Prøv avisen

Familien kan såre mere end andre

En stridbar svigerinde kan ødelægge forholdet mellem søskende. Andre mennesker er svære at lave om på, og måske er det bedre at begrænse samværet Foto: Sinar 2

En stridbar svigerinde kan ødelægge forholdet mellem søskende. Andre mennesker er svære at lave om på, og måske er det bedre at begrænse samværet

I sidste uges brevkasse bragte vi et brev fra Ellen og Søren. De fortalte om et meget vanskeligt forhold til Sørens bror og især hans kone.

For denne svigerinde kunne være venlig og smilende og meget talende om egne ting, når de var til større familiefester, men hun kunne også være benhård og sårende.

LÆS OGSÅ:Problemer med bedrevidende og kritisk svigerinde

Det havde Ellen og Søren især mærket, da hun havde været oprevet over nogle beslutninger, de havde taget i deres liv, og hun havde givet udtryk for både uenighed og vrede blandt andet over deres kirkelige tilhørssted og børneopdragelse.

Ellen og Søren havde opsøgt dem og forsøgt dialog, men det var der ikke kommet noget godt ud af, tværtimod fik de yderligere bebrejdelser fra svigerinden i en styrke, som de oplevede både chokerende og uforståelig. Det var en stor smerte for dem, for de ville så gerne kunne have et godt forhold i hele familien. Selvom vi ikke fik noget at vide om stridens detaljer, lovede vi at skrive lidt mere om deres problemstilling i denne uge.

Kære Ellen og Søren

Det er oftest en stor smerte, når nær familie ikke har det godt sammen. På en måde fordrer blodets bånd en slags ubevidst selvfølgelighed om at holde af, holde sammen og holde ud med hinanden. Det har da også været familiens funktion fra tidernes morgen. Imidlertid er det ikke en ukendt ting, at søskende kan være meget forskellige og nogle gange være hinandens fjender. Kain og Abel er kulturhistoriske prototyper på det, som mange andre søskendepar har oplevet igen og igen.

Grunden til søskendes manglende fællesskab og uforsonlighed kan være mange forskellige ting. Genetisk set kan de være langt mere forskellige, end man umiddelbart tror. Den ene kan for eksempel have fået væsentlige bidrag fra en vredagtig tipoldefar, som ingen længere kender, mens den anden måske har fået sine væsentligste bidrag fra en mild mormor. Opvæksten kan have sin store betydning. Måske har der været manglende psykiske ressourcer i forældregenerationen på væsentlige tidspunkter af nogle af børnenes liv, sådan at de som voksne er i underskud eller ikke har råd til, at det går den anden godt. Eller den ene er blevet mobbet betydeligt i en årrække, mens andre søskende har klaret sig fint og ukompliceret. Det, vi nogle gange kalder kemi mellem mennesker, gør sig selvfølgelig også gældende inden for familien. Der kan være søstre eller brødre eller andre familiemedlemmer, som man bare ikke forstår eller har nogen særskilt sympati for, og som man aldrig kunne finde på have noget forhold til, hvis man ikke var i familie.

Sådanne søskendeforhold bliver ikke mindre komplicerede af, at der kommer kærester eller ægtefæller til. Nogle gange kan svigerinder eller svogre bidrage til, at forholdene bedres, fordi de måske kan se mere klart og uafhængigt af gamle historier. Andre gange kan de forstærke det vanskelige, og nogle gange er sådanne personer, der bliver indgiftet i familien, selv ganske vanskelige med deres egen problematiske arv og historie. I jeres brev virker det, som om Sørens bror bliver helt usynlig og ikke tør sige sin kone imod. Et sådant mønster kan meget vel være udviklet gennem så lang tid, at en udfordring og ændring af dette ville sætte deres indbyrdes relation og loyalitet på spil. Ellers kunne det være en idé, at brødrene fik en mandesnak om tingene uden svigerindernes indblanding, for fire personer i konflikt er ofte vanskeligere at forstå og finde løsninger for, end når to skal finde en vej videre.

Vi kan ikke vide baggrunden for hendes hårde vurdering af jer og jeres valg. Der er mennesker, som bliver utrygge og vrede, når nogen vælger at udmønte tro og liv på andre måder, end man selv synes er rigtigt. I nogle tilfælde kan det give god mening at udfordre mennesker på ens vej, som er i gang med at skade sig selv eller andre. Men det må gøres med stor ydmyghed, omsorg og visdom. Ellers får det modsat effekt. I jeres beskrivelse er hun åbenbart vred og selvtilfreds og må sige nogle sandheder til jer for at få god samvittighed over for et princip og ikke af kærlighed til jer. For kærligheden ville I have mærket, hvis den var der. Om hun har mere problematiske og usunde personlighedstræk er vanskeligt at vide, men det er ikke usandsynligt.

Der er desværre mennesker, som er så overbeviste om, at de selv står på den helt sikre og rette sandhedsgrund, når det gælder tro og liv. For os at se kan der være meget godt i et stort engagement og en tryg trosgrund, for der er rigeligt med mennesker, der ikke kan eller tør stå for noget på vigtige trosmæssige og etiske områder. Men bliver troen umoden og etikken rigid og formidlet uden kærlighed og visdom og følsomhed for den relation, den bringes ind i, ville det have været bedre at tie.

Vi tror ikke, at I kan gøre så meget mere ved forholdet. Yderligere samtaler vil sandsynligvis blot hvirvle yderligere smerter frem, for jeres svigerinde lader sig nok ikke ændre. I må vurdere, hvor meget og hvor ofte I orker at være sammen. Sandsynligvis er det bedst at begrænse sammenkomsterne med dem til større familiefester, hvor fortyndingsgraden er størst, og hvor samtaleemnerne kan være mindre kontroversielle. På en måde er det sorgfuldt, at det er sådan, fordi man let kan have et billede af, hvor godt det kunne være. Men realistisk er det sådan i mange familier, i organisationer og i mange af verdens lande for den sags skyld, at det er bedre at finde gode grænser og veje til fredelig sameksistens end stadig krig og konflikt.

Som I skrev, vil det være belastende for andre dele af familien og ikke mindst for aldrende forældre, hvis der kom et åbent brud imellem jer. Det kan være ganske anstrengende for andre, hvis de altid skal overveje, hvem de kan invitere til samme anledning. Det kan være muligt at bevare sin selvrespekt uden at markere sin afstandtagen til dele af sin familie for alle og enhver. Men det kan være vigtigt, at I har nogle gode venner, som I kan dele jeres oplevelser og tanker med, sådan at de urimelige beskyldninger, som I er blevet udsat for, ikke skal fylde så meget.

Mange hilsener