Prøv avisen

Find dig selv som trafikant

– Illustration: Peter M. Jensen.

Trafik Vores trafikvaner afspejler vores forhold til tilværelsen i øvrigt, mener trafiksociologen Mette Jensen, hvis seks typiske trafikanttyper fra en større undersøgelse, Benzin i blodet, her har fået en opdatering

Lidenskabelige bilister

En lidenskabelig bilist holder af sin bil og elsker at køre i den. Han - for det er som oftest en

mand - kunne ikke drømme om sætte sine ben i de kollektive transportmidler, og når han cykler sker det kun for at motionere. Al transport foregår i bil - eller måske med fly - og at skulle undvære bilen ville være som at få savet benene af. Han er i det hele taget en inkarneret bilist, som har kørt bil altid og har tænkt sig at blive ved med at gøre det. Selv i myldretrafik opfatter han køreturen som afstressende, mens han som oftest hører musik eller radio og tænker dagen igennem. En lidenskabelig bilist ser bilen som et symbol på frihed og mener, at bilmærket siger noget om personligheden og at bestemte dyre og high-techede bilmærker afspejler succes.

For få år siden mente lidenskabelige bilister ikke, at bilismen gav anledning til store miljøproblemer, men fremhævede hellere, at den kollektive trafik jo også forurener. I dag er flere lidenskabelige bilister også begyndt at blive bekymrede for transportens miljøpåvirkninger. Men de fleste lidenskabelige bilister mener stadigvæk, at privatbiler er den bedste løsning på

befolkningens transportbehov. En særlig gruppe indenfor de lidenskabelige bilister består af mænd, som holder af at reparere og fikse biler. For dem er bilen en hobby, som også giver fællesskab med andre lidenskabelige bilister.

Hverdagsbilister

Hverdagsbilisten bruger bil til rejser mellem bolig og arbejdssted, fordi det er det letteste, det hurtigste

og ofte det billigste når man alligevel har den stående. Han eller hun er vant til at køre bil og mener, at bilen giver en uafhængighed i hverdagen, som det ville være kedeligt og svært at undvære. Selvom hverdagsbilisten ikke er en inkarneret bilist som den lidenskabelige bilist, er han eller hun vanebilist, som ofte har kørt bil i mange år. Hvis det kollektive transportsystem var mere effektivt og fleksibelt, ville han eller hun ikke udelukke, at det kunne være et alternativ til den

daglige bilkørsel mellem hjem og arbejde. Men for hverdagsbilisten betyder bilen frihed - især i fritiden. Tiden i bilen er nødvendig for at nå målet, men kan af og til betragtes som spildtid og sommetider stressende, selvom hverdagsbilisten også kan nyde at køre bil med tændt radio. Bilen ses som et statussymbol af mange hverdagsbilister, ligesom de også mener, at bilmærket sender signaler om ejerens personlighed der er forskel på om man kører i en BMW eller en Skoda eller en 2CV . Hverdagsbilister er lydhøre overfor de miljøproblemer, som bilismen skaber, men ønsker ikke at sætte problemerne i relation til deres egen bilkørsel. De synes, at samfundet bør gøre noget for at løse problemerne, men giver kun nødigt afkald på det gode bilen er for dem.

Fritidsbilister

Fritidsbilisten bruger som navnet siger bilen i fritiden. Særligt i forbindelse med større

indkøb er bilen svær at erstatte, men mange andre gøremål er både hurtigere og mere bekvemt i bil end i kollektive transportmidler eller på cykel. Fritidsbilisten har normalt en ægtefælle, som bruger bilen til og fra arbejde og vil ofte være en kvinde, selvom det ikke er givet. Bilen for fritidsbilisten er et behageligt transportmiddel, men bilen sluger samtidig en stor del af husstandens økonomi, som godt kunne bruges til andre ting. Fritidsbilisten betragter transporttiden som en nødvendighed, men ikke som noget i sig selv, og selve det at køre en bil kan være ubehageligt og stressende, særligt i byer med stærk trafik. Bilen er et transportmiddel og ikke andet. Det kan godt være, at bilmærker siger noget om folks personlighed, men det er ikke noget fritidsbilisten lægger stor vægt på. Bilen som statussymbol har heller ikke nogen større betydning for fritidsbilister, der typisk også er mest bevidste om bilens miljømæssige påvirkninger. Og mange fritidsbilister er endda af den opfattelse, at hvis de kollektive transportmidler var bedre og kunne tilgodese deres transportbehov, så kunne de godt tænke sig at afskaffe bilen og bruge pengene til noget andet.

Cyklister/kollektivbrugere af hjertet

Cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet har valgt at køre på cykel og bruge kollektive transportmidler ud fra et frit valg, som i lige dele drejer sig om at cykle og køre kollektivt som det drejer sig om ikke at eje og køre bil. Han eller hun holder af at cykle og finder de positive sider ved at køre kollektivt frem. Selvom det tager tid, kan man bruge tiden til at læse eller lade op når man skal på arbejde. Man kan på længere ture nyde udsigten eller selskabet med sine medpassagerer og som noget væsentligt: Man har ikke ansvaret for transporten, hvilket giver mulighed for at slappe af undervejs. Hvis man kører med tog, er der god plads til benene, og man kan gå rundt og strække benene under kørslen. Når man cykler, får man frisk luft og motion og kan eventuelt lægge turen ad grønne stier, som er skilt fra biltrafikken. Det er ikke, fordi cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet ikke har råd til en bil, men det er rart at have de penge, en bil ville koste i anskaffelse og drift til andre formål, og man kan køre meget i taxa for det, det koster at have bil. Cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet mener, at det er en samfundsopgave at sikre et godt og velfungerende transportsystem. De er bekymrede for miljøet og klar over trafikkens bidrag til problemerne. I Mette Jensens undersøgelse fyldte denne gruppe kun 1,4 procent af trafikanterne. I dag er de måske blevet en smule flere, gætter hun på.

Kollektivbrugere/cyklister af behov

Kollektivbrugere/cyklister af behov er byboere, ofte i de større byer. De er ofte unge eller forholdsvis unge, men kan også findes i andre aldersgrupper. De er kollektivbrugere og cyklister, fordi disse transportmidler tilgodeser deres transportbehov, når de studerer eller arbejder i den by, de også bor i. Til daglig transporterer de sig normalt ikke længere end de kan nå med cykel eller måske endda til fods. Nogle pendler dog fra byen til uddannelsessteder i udkanten af eller udenfor byen, men her vil de kollektive transportmidler køre med korte intervaller, og undervejs kan de udnytte tiden til at læse eller slappe af. De cykler hellere, end de tager de kollektive transportmidler, som de har et noget blandet forhold til. En del finder det besværligt og ubekvemt med mange forsinkelser og aflysninger og du står sammen med en masse grimme mennesker. En anden del synes, at både tog- og bussystemet fungerer fint i forhold til deres behov, men alle mener, at det er for dyrt at køre med de kollektive transportmidler. De tænker ikke på at anskaffe sig bil i deres nuværende situation, men vil gøre det, hvis de efter endt uddannelse flytter udenfor byen eller får arbejde langt fra boligen. De fleste trafikanter fra denne gruppe har en indgående viden om trafikkens miljøpåvirkninger, men især de unge sætter det ikke i forbindelse med deres egen adfærd, som de anser for miljøvenlig, fordi de som oftest cykler.

Kollektivbrugere/cyklister af nød

Kollektivbrugere/cyklister af nød er først og fremmest folk, der ikke har råd til bil, som de ellers gerne ville anskaffe sig. Men det kan også være folk, der af en eller anden grund ikke er i stand til at køre bil, for eksempel handicappede eller ældre, der ikke mere har kørekort. Disse trafikanter består af forskellige grupper. Der er en del helt unge familier, som tænker på at anskaffe sig bil, så snart de får lidt mere luft i økonomien eller i hvert fald hvis vi får et barn. En anden del består af enlige med børn i den lavere del af indkomstskalaen. En tredje del består af arbejdsløse, pensionister eller bistandsmodtagere. Fælles for dem er ønsket om en bil og en vurdering af, at der er større fordele end ulemper ved at have en bil - bortset fra det økonomiske. Deres interesse for og viden om miljøproblemerne, herunder trafikkens miljøproblemer, spænder over et bredt felt, lige fra en stor interesse og en grøn adfærd og til en manglende interesse for og afvisning af miljøproblemer overhovedet. Selv de meget grønne af disse trafikanter har dog