Prøv avisen

Filmelsker og mediekritiker

UGENS PROFIL: Bo Torp Pedersen, den nye generalsekretær i KLF, Kirke og Medier, kombinerer sin lidenskabelige optagethed af film og tv med kravet om, at de elektroniske medier tager tro og religiøsitet alvorligt

Da Bo Torp Pedersen var barn i Thy i 1960'erne, bestod filmoplevelserne primært af de få film, Danmarks Radio viste på fjernsynets eneste kanal.

Der var langt til nærmeste biograf, og nutidige fænomener som video, DVD og internet fandtes endnu ikke. Men selv om billedbombardementet var begrænset, så præstesønnen fra landsbyen Helligsø film nok til, at det blev hans store lidenskab. Blandt de tidlige tv-oplevelser var det en filmatisering af Charles Dickens' »David Copperfield«, som gjorde et dybt indtryk.

I dag har den 52-årige generalsekretær for KLF, Kirke og Medier en kæmpe reol fyldt med videofilm, på tv har han ligesom alle andre adgang til et væld af kanaler, og fra hans ungkarlelejlighed på Amager er afstanden kun kort til landets største biografudbud i det indre København.

Men netop fordi det elektroniske medieudbud er blevet så stort, mener han, at det er vigtigt at arbejde for, at der også er en vis kvalitet i de mange film, tv- og radioudsendelser, der produceres og vises. Derfor farer Bo Torp Pedersen tit i blækhuset, når grænserne for anstændighed og lødighed efter hans mening overskrides. Eller når Danmarks Radio vælger at programsætte to muslimske fredagsbønner akkurat på den kristne store bededag.

- Danmarks Radio har nok ikke tænkt dybt over, hvad de har gjort. Ellers ville de vel heller ikke lægge en fredagbørn i radioen og en i tv på samme dag. Jeg tror, DR har en idé om, at der findes et bestemt segment, der er religiøst interesseret, og dem må man gøre noget for på helligdagene. Men det bryder jeg mig ikke om, og det er jeg sikker på, at muslimerne heller ikke gør, siger Bo Torp Pedersen, som i sidste måned, efter 13 år som mediekonsulent i KLF, Kirke og Medier, blev forfremmet til generalsekretær.

Skærper tonen

Han understreger, at spørgsmålet om fredagsbøn på store bededag ikke er den største mærkesag for organisationen. Men den er et eksempel på, at selv om KLF, Kirke og Medier har forsøgt at påvirke de elektroniske medier lige siden 1926, er virkeligheden i dag, at der kun i meget begrænset omfang tages hensyn til kristelige lyttere og seeres ønsker.

- DR har tv- og radioprogrammer, som dækker tro og kristendom på udmærket vis, og DR 2's nyhedsudsendelse »Deadline« tager mange væsentlige emner op. Men i de andre DR-udsendelser er det ret fraværende. Og på TV 2 er det gået meget tilbage for det stof, som handler om tro og livsholdning. I stedet kan man se en masse programmer fra det overtroiske overdrev: »Åndernes magt«, »Klarsyn« og »Den sjette sans«. Det er en falliterklæring, at TV 2 har opgivet at lave tv-programmer om andet end det okkulte, siger Bo Torp Pedersen, der mener, at KLF, Kirke og Medier skal være skarpere i tonen over for tv-stationerne.

- Vi vil gerne opfattes som en dialogpartner, men hvis vi oplever, at vi ikke får noget ud af seriøs dialog, må vi være skrappere, understreger Bo Torp Pedersen.

Han betoner, at han ikke hører til dem, der bare mener, at tv var meget bedre i gamle dage.

Lige i øjeblikket synes han heller ikke, der er de store problemer med for meget vold og sex på de landsdækkende tv-kanaler. Men han er skuffet over, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) ikke har lyttet til KLF, Kirke og Mediers forslag om at nævne tro og livsholdning som et konkret krav til indholdet i den nye public service-kontrakt for et privatiseret TV 2. Og generelt synes han, at der vises meget dårligt tv.

- Der er mange tendenser i retning af overfladiskhed. Ikke fordi alle film skal handle om dybt filosofiske emner, det er fint at kunne slappe af med en kærlighedsfilm eller kriminalfilm, men nogle af de film, der vises på tv, er ud over alle grænser banale, erklærer Bo Torp Pedersen.

Han har nævnt dette problem over for DR flere gange, og den nationale tv-station har lovet, at man vil prøve at sortere de dårligste film fra, selv om disse følger med i pakken, når DR's programindkøbere handler på de internationale tv-messer.

- Det er også et problem, at der er en voldsom dominans af amerikanske og engelske film både i tv og blandt de film, biograferne viser. Da jeg så rigtig mange film i 1970'erne, var der lettere adgang til også at se tyske, franske og østeuropæiske film, siger Bo Torp Pedersen.

For ham selv var optagetheden af filmmediet i hans unge år så stor, at han i 1973 sprang fra sit franskstudium ved Aarhus Universitet og rejste til København for at læse på den nye uddannelse i filmvidenskab.

Som filmmagister er han fortsat tilknyttet Københavns Universitet som censor og har ekspertise i østeuropæisk film.

- Ikke mindst i Sovjet- tiden blev det lavet mange spændende film i Østeuropa. Det er ofte imponerende at studere, hvordan instruktørerne har kunnet smugle forbudte politiske og religiøse budskaber ind i deres film, forklarer Bo Torp Pedersen.

Kirkelig filmpris

Af og til bliver han inviteret til at medvirke ved internationale filmfestivaler, hvilket giver ham lejlighed til at se film, der aldrig kommer til Danmark, og følge med i det arbejde, kirkelige organisationer gør for at påvirke filmmediet. Ikke mindst i Tyskland og Schweiz markerer kirken sig med at uddele filmpriser og udføre et omfattende oplysningsarbejde.

Dette er bestræbelser, Bo Torp Pedersen gerne overfører til Danmark, og faktisk uddeles landets allerførste kirkelige filmpris, »Gabriel«, på Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers årsmøde på fredag, og Bo Torp Pedersen har været med i dommerkomiteen. Han kan ikke afsløre vinderens navn, men oplyser, at de nominerede er den svenske »Lilja 4ever«, den finske »Manden uden fortid« og den danske »Arven«.

- Det er jo ikke specifikt kirkelige film. Men målet med prisen har også mest været at opmuntre og belønne filmskabere, der tør tage etiske problemer op. Alle tre film rummer spændende debatter og stærke oplevelser, forklarer Bo Torp Pedersen.

Hans store mærkesag om at bygge bro mellem kirken og filmen hænger sammen med, at film er et godt medie til at formidle budskaber, ikke mindst til unge. Nogle film er helt oplagte at bruge i det kirkelige arbejde, for eksempel Kieslowskis »Dekalog«-film over de 10 bud. Andre rummer blot væsentlige reflektioner over, hvad det vil sige at være menneske.

- Nogen har ligefrem sagt, at biografen er vor tids kirke. Jeg mener, det for kirken er vigtigt at anerkende filmens kvaliteter, siger generalsekretæren.

Han erkender, at i hans eget liv er film og tv de medier, der fylder mest. Men han understreger, at radiomediet heller ikke må glemmes, og at KLF, Kirke og Medier også følger dette medie tæt.

I øvrigt er radioen faktisk det medie, han selv har drømt hede drømme om at optræde i.

- Da jeg gik i gymnasiet, ville jeg være discjockey på radioen. Derfor skrev jeg til DR, at de burde ansætte mig. Jeg fik lov til at medvirke i nogle programmer, men af en eller anden grund foretrak de at beholde Jørgen Mylius frem for at ansætte mig, smiler Bo Torp Pedersen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Blå bog

Bo Torp Pedersen

Bo Torp Pedersen, 52 år. Stammer fra Thy, men flyttede til Århus og siden København for at læse på unversitetet. Mag.art. i filmvidenskab ved Københavns Universitet1979. Arbejdede efterfølgende på Det Økumeniske Centers Bogcafé, Forlaget Unitas og tidsskriftet »Det bedste«, inden han i 1989 blev ansat i KLF, Kirke og Medier som mediekonsulent. Pr. 1. april overtog Bo Torp Pedersen posten som generalsekretær i organisationen, der tidligere hed Kristelig Lytter- og Fjernseerforening.