Er du bange for døden?

MED VIDEO: 27-årige Daniel Henriksen fra TV-Glad var styret af sine tanker om døden, indtil han tog livtag med spørgsmålet igennem en interview-serie med fire kendte danskere, der alle har haft spørgsmålet tæt inde på livet.

Skuespiller Anne Marie Helger er gæst i programserien "Daniels Mausoleum," der blænder op for første afsnit onsdag den 20. februar klokken 21.30 på Kanal Hovedstaden.
Skuespiller Anne Marie Helger er gæst i programserien "Daniels Mausoleum," der blænder op for første afsnit onsdag den 20. februar klokken 21.30 på Kanal Hovedstaden. Foto: Jonas Koch.

Mit navn er Daniel. Jeg har udforsket mange afkroge af livet. Nu er turen kommet til døden.

Ordene klinger ud over det snedækkede landskab akkompagneret af et storladent symfonisk værk. En mand i rød fløjlsjakke vandrer op af et bjerg. Det eneste sikre her i livet er, at vi alle skal dø, fortsætter stemmen.

Manden har nået toppen og står foran et gammelt stenmausoleum, der vogtes af et gnæggende skelet. Daniels Mausoleum lyder påskriften.

LÆS OGSÅ: BILLEDSERIE: Dødens helgeninde æret i Mexico

En rebstige folder sig ud, og den ensomme vandrer klatrer ned i en hule under jorden fyldt med skeletter og stearinlys. Eller det vil sige: I virkeligheden kravler han ned i et studie hos TV-Glad på Nørrebro i København, som er en tv-station for og med udviklingshæmmede både foran og bagved kameraerne.

Manden fra tv-klippet er 27-årige Daniel Henriksen, kendt på TV-Glad som redaktionens store tænker. Han har inviteret skuespiller Anne Marie Helger, billedkunstner og skulptør Leif Sylvester, tidligere dramachef på DR Ingolf Gabold og psykolog Sten Hegeler til samtaler om døden nede i sit mexicansk inspirerede mausoleum i tv-studiet.

Det er der kommet fire videoer ud af, som kan ses nedenfor, ligesom du kan se en kort introduktion her:

Kristeligt Dagblad har sat Daniel Henriksen stævne i TV-Glads bygninger for at høre, hvad der får et ungt menneske som ham til at beskæftige sig med døden, og hvad han håber på at opnå med programmerne.

Daniel Henriksen blev ateist som 15-årig, efter hvad han beskriver som et ubehageligt møde med kristendommen under konfirmationsforberedelsen. Men nu er hans personlige ståsted dog snarere blevet til en tvivl, forklarer han.

Den manglende tro på Gud blev især problematisk i forhold til hans syn på døden, da en af hans kollegaer på TV-Glad mistede et nært familiemedlem for nogle år tilbage.

LÆS OGSÅ: Dø ikke, før du dør

Min kollega var selvfølgelig meget mentalt påvirket af det efterfølgende og mistede lidt livslysten. Vi arbejdede sammen i en tomandsgruppe, så det var svært ikke at blive påvirket af, at jeg kunne fornemme han ikke havde det godt. Jeg begyndte i den periode at blive mere dyster og negativ, fortæller han.

Og da Daniel Henriksen først var sporet ind på at tænke på døden, kunne han ikke holde op. Dødens mørke skygge lagt sammen med den manglende tro gjorde det svært for ham at se det lyse i livet. Da var det, han besluttede sig for at tage livtag med døden og tage initiativ til disse fire programmer.

Jeg tror det har hjulpet mig et eller andet sted til at komme over mine egne sorte tanker. Det har gjort, at jeg hare fået et bedre forhold til døden. Jeg har fået en indsigt fra nogle mennesker til at analysere tingene på en måde, som jeg ikke ville have gjort ellers, siger han.

LÆS OGSÅ: Døden den taler vi ikke om

At han har valgt at interviewe fire mennesker, der har levet en god del af livet, er ingen tilfældighed. Selv om ingen mennesker ved noget om døden med sikkerhed, har nogle mennesker haft lidt længere tid til at tænke over det end andre. For, som Daniel siger: Når man kommer op i 70erne, får man måske et andet forhold til det, fordi det rykker tættere på.

