dag:

Man skal ikke underkende betydningen af at være fra hinanden og glæde sig til gensynet. Vi har altid været nyforelskede, når vi sås.

Efter krigen fik ægteparret deres første barn datteren Anette i efteråret 1945 og flyttede kort efter ind i en lejlighed i Valby. De følgende år kom der yderligere to børn til: Birgitte i 1947 og Jan i 1951. Familien boede en årrække i et lille hus i Lyngby. Men i 1953 købte de en grund ned til Birkerød Sø, hvor de byggede et hus, som blev deres hjem de efterfølgende 51 år. I dag tæller familien også seks voksne børnebørn og 10 oldebørn.

Freddys karriere i marinen trak familien til udlandet. Han har blandt andet været maritim stedfortræder for chefen for Natos forsvarsstyrker i Nordeuropa, og ægteparret har boet i både USA, Norge, Tyskland, Belgien og Sverige. Men i 1978 fik de igen fast base i huset i Birkerød. Efter at Freddy brækkede sine hofter, blev det dog umuligt at holde den store grund med hus og have. Og for 10 år siden flyttede de her til lejligheden.

Vi er kommet på hylde, siger Freddy med et suk.

Han savner nærheden til naturen, som har været ægteparrets store fælles interesse. Både han og Kate har følt sig tæt knyttet til de ræve, vildænder og blishøns, som boede ved vandet, og som de fodrede dagligt. Et svanepar, der holdt til ved vandet, har parret set som et symbol på deres eget ægteskab. For som Freddy bemærker: To svaner, der først har dannet par, holder udbrydeligt sammen, så længe de lever.

I Struckmanns hjem er der antikke møbler, malerier med tykke guldrammer, et stemningsfuldt tikkende standur og ægte tæpper på gulvene. I løbet af eftermiddagen kommer et glas kold hvidvin på sofabordet i høje glas. Freddy viser rundt og fortæller om de maritime motiver på malerierne og de forskellige møbler nogle hjembragt fra Vestindien. Kate følger hans skridt med et nervøst blik. Hun er bekymret for, at han skal falde. Sådan har det bestemt ikke altid været. Tidligere var dansegulvet et af parrets foretrukne steder. Her førte Freddy Kate med sikker hånd.

Vi har altid været gode til at danse sammen. I England spurgte nogen engang, om vi var professionelle, siger Kate og fortsætter:

Jeg tror, det er, fordi vi har den samme takt.

Kærligheden kan let komme til at virke banal, når der mest er gode ting at sige om den. Men enten har Freddy og Kate virkelig danset i takt alle årene, eller også har de mange år slebet samlivet så glat, at knasterne ikke længere kan ses og mærkes. Spurgt om kriserne i deres ægteskab ser ægteparret i hvert fald let undrende ud.

Kriser?, gentager Kate spørgende.

Freddy ryster på hovedet.

Men har de ikke indimellem været trætte af hinanden? Tænksomhed. Så udbryder Kate:

Jo, der var da dengang, da vi var ganske unge, Freddy. Hvor vi skrev en liste over, hvad der irriterede os ved hinanden.

På daværende tidspunkt havde parret tre små børn.

Jeg skrev: Aldrig mere brylcreme. Jeg brød mig ikke om det der fedt i håret.

De ler begge to.

Jeg fik aldrig skrevet noget på min liste, siger Freddy.

Der har været mange udfordringer, fortæller de. Men kun udadtil eksempelvis når de skulle flytte fra et land til et andet med få års mellemrum.

Det var da et slæb at finde ud af med børn og skole og husgeråd og indretning. Men vi har jo hjulpet hinanden, siger Kate.

Freddys livret er fasaner. Det bliver altid serveret i hjemmet på Freddys fødselsdag nytårsaften. Og det er en af de retter, Kate er bedst til. At hun med Freddys ord skulle bliver fænomenal til madlavning, lå ikke i kortene, da de blev gift. Hendes mor forærede den nygifte Kate et eksemplar af bogen Køkkenbog for unge piger. For den unge bankdatter havde ikke begreb om madlavning. Eller for den sags skyld alt andet, der hørte husholdningen til:

Jeg var meget lidt huslig, da vi blev gift. Det måtte jeg lære, siger Kate.

