Prøv avisen

Faktisk tror jeg på Gud

-- Min erfaring er, at deltagelsen skaber engagementet og ikke omvendt, siger Venstres politiske ordfører, Jens Rohde. -- Foto: Scanpix.

MIT LIVSSYN: Venstres kontroversielle politiske ordfører, 35-årige Jens Rohde, er vokset op med kirkegang og frihed til at prøve kræfter med det, han syntes var sjovt. For eksempel at blive radiojournalist som 13-årig. Senest har han erklæret, at hans frihedsrettigheder ikke er til salg for et par liter Arla-mælk

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

– Som positivt og optimis-tisk og med et indtrængende krav om deltagelse. Livet er en gave og en opgave, man må tage på sig. Indimellem er jeg for hurtig til at stille samme krav til andre også. Jeg kan ikke forvente, at alle orker at deltage med samme iver, som jeg.

Hvad har præget dit livssyn?

– Jeg tror, det er kommet af, at jeg på et tidligt tidspunkt i mit liv engagerede mig i nogle ting og opdagede, hvor meget det betyder at være med. Min erfaring er, at deltagelsen skaber engagementet og ikke omvendt. Helt afgørende for mig var, at jeg som 13-årig blev tilknyttet Radio Viborg. De søgte medarbejdere, og jeg meldte mig. Gennem årene lavede jeg programmer med sport, musik, debat med mere og forlod først radioen i 1997, hvor jeg kom i Folketinget. På radioen kunne jeg se, at individualisme er fint nok, men ingenting uden fællesskabet. Det virkelig sjove er at udvikle sine evner og ideer i samspil med andre.

– Jeg har altid været vild med sport og radio. Min mor siger, at jeg allerede som fireårig gik rundt og spillede fodbold eller legede Gunnar Nu Hansen med en byggeklods foran munden som mikrofon. Senere legede jeg sport og musik med pladespiller og oplæsning fra Jyllands-Posten derhjemme. I dag er jeg taknemmelig over, at jeg fik lov til at prøve så meget som barn og ung. Vi havde ingen penge derhjemme, alligevel fik jeg en rig barndom. Min far, der er død nu, var musiker og alkoholiker. Min tyskfødte mor, som lever endnu, var sygehjælper. De blev skilt, da jeg var seks år. Efter musiksproglig studentereksamen kastede jeg mig ud i alt muligt ved siden af radioarbejdet, jeg spillede blandt andet teater og skrev revytekster. En egentlig uddannelse har jeg aldrig fået.

– Når jeg en dag holder op i politik, er det ikke nogen ulykke for mig. Jeg brænder stadig for radio, sport, musik og meget mere. Politik har aldrig været en karriere for mig. Jeg har heller ikke kørt det der med politisk ungdom, jeg meldte mig først ind i Venstre i 1993. Det kom i kølvandet på noget radioarbejde om EU-Parlamentet. Og jeg var ikke et sekund i tvivl, skulle jeg være medlem af et politisk parti, skulle det være Venstre, hvor man bygger på de frihedsidealer, der betyder alt for mig. Venstrefløjens sociale indignation har jeg stor respekt for, men også svært ved at snuppe tendensen til at sætte lighedstegn mellem social indignation og det at være et bedre menneske end andre.

Hvad tror du på?

– Jeg tror på livet, glæden, humoren. Og faktisk tror jeg på Gud. Som barn lærte jeg at bede aftenbøn og gå i kirke. Det var min mor, der tog mig med i kirke. Siden sang jeg i Viborg Søndersogns kirkekor i fem år. Sidste år meldte jeg mig ud af folkekirken i protest mod, at en række folkekirkepræster fik lov til frit at bruge prædikestolen juleaften som politisk talerstol imod regeringens flygtningepolitik. Politiks natur er at splitte, folkekirken derimod skal vel kunne rumme os alle sammen. Måske melder jeg mig ind igen en dag. Den kristne kulturarv er værd at bevare. Jeg sørger også for at læse Johannes Møllehaves børnebibel med min datter.

Hvad betyder troen for dig i din hverdag?

– I visse stunder giver den mig styrke og håb og minder mig om, at der er noget, der er større og vigtigere, end dét, vi synes, er stort og vigtigt.

– For mig er troen ikke nødvendigvis en privatsag. Den er og skal derimod i mine øjne være et personligt anliggende, som ikke skal bruges til at pådutte nogen noget eller begrænse andre med. Vil man ikke nøjes med at holde sin tro for sig selv, men giver sig til at tale om rettigheder og pligter i det offentlige rum, må man være parat til, at der kommer offentlig diskussion om ens tro og religion i alle mulige tonefald. Det kan ikke nytte noget, det ender med, at vi som lovgiverne lader os tyrannisere af krænkede følelser. I øvrigt er det ikke kun islamister, der kan blive vrede, når man diskuterer deres overbevisning. Også fundamentalistiske kristne kan udtrykke sig så hadefuldt, at man bliver helt nysgerrig efter at finde ud af, hvor alt det had dog kommer fra. Når jeg for eksempel slår til lyd for, at det bør være op til landets trossamfund, om de vil vie homoseksuelle eller ej, modtager jeg fluks breve med trusler om bål og brand og ønsker om, at Fanden må tage mig. Én mente, jeg fortjente at brænde op med avnerne i den uudslukkelige ild for, "så siger Herren" om min slags. Der kom også hadebreve, da jeg ikke mødte op til Folketingets åbningsgudstjeneste, fordi prædikanten var en indremissionsk præst.

Hvad er elendighed for dig?

– Når vi ikke giver vores børn en ordentlig barndom. Jeg synes, det er forfærdeligt at tænke på, at så mange børn lever under kummerlige forhold på den ene eller anden måde – med incest, sygdom, fattigdom, ensomhed. Her må man gøre, hvad man kan politisk, og ikke tøve med at bruge sig selv som platform for en eller anden indsats, der måske kan gøre en lillebitte forskel. Til sommer forener jeg det nyttige med det behagelige og cykler fra Ringe til Paris sammen med nogle andre for at samle ind til Børnecancerfonden.

Hvad er lykke for dig?

– Det var det her den anden dag, da min syvårige datter pludselig brød stavekoden. Tænk, at hun stavede til "sekunder", den slags, synes en far altså, er fantastisk. Nu er det ikke bare mig, der læser for hende, nu kan vi læse sammen.

– Lykken er i det hele taget, når mennesker træder ud af indeklemte båse og blomstrer op, så man kan se forskellen i deres måde at tale og opføre sig på.

Hvilke fællesskaber betyder mest for dig?

– Familien, den nære og den lidt større. Mine nærmeste betaler en høj pris for at være i familie med mig. Ikke nok med, at jeg er meget væk fra dem og må tage mig sammen for ikke at arbejde 24 timer i døgnet. De tvinges også til at tage stilling til "Jens Rohde" i tide og utide. Det har jeg det svært med og ville ønske, min familie fik lidt fred. Jeg prøver at være så givende, jeg kan, i familien og lukke helt ned for arbejde efter travle perioder. Men tankerne går let andre steder hen. Det er noget, jeg kæmper med, for jeg vil parforholdet og familielivet. Det troede jeg engang aldrig, jeg skulle komme til at sige, for jeg er et rastløst menneske, og indtil for tre år siden levede jeg det frie ungkarleliv. Men jeg har indset værdien i en tryg base, ikke mindst for min datter. Og måske også erkendt, at det var patetisk, da jeg løb rundt i en alder af over 30 og bildte mig ind, at jeg var 22. Forudsætningen for at leve et godt familieliv er en aktiv beslutning om at ville familielivet.

Hvad vil du gerne give videre til dine børn?

– Troen på, at livet er til for at leves sammen med andre og ikke gennem andre. At man skal være sig selv i alt, hvad man foretager sig, inklusive politik. Politik handler om at udføre et stykke fælles håndværk, men det er ikke ensbetydende med, at den enkelte behøver tale, tro og tænke som de andre ved drejebænken.

Hvad betyder det for dig, at Danmark er blevet flerkulturelt?

– Det er spændende. Det kan der komme en hel del godt ud af for os alle sammen, når bare vi ikke bruger det flerkulturelle som argument for at begrænse hinanden i misforstået hensyn.

Hvilke håbstegn ser du i verden i dag?

– Muhammed-krisen er et skridt i den rigtige retning. Vi er nødt til at tage et opgør med ismerne, for de passer ikke ind i en globaliseret verden. Jeg kunne have ønsket, at Europa og USA havde bakket mere op og brugt den her sag til at vise, hvor meget de vestlige demokratier står fast på deres frihedsrettigheder. Men jeg glæder mig over, at sagen har fået de fleste herhjemme til at diskutere værdier, vi hidtil har taget for givne, og snakke om, hvad det betyder, at frihedsrettighederne skal gælde for alle i samfundet. Og så er det dejligt, at de moderate muslimer langt om længe er kommet på banen og har fået mod på at blande sig og opbygge nye netværk. Jeg håber, islam en dag kommer igennem en oplysningstid og en reformation, om man vil. Det vil bringe mange mennesker ud af undertrykkelse og fattigdom.

boas@kristeligt-dagblad.dk

Jens Rohde

35 år. Politisk-økonomisk ordfører og medieordfører for partiet Venstre. Født i Viborg. Musiksproglig student. Journalist ved Radio Viborg en lang årrække. Medlem af Venstre siden 1993, valgt ind i Folketinget i Søndre Storkreds i København 1997. Repræsenterer sit parti i bestyrelsen for Danmarks Nationalbank, i repræsentantskabet for Statens Kunstfond og i repræsentantskabet for Kunstrådet. Har inden for det seneste år vundet 350.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse, som sanger i tv-programmet "Showtime", og blandt andet skabt debat om folkekirken, vielse af homoseksuelle og ytringsfrihed kontra dansk erhvervslivs økonomiske interesser.