Ud over at de skulle have en vis livserfaring, ville Daniel Henriksen gerne tale med nogle, der havde beskæftiget sig med døden på den ene eller anden måde. Leif Sylvester blev valgt, fordi han har lavet et familiegravsted, hvor han har inviteret venner og bekendte til at blive begravet. Anne Marie Helger har haft døden meget tæt inde på livet da hendes yngste bror døde af Aids. Sten Hegeler har brugt hele sit liv på at nedbryde tabuer. Og Ingolf Gabold har haft en nærdødsoplevelse, og føler sig overbevist om, at der også er en væren efter døden.

LÆS OGSÅ: Hjernekirurg: Sjælen lever videre, når kroppen dør

At tale om og beskæftige sig med døden har givet Daniel Henriksen livslysten tilbage, men det er ikke nødvendigvis løsningen for alle mennesker. Han ønsker ikke at presse en bevidsthed om døden ned over hovedet på folk. Det synes han faktisk, man skal holde sig fra, hvad end det angår religion eller et ønske om at nedbryde tabuer:

Hvis personen ikke har lyst til at tale om døden, har jeg så ret til at sige: Nu skal vi tale om det, for jeg føler at vi har behov for det? Det synes jeg ikke, at jeg har. Det er det samme med religion: Jeg har ikke noget imod, at folk tror på bestemte ting. Der, hvor jeg har oplevet problemer, det er, når den ene person begynder at påtvinge den anden person en trosretning, siger han.

Spørgsmålet kommer, når end det kommer -men når det gør, mener Daniel Henriksen, at det hjælper at beskæftige sig aktivt med det. Det er blandt andet det, han selv gør ved at lave interview-serien, ligesom det er kendetegnende for de folk, der medvirker i programmerne. Leif Sylvester siger det ganske klart i et af programmerne: Vi skal have mere død ind i hverdagen!

Ved at sætte døden på dagsordenen håber Daniel Henriksen at dæmme op for den angst, der kan følge i kølvandet på tankerne om menneskets begrænsede eksistens. Hans primære mål er altså ikke at finde svaret på, hvad der sker og om der sker noget efter døden, men at finde ud af, hvordan man forholder sig til spørgsmålet på en måde, der ikke er handlingslammende. Det er derfor, han har valgt at spørge vise røster, der har levet livet, om forvirringen, frygten og usikkerheden fortoner sig, og om man bliver bedre til at forholde sig til spørgsmålet. Kan man gøre sig håb om, at spørgsmålet vil fortone sig? Vil man nå en form for afklaring med alderen?

LÆS OGSÅ: Nyd livet og opfør dig ordentligt

Efter at have talt med disse fire vidt forskellige mennesker synes Daniel Henriksen at kunne konkludere, at alderen ikke i sig selv skaber større afklaring. For de flestes vedkommende er alderen blot den katalysator, der får dem til at beskæftige sig med spørgsmålet i første omgang.

For eksempel fandt Sten Hegeler først for 20 år siden ud af, at han er bange for døden. Det er han stadigvæk, men han har lært at forholde sig til det. Til Daniel siger han: Livet er en gave. Det eneste vi ved med sikkerhed, det er, at vi får udleveret et tidspunkt fra vi fødes til vi dør. Den gave får vi udleveret. Se kraftedeme at få den gave lukket op, få den pakket ud og få gjort noget ved det!

Og dét budskab er vist det gennemgående hos alle fire: Hvad end vores tanker og forestillinger om døden er, skal vi ikke lade det skygge for livet. For, som Steen Hegelers far, Poul Henningsen, skrev tilbage i 1941 Det haster med det kys. Den kommer, før du tror, den drømmeløse søvn, så skal vi huske at leve, mens vi gør det. Det budskab sammenfatter Daniel Henriksen meget godt, i sin egen, personlige livsfilosofi:

Jeg kan gå ud i morgen og få en tagsten i hovedet, men det afholder mig ikke fra at gå ud af døren, for hvis det sker, så sker det.

Som et passende symbol på tiden, der rinder ud, vender Daniel Henriksen et timeglas i starten af hvert interview: Heller ikke dette interview kan vare evigt, som han siger med et skælmsk blik i øjet, og med det in mente, sættes de fire små 15-minutters interviews i gang.

Se alle fire afsnit nedenfor