Ensomhed i barndommen trænger ind i voksenlivet

Når man venter sig, er man ekstra sårbar. Derfor er det ikke godt, at boligsituationen er uafklaret og forholdet til kæresten præget af dette

Gravid, graviditet, gravide
Gravid, graviditet, gravide.

Kære brevkasse

Jeg er midt i 30'erne, gravid og føler mig ensom. Jeg har en kæreste midt i 40'erne. Min kæreste og jeg bor ikke sammen. Min kæreste har to drenge i begyndelsen af teenageårene. Mandag, tirsdag og hver anden uge fra fredag til søndag er kæresten hos mig, og hver onsdag, torsdag og hver anden uge fra fredag til søndag er han i sit hus med sine to børn.

Denne artikel er en del af denne serie:
Spørg om livet

Vi har kendt hinanden i to år og har ikke fundet et sted, hvor vi kan bo sammen alle fire og snart fem. Når onsdagen kommer, føler jeg en meget smertefuld ensomhed. Jeg leder efter værktøjer, som kan hjælpe mig med at mindske fornemmelsen af ensomhed. Kan I hjælpe?

Jeg husker en følelse af at blive forladt fra min barndom.

Min søster og jeg er opvokset for det meste af tiden kun sammen med vores mor. Hver dag, når min mor skulle gå med min søster til sport, efterlod de mig sovende i min seng uden at fortælle, at de gik.

Jeg vidste, at jeg igen ville være alene, når jeg vågnede, og derfor ønskede jeg ikke at falde i søvn til middag. Men min mor kunne hver gang "snyde" mig til at falde i søvn ved at vente ved min seng, indtil mit hoved faldt på puden. Når jeg vågnede, var huset tomt. Jeg løb hen til døren og græd og bankede mod en lukket dør.

På forhånd tak for hjælpen,
Line


Kære Line

Tak for dit brev. Ensomhedsfølelse er en rigtig fæl følelse. Den kan gøre så ondt. At føle sig ensom er noget helt andet end at være alene. At være alene kan til tider være en ganske rar følelse.

For da er der ikke nogen, der kræver noget her og nu, og der kan være en ro og en stilhed, hvor man kan gå i egne tanker eller lave noget i sit eget tempo. Men at føle sig ensom er en oplevelse af at være uden for fællesskab og at mangle noget vigtigt.

Det kan være en følelse af at være udelukket eller forladt eller være ikke-elsket, og det kan ofte være forbundet med angst eller tristhed.

Man kan sige, at der er mindst to former for ensomhedsfølelse. Der er den, der er reel og aktuel, og som især kommer til syne, når man har været alene i et vist tidsrum, og så er der den indre følelse, som man også kan have midt mellem andre mennesker, og som kan opleves, selvom der er venner og veninder, en kæreste med videre.

Man kan sige, at du nok kender til begge slags ensomhedsfølelser, hvor den ene sikkert forstærker den anden.

Du har jo en ensomhedsfølelse med dig fra svunden fortid. Det er simpelthen ikke o.k. at lade et barn blive alene tilbage i sovende tilstand, når man er så lille, at man trænger til middagssøvn. Og slet ikke uden at fortælle, at man går, og hvor man går hen, og hvornår man kommer igen. For øvrigt kan så små børn heller ikke forholde sig til tidsfaktoren på samme måde som voksne, for et lille barn kan opleve en halv time som uendelig lang og angstpræget.

Den situation, som du beskriver i dit brev, og måske andre oplevelser i din opvækst har været med til at danne en form for utryghed og ensomhed inde i dit sind. Og når du så oplever ting i nutiden, som minder om afsked og det, du oplevede som barn, så er det ikke underligt, at den gamle ensomhed og ængstelse og måske vrede aktualiseres i dig.

Det er ikke bare let at finde et værktøj til at tackle sådanne oplevelser i nutiden med. Men det smertefulde kan nogle gange reduceres ved at minde sig selv om, at man nu ikke er hjælpeløs på samme måde længere.

Man kan selv disponere over sin tid, selv kontakte, hvem man vil, og tidsfaktoren er mere velkendt.

Kort sagt hedder det vigtige ord: forskel. Det er vigtigt at bevidstgøre og sætte ord på forskellene ved oplevelsen dengang og nu i stedet for at lade ligheden ved situationen få overvægten i tankerne. Kan det lykkes, vil hjælpeløshedsfølelserne og tristhedsfølelsen mindskes.

Hvor meget disse forhold er gennemgående i dit sind, og hvor meget de påvirker din dagligdag, ved vi ikke.

Men hvis det fylder meget, vil vi anbefale dig igennem et stykke tid at snakke med et menneske med indsigt i disse forhold, hvor du kan fortælle om de ting, du har oplevet og få forståelse og hjælp til at tænke anderledes om dig selv og dit liv nu. Det vil være godt for dig selv at få mere styr på de ting, og det vil være godt for dit lille barn, som kommer, så du ikke for tit bliver grebet af tristhed og ensomhed i de kommende år. For fylder sådanne følelser for meget i dig, vil dit barn måske kunne komme til at føle sig ansvarlig for at afhjælpe det. Og det kan blive for anstrengende for et lille menneskebarn, som skal bruge kræfter på at udvikle sin egen identitet.

Og så er der din aktuelle situation. Det kan være, at du har god grund til at føle dig ensom. Vi ved ikke, om du og din kæreste er enige om den livsform, I har lige nu. Måske er den forståelig ud fra hensynet til din mands to børn fra før. Eller måske er huset ikke solgt endnu.

Du nævner ikke grunden til jeres specielle situation. Almindeligvis kan det langtfra anbefales at være gravid og leve opsplittet. Når man er gravid, bliver man ofte helt naturligt lidt mere sårbar og afhængig og har brug for støtte og en at dele tanker og drømme sammen med om det kommende barn.

Din kæreste er midaldrende og har prøvet at blive far to gange før, mens vi tænker, at du venter dit første barn. Din kæreste må meget gerne læse dette brevkassesvar og forstå, at han er meget vigtig i disse måneder for dig og fremover i jeres fælles liv.

Du og din kæreste bliver nødt til at få sat jer ned og få drøftet igennem, hvad der er praktisk muligt med boligspørgsmålet i den kommende tid, for det er ikke godt at være højgravid og føle sig alene og være uafklaret om fælles bopæl. Det kunne måske også tænkes, at din kæreste skal gøre sig lidt mere umage med at finde bedre løsninger end dem, der findes lige nu, sådan at trygheden omkring den kommende tid med fødsel og en helt ny livssituation kan blive så stor som mulig.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du oplever at blive prioriteret. For har man den følelse og oplever sig elsket, kan man godt være væk fra hinanden indimellem uden at føle sig ensom.

Mange hilsener