At hun skulle være husmor stod slet ikke til diskussion, selvom hun egentlig var begyndt på Zahles Seminarium, da de blev gift. Også her findes ifølge ægteparret svaret på et problemfrit samliv:

LÆS OGSÅ: Mødet med fattigdommen i Nepal har sat sig dybe spor

For mig var det en selvfølge at skabe en rede, da vi fik børn. Jeg har altid været glad for at være der, når børnene kom hjem fra skole med deres kammerater. At mange ægteskaber ikke holder i dag, tror jeg skyldes tidens trend med, at både mænd og kvinder skal kunne det hele. Det er ulvetimen. Både mor og far suser hen og køber ind, når de har hentet børn, og så skal de hjem og lave mad og lægge børn i seng. De unge i dag er ekstremt fortravlede. Og når man er forjaget, bliver lunten kort, siger Kate.

Freddy nikker og siger:

Vi har altid taget os af det, vi hver især var bedst til. Vi har suppleret hinanden ikke dubleret hinanden. Som et team, siger Freddy.

Han vil også gerne bidrage med et ekstra ægteskabsråd:

Man skal altid sætte sig selv som nummer to.

Kate ler og siger:

Jeg siger jo, at jeg er gift med en gentleman.

Nej, jeg mener det, siger Freddy og slår stokken i gulvet for at sætte ekstra vægt bag sine ord.

Hvis begge tænker på den anden først, så går det godt.

De sidste mange år har de dog begge gået hjemme. Og Freddy og Kate Struckmanns dage ligner hverandre.

Vi laver ikke så meget, som Freddy siger. Naturligvis er der de gode udsendelser i fjernsynet om blandt andet natur og politik. Freddy inter-esserer sig meget for historie både i Danmark og udlandet, ikke mindst vikingetiden, og Kate læser mange bøger.

Men man vil jo egentlig gerne have fred og ro, siger Freddy.

Ingen af dem savner de mange selskaber, som førhen var en stor del af deres liv i udlandet. Men de er gode at tænke tilbage på. Jernbrylluppet den 20. januar i år blev dog fejret med maner.

De hjerteligste lykønskninger stod der er i brevet fra Dronningen, som ankom på dagen. Ligesom parrets andre store fester blev jernbrylluppet afholdt i Søofficersforeningen. Der kom 40 gæster.

Til den seneste store mærkedag, diamantbrylluppet, var der inviteret 60 til middag og dans.

Mange venner er jo faldet fra. Der var også en, der døde i går, siger Freddy og ser trist ud.

Selv er ægteparret friske. Bortset fra hans dårlige hofter. Af samme årsag hjælper Kate ham en del med det praktiske.

Og han glemmer aldrig at sige tak. Jeg bliver egentlig så rørt hver gang, at han takker mig. For hvis det var mig, ville han gøre det samme. Det er jo derfor, man er to: for at være der for hinanden.

Naturligvis tænker de på, at den ene falder bort en dag.

Men vi er taknemmelige for hver dag, vi får sammen, siger Kate med alvor.

Gravstedet er gjort klar. Det ligger lige over for deres gamle hus på den anden side af søen.

Der skal vi ligge side by side, siger Freddy.

Når de ligger ved siden af hinanden i sengen, våger Kate over Freddy.

Man holder da øje med, om den anden trækker vejret. Gør du ikke også det?, spørger hun.

Freddy nikker:

Jo, man ser på, om dynen hæver og sænker sig.

Ikke fordi de er bekymrede. Som Kate siger:

Det bedste for os ville være, hvis vi forsvandt samtidig. Men det behøver ikke at være lige straks.

Norske Merethe Lindstrøm vandt Nordisk Råds Litteraturpris for romanen "Dage i stillhetens historie", der udkommer i Danmark til efteråret.
Norske Merethe Lindstrøm vandt Nordisk Råds Litteraturpris for romanen "Dage i stillhetens historie", der udkommer i Danmark til efteråret.