Prøv avisen

Et par solide rundtenommer

Vil du med på en kørrundtenom? Lektor Johannes Nørregaard-Frandsen tygger sig gennem brødets sproglige historie

Jeg havde for et par år siden i forbindelse med et projekt lejlighed til at udspørge nogle midaldrende mennesker om deres skolegang som børn. Det slog mig, hvor mange madpakker og madkasser der blev åbnet i erindringen. De halve med leverpostej, rullepølse, æggemadder, alt sammen sirligt pakket i pergament – madpakken står stærkt i erindringen.

Disse samtaler åbnede sig igen for mig, da Lis Andreasen i en mail spurgte til ordet rundtenommer. Hun er i tvivl om ordet findes på officielt dansk, og hvor det kommer fra, men i hendes univers var en rundtenom altså to halve stykker rugbrød.

LÆS OGSÅ:Rugbrødet er på vej tilbage

Det er ikke helt forkert, men heller ikke helt rigtigt. Ifølge Den Danske Ordbog er en rundtenom en hel skive rugbrød, og ordet er en substantivering af det lidt ældre adverbium rundten om, der på mere moderne dansk ville hedde rundt omkring. Ordet betyder således egentlig, at der er skåret rundt omkring hele brødet.

Det er faktisk et flot gammelt ord, det der rundten-om, som det staves i Ordbog over det danske Sprog, der også viser, at rugbrødsmadderne er kommet til, for tidligere betød det meget andet. På Sjælland kunne man i slutningen af 1800-tallet tage en kørrundtenom, der betød en aftentur i hestevogn. I sin oversættelse af Saxos Krønike fra latin vælger Grundtvig det oldnordiske ord rundar, da han skal skildre en konges rundtur til hest for at opmuntre sit folk til kamp, men dette rundar bliver i senere gengivelser ændret til rundenom. Mens vi nu er ved Grundtvig, så hedder det et sted hos ham: "Tyske Luftspring, skotske Ture, er dog ej i Sjællands Smag, gjøre Kæde, kaste af, Rundenom i Spring og Trav, det er Sjællands Gammen".

Her henvises til dans, og Grundtvig argumenterer for det solide, der er det sjællandske og altså danske. Sådan er det også med en rundtenom med leverpostej. Det er solid dansk basismad.

Rundommer eller rundentommer kunne betyde forskellige ting, dans, køreture, en omgang øl på kroen, men alt sammen henviser det til noget solidt, traditionelt, og jeg tror bestemt, det er sådan, det er løbet over i madpakke-sproget. En ordentlig rundtenom er en hel skive af det gedigne danske rugbrød.

Et andet udtryk for smørrebrød eller madder i madkassen er ordet klemmer, hvor sprogbilledet henviser til, at pålæg eller smør er lagt i klemme imellem to stykker rugbrød. Og hvor rundtenom henviser til det solide, så hentyder klemmen snarere til noget mindre fint eller lavsocialt. Det hed eksempelvis margarineklemmer i Carl Alstrups roman "Typer", for at adskille det fra det finere smør-rebrød. Det var arbejderklassen, der smurte klemmer, mens bøndernes børn havde rundtenommer med i kassen. Borgerskabet brugte smørrebrød, naturligvis.

Smørrebrød, rundtenommer, klemmer – det er godt med en god madpakke, men den rummer også dybe sociale spor, og en madkasse er formentlig stadig et slags vindue til de holdninger og muligheder, den enkelte familie måtte have.

sprog@k.dk