Prøv avisen

Erotikkens efterår

Et stigende antal ældre insisterer på at fastholde sensualiteten i alderdommen. Det giver livsglæde og styrker parforholdet, mener eksperter. - Foto: Thomas Nielsen

Stadig flere ældre forsøger at bevare gnisten. For sensualitet i den tredje alder skaber lykkedepoter og sætter guldkant på hverdagen

Hun ligner ved først øjekast en bedstemor som så mange andre: gråt hår og fine smilerynker. Og hun opfører sig sådan set også som en, når hun hygger om børnebørnene, maler oliemalerier med veninderne eller lytter til god jazz over et glas rødvin. Men 76-årige Anna Nielsen har en hemmelighed.

Selvom hun efter sin skilsmisse for snart 20 år siden hurtigt droppede tanken om at genfinde den store kærlighed, opgav hun aldrig erotikken. Og selv i dag, hvor det efterhånden er nogle år siden, hun rundede de 70 år, er hun stadig aktiv på datingsiderne på nettet og hyppig gæst til singlefester og seniorbal.

– Jeg er glad for mit liv som enlig kvinde. Jeg nyder virkelig at være fri, have tid til mine venner, mine børn og ikke mindst mine børnebørn. Mit liv skal ikke længere leves i tosomhed i traditionel forstand, men det betyder jo ikke, at det skal være ensomt og uden intimitet. Jeg vil leve et liv med fest og farver, også selvom jeg efterhånden er blevet en ældre kvinde. Og det er der også andre, der vil. Man skal ikke tage fejl: Der er lige så meget på spil, lige så mange lange blikke, og lige så meget flirten, når ældre mennesker mødes for at finde sammen, siger Anna Nielsen.

Ældre vælger i stigende grad at holde fast i seksualiteten i livets efterår. I et parforhold, forsøger man at bevare gnisten. Og er man blevet alene, finder man sammen med andre for eksempel via dating eller singlefester.

– Det er utrolig optimistisk, at ældres lyst ikke længere er så tabubelagt, siger Margrethe Kähler, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen:

– Der er kommet større åbenhed om seksualiteten som livskvalitet. Mange ældre i dag ser det som en vigtig del af livet og kan godt se, at det også styrker parforholdet. For at bevare et forhold er det ikke nok, man bare er gode til at snakke sammen og har en praktisk hverdag. Sensualiteten skaber lykkedepoter og sætter guldkant på hverdagen, siger hun.

I Sverige viste en undersøgelse for nogle år siden, hvor stor betydning seksualiteten har, når man kommer op i årene. I undersøgelsen deltog over 1500 mænd og kvinder over en 30-års-periode fra 1971 til 2001. I en alder af 70 havde de fleste efter deres egen vurdering et mere tilfredsstillende og mere aktivt sexliv, end da de var unge. Og generelt er det en mere frigjort generation, som i disse år træder ind i alderdommen, vurderer Margrethe Kähler:

– De har en mere åben holdning til den del af tilværelsen. Og det er også på tide. På grund af diskretion og blufærdighed har ældres seksualitet længe været et meget et lukket rum i folks hoveder, siger Margrethe Kähler.

Nogle ældre oplever, at deres seksualitet bliver sat fri på ny, hvis de mister deres partner eller bliver skilt.

– Man er blevet mere bevidst om, at kærlighed og seksualitet er en væsentlig ting i menneskers liv. Det er blevet meget mere almindeligt at gå i byen og mere legitimt at sige: Måske kan jeg ikke lige finde en mand eller en dame her og nu, men så kan jeg selv holde min erotik i live, indtil jeg møder en, siger hun.

Bevarelse af fysisk intimitet er dog noget, de ældre skal kæmpe for:

– I et forhold tror man ofte, at man har eneret til hinanden, og så sker der ingen forandring. Det er den værste psykologiske barriere, siger Margrethe Kähler.

