Prøv avisen

Erotik er en vigtig del af det kristne liv

- Vi tager gerne Gud med i sengen, når det gælder vores bønsliv. Men når det kommer til kønslivet, ryger Gud straks ud. Det er helt forkert. Bibelen er et stort "JA!" til sex og sanselighed, siger Poul Joachim Stender.- Foto: Rune Evensen

Gud er ikke kun en del af bønslivet, men også af kønslivet, siger bogaktuelle kirkefolk

Inge Bøgel Lassen er en kvinde med noget på hjerte. Hun er træt af opfattelsen af kristendommen som snerpet og kønsforskrækket, og derfor går hun nu i brechen for det modsatte synspunkt: at det gode kristne ægteskab ikke kan vokse og trives uden sex, gerne masser af sex.

- Uden sex stivner ægteskabet i vaner og hverdag. Erotikken er nøglen til at finde og bevare den forelskelse, tiltrækning og omsorg, det hele begyndte med. Mand og kvinde skal blive ét kød, som der står i Bibelen.

56-årige Inge Bøgel Lassen har i 38 år været gift med Niels Jørgen Bøgel Lassen, der er jobkonsulent i Kristelig Fagbevægelse. Sammen har de tre børn og seks børnebørn, hun er lærer ved den kristne Filipskolen og er sammen med sin mand aktiv i Luthersk Mission i hjembyen Aalborg. Hun tager sin tro seriøst og betragter Bibelen som mere end bare en tekst lagt frem til fortolkning. Bibelen skal læses bogstaveligt, og derfor mener Inge Bøgel Lassen også, at kun mænd kan være præster, og at kvinder har et særligt ansvar for børn og hjem.

Netop kvindens rolle i kristendommen er også årsagen til, at Inge Bøgel Lassen overhovedet går ud med sit ønske om en friere og mere åben holdning til sex i kristendommen.

For nylig udgav hun bogen "Tankestreger og tænkestykker. Udfordringer fra Bibelens kvinder", hvor hun i 60 små tekster drager paralleller mellem Bibelens og nutidens kvinder. Det handler om børneopdragelse, om selvværd, om familieliv, om ægteskabet og så en anelse om sex.

- Ægteskabet skal være rammen om sex, men her er det så også vigtigt, at man dyrker og plejer erotikken, at man taler om sex og viser, at man vil hinanden på det ene punkt, der i så høj grad adskiller ægteskabet fra alle de andre sociale sammenhænge, vi indgår i. Der er så meget, vi kan have fælles med alle andre mennesker, men erotikken i ægteskabet er noget unikt. Så ja, jeg ser erotikken som en kristen forpligtelse, siger Inge Bøgel Lassen og fortsætter:

- Jeg kan også have svært ved at tale om det, og jeg ved godt, at der ikke altid er energi til at pleje erotikken. Det skal der også være plads til, for som mennesker kan vi ikke altid klare det hele. Men man skal huske erotikken, og vi skal vise viljen til at ville erotikken, også når det kan virke svært. Og så vil jeg især gerne tale for, at vi som kristne ikke betragter sex som noget syndigt eller som noget, man kun gør for at få børn. Som kristne skal vi glæde os over den bekræftelse og samhørighed, der følger med erotikken i ægteskabet. Vi skal have sex, og vi skal gerne have masser af sex, siger Inge Bøgel Lassen, der bestemt ikke altid har haft det lige let med så åben en tilgang til sex og lyst.

- Som så mange andre har vi også haft vores kriser i ægteskabet, også i forhold til sex. Jeg skal stadig tage mig sammen, når jeg skal tale åbent om det, men jeg ved, at det er nødvendigt. Det lærte jeg for godt 20 år siden, da min mand og jeg deltog på et parforholdskursus i Norge. Her oplevede vi for første gang, at man i en kristen sammenhæng talte åbent og positivt om sex og erotik, og det var en befrielse. Og derfor kan jeg kun anbefale andre, at de også får taget hul på emnet, siger Inge Bøgel Lassen.

Et helt andet sted i det kirkelige landskab møder man også en stemme, der vil gøre op med opfattelsen af sex og erotik som en halvforbudt nødvendighed, der kun hører hjemme i det heteroseksuelle ægteskab.

Stemmen tilhører Poul Joachim Stender, sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne. Han har i flere år talt og arbejdet for sanseligheden i kristendommen, både i bøger, foredrag og ved store arrangementer, blandt andet med fællesspisning i kirken. Nu er turen så kommet til sexlivet, hvilket har ført til bogen "Med Gud i sengen", der udkommer til februar.

- Gennem århundreder har man ledt efter Bibelens nej?er til sex. Men Bibelen er fuld af ja?er og lovprisning af sex. Altså, vi er jo skabt i Guds billede, så balder og bryster, safter og liderlighed er refleksioner af det guddommelige. Lad os da nyde sex og lad os, der ikke er fundamentalister, tale åbent om glæderne ved sex i stedet for kun at give højrefløjen og de missionske taleretten, for så bliver sex jo ved med at være syndigt, hvis det ikke foregår i ægteskabet, lyder det fra Poul Joachim Stender.