Og så er der de fysiske udfordringer, som alderen skaber:

– Der skal generøsitet og tålmodighed til for at bevare seksualiteten i et forhold mellem ældre. Det kræver en mental indstilling om, at sexlivet ikke er mekanisk, men mere præget af ømhed og nærhed. Det klassiske samleje er helt fint, men der er tusind andre måder at skabe sensualitet på. Det handler også om at smide den gamle, triste badekåbe ud, gøre sig lækker og få glæden ind i forholdet. Det behøver ikke være så vildt, som da man var ung. Men det sanselige er vigtigt. Vi taler om de tre h?er: hold om, hold af og hold fast, siger hun

Selvom mødet med en mand, den indledende flirten og det første kys ifølge 76-årige Anna Nielsen er lige så spændende og sætter lige så mange sommerfugle fri i maven, som i ungdomsårene, er alt alligevel ikke det samme. Og heldigvis for det, siger hun.

– Den klodsethed og usikkerhed, der var til stede, da jeg var ung, er forduftet. Vi er stadig spændte og fjollede, men samværet er blevet mere blidt og handler mere om nærhed og varme, end det gjorde i ungdommen. Det behøver ikke være det helt store hver gang, det er også dejligt bare at ligge tæt og holde om hinanden. Og det gør det ikke mindre passioneret, bare mere nænsomt, siger Anna Nielsen og fortsætter:

– Vi må jo også indstille os på, at vores kroppe er blevet ældre. Det sætter jo trods alt begrænsninger, siger hun.

Begrænsningerne – men også glæderne – kender man alt til på Jysk Sexologisk Klinik i Aalborg, hvor par i alle aldre møder op for at få behandling for seksuelle problemer. Antallet af klienter, der opsøger klinikken, har i løbet af de seneste år været i kraftig vækst, og en stadig større andel af dem er i den tredje alder. Deres problemer med seksualiteten er derfor også ofte aldersbetingede, lyder det fra sexolog og ledende overlæge ved Jysk Sexologisk Klinik Astrid Højgaard.

– Sexdriften er i vid udstrækning hormonelt bestemt, så det er oplagt, at overgangsalder og aldring generelt har indflydelse på menneskets lyst og formåen. For kvinder kan alderen betyde, at de oplever en dalende lyst og får sværere ved at opnå nydelse. Mænd kæmper derimod typisk med erektionsbesvær, men også i nogen grad præstationsangst, siger Astrid Højgaard.

Hun fortæller, at de ældre par, der søger hjælp, ofte er langt nemmere at tale med end de unge. De er ikke generte og famlende, men afklarede omkring, hvorfor de ønsker hjælp, og tør godt tale åbent om det:

– Der er langt færre forvirrede følelser. Unge kvinder kan godt være bange for, at deres partners manglende erektion skyldes, at de ikke er attraktive nok. De problemer har ældre kvinder slet ikke. De ved godt, at det er fysikken, der sætter begrænsninger, og synes også, at det er i orden. Det er ganske enkelt nemmere at have problemer, fordi det ikke opleves som en mangel eller en skam, men som noget naturligt – som en del af alderdommen, siger Astrid Højgaard

Hun understreger imidlertid samtidig, at ældre pars afslappede tilgang ikke er ensbetydende med, at de vil affinde sig med, at sexlivet indstilles.

– De nye generationer af ældre stiller andre krav til livet, end de tidligere ældregenerationer gjorde. De vil se godt ud, de vil være sunde, og de vil også have et velfungerende sexliv. Her har Viagra og lignende præparater været en revolution. Potenspillerne har ikke bare givet nyt liv til de ældres intime liv, de har også været med til at begynde nedbrydelsen af tabuet om ældres seksualitet, siger Astrid Højgaard.

Men det er der stadig, tabuet. Christian Graugaard, formand for Foreningen Sex & Samfund, er overrasket over, at seksualitet i den tredje alder faktisk stadig er så mørkelagt, når så mange andre områder er præget af det almindelige frisind.

– Man skulle tro, at det kom af sig selv, men netop ældres seksualitet er et af de tabuer på det seksuelle område, der er sværest at nedbryde, mener Christian Graugaard:

– Det har været så dybt indpodet i os i generationer, at ældre og seksualitet er to ting, der ikke hører sammen. Kristendommen har haft stor betydning. Ikke fordi den ikke er åben og positiv overfor seksualitet, men åbenheden er primært over for det samliv, der foregår mellem en mand og en kvinde inden for ægteskabet og med det formål at få børn, siger han.

Det, at ens forældre – eller måske bedsteforældre – har en seksualitet, er svært for omgivelserne at forholde sig til:

– Seksualitet, der ikke har noget med reproduktionen at gøre, er ikke noget, man taler om. Det er jo ikke så længe siden, at også lægevidenskaben anså seksualitet for lystens egen skyld for mistænkeligt, siger Christian Graugaard.

Selvom den unge friske skønhed altid har været idealiseret, peger han også på, at man i mange kulturer ser den furede krop som udtryk for skønhed. Men sådan er det ikke i den moderne vestlige kultur:

– Jeg tror, der er en æstetisk dimension af det her, som handler om, at vores kropsideal er filtret ind i en absurd Peter Pan-agtig ungdomsdyrkelse. Det gennemtrænger os alle sammen, både unge og midaldrende, siger han.

Trods de mange svære tabuer, mener Christian Graugaard også, at der er ved at ske en holdningsændring:

– Emnet er blevet mere legitimt at tale om. Det skyldes den store rappenskralde-generation fra '68, der bliver ældre nu. De har været mere vant til at tale om seksualitet og kærlighed som centrale størrelser, og det betyder, at der kommer en ny generation af gamle, som insisterer på retten til intimitet, nærhed og fortrolighed på en helt anden måde, siger Christian Graugaard, der spår, at man i fremtiden vil lægge mærke til ændringen, for eksempel i bybilledet:

– Jeg tror, at vi vil se nogle opgør med tabuer – formentlig vil vi se flere ældre, der kysser eller rører ved hinanden i det offentlige rum og viser kærlighed og erotisk engagement.

Anna Nielsen på 76 år forstår alt for godt yngre menneskers fordomme over for den ældede krop. Da hun som ung, nygift kvinde investerede i et lille kolonihavehus ikke langt fra kysten, nægtede hun at gå ud at bade, når naboen – en ældre herre med kridhvidt hår og solbrun hud – var ude at svømme. Selvom Annas mand grinede ad hende og sagde, at hun var fjollet, blev hun stædigt siddende i sandet, indtil naboen igen var gået i land.

– Han var sikkert yngre, end jeg er nu, men jeg synes simpelthen, det var så væmmeligt at være i vandet, når han var der. Jeg tror, jeg var bange for at få hvide hår på mig. Det var jo helt tåbeligt, men sådan var det, og sådan er det nok endnu. Unge har svært ved at forholde sig til ældre menneskers kroppe og til, at ældre fortsat kan være sensuelle og ønske intimitet og nærvær, siger Anna Nielsen.

Noget er dog ved at ændre sig, mener Anna Nielsen, der for et par måneder siden fik sig lidt af en overraskelse, da hun var på date med en jævnaldrende mand.

– Vi sad på en bænk og talte og kyssede, og vi kyssede måske lidt længere, end de fleste gør på vores alder. Men det var der to unge drenge, der fik øje på. De stoppede op og sagde: "Godt at se, der stadig er gang i jer," og så smilede de. Vi blev meget overraskede og begyndte sådan at grine. Det var ret sødt og sjovt sagt af dem, synes jeg, siger Anna Nielsen.

Anna Nielsens navn er opdigtet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

vaaben@kristeligt-dagblad.dk