Men hvordan er det overhovedet lykkedes at tabuisere det måske mest naturlige i hele verden? Og hvorfor har netop kirken fået et ry som den løftede pegefinger, der har gjort det nærmest umuligt at tale om kristendom og sex i samme sætning?

- Når du undertrykker og syndiggør folks seksualitet, kan du styre dem, og det har kirken været skræmmende dygtig til gennem århundreder. Men sex er ligesom spiritualitet. I sexlivet forsøger man at skabe en forbindelse med en anden, ligesom man i sin tro forsøger at skabe forbindelse med Gud. Når Bibelen siger, at mand og kvinde skal blive et kød, står der jo ikke, at de skal gøre det for at få børn. Nej, vi skal have sex, fordi vi som mennesker også taler med hinanden med vore kroppe, siger Poul Joachim Stender, der beskriver Bibelen som "en sexglad bog".

- Vi tager gerne Gud med i sengen, når det gælder vores bønsliv. Men når det kommer til kønslivet, ryger Gud straks ud. Det er helt forkert. Bibelen er et stort "JA!" til sex og sanselighed, siger Poul Joachim Stender.

At kirken traditionelt har undertrykt sex og lyst, er det dog ikke alle, der er enige i.

Historiker Thomas Oldrup, som er redaktør for magasinet Alt om Historie, har netop færdiggjort et speciale om 1700-talskirkens syn på seksualitet. Et speciale, der fik titlen "Det sagde hun også i 1700-tallet", hvilket ifølge Oldrup er sigende for datidens kirkelige syn på sex og lyst.

- Det overraskede mig, hvor positivt kirken dengang omtalte sex og lyst. Man har eksempler på præster, der fra prædikestolen ligefrem har velsignet liderligheden, og når man læser i dagbøger fra 1700-tallet, kan man se, hvordan mange skrev åbent om deres seksuelle bedrifter. "Så tog jeg hende tre gange" og den slags blær. Man var overraskende frimodig, og af dagbøgerne kan man også se, hvordan kirken blev brugt til åbenlys flirten, hvilket præsterne også vidste, siger Thomas Oldrup, der ser den frisindede indstilling til sex som et resultat af de tanker, der netop i 1700-tallet bevægede sig gennem Europa.

- Det er svært at forklare, for i 1800-tallet indtog kirken en langt strengere holdning til sex, men der har i 1700-tallet formentlig været en afsmitning fra oplysningstanken til kirkens syn på sex. Når det gjaldt sex inden for ægteskabet, var præsterne generelt begejstrede og fulde af store ord og lovprisninger. Men også sex uden for ægteskabet havde man faktisk et overraskende afslappet syn på, siger Thomas Oldrup.

At mange kristne stadig kæmper med at forene deres tro med deres lyst, oplever man på den internetbaserede sex-brevkasse Adamogeva.dk, oprettet af blandt andet Indre Mission, Luthersk Mission og andre mere konservative, kristne organisationer.

På hjemmesiden kan unge, både kristne og ikke-kristne, spørge om sex, kærester og følelser, og ifølge hjemmesidens redaktør, Benna Asmussen Hørlück, kan man i store træk opdele spørgsmålene i to grupper.

- Der er dem, der spørger, om det i forhold til Gud er forkert at have lyst til sex og bestemte former for sex, og så er der den modsatte gruppe, dem, der føler, at det er et problem, at de ikke har lyst, når de fra alle sider bombarderes med bestemte billeder af, hvordan man skal være sexet. Og man kan egentlig sige, at vi til begge grupper har det samme råd, nemlig at sex er en sund, sprudlende og helt naturlig del af kristendommen og forholdet mellem to mennesker. Derfor skal man give sig selv lov til at nyde sex, men man skal også passe på sin seksualitet som det dyrebare, den er. Vi har alle vores grænser, og vi risikerer at ødelægge seksualiteten, hvis vi ikke står ved disse grænser, siger Benna Asmussen Hørlück, som med sit kristendomssyn også sætter grænser for det seksuelle frisind, blandt andet i forhold til homoseksuelle.

- Hvis en ung mand eksempelvis skriver og spørger, om hans homoseksuelle tanker er forenelige med Bibelens budskab, vil jeg på ingen måde fordømme ham. Men jeg vil forklare, hvordan Bibelen ser på homoseksualitet, og hvorfor det kan være et problem i forhold til i hvert fald den tolkning af Bibelen, som jeg blandt andet deler, siger Benna Asmussen Hørlück, som oplever, at den kristne holdning til sex og lyst er ved at ændre sig.

- Det er, som om flere tør stå åbent frem og tale om glæden ved sex som en del af det kristne liv og ægteskabet. Og det er både glædeligt og vigtigt, da kirken så kan blive en modvægt til den kommercialisering og udnyttelse af sex, man oplever så mange andre steder i samfundet. Sex er glæde og energi. Det er kærlighed og sanselighed, og det budskab kan kirken fremføre bedre end nogen anden, siger Benna Asmussen Hørlück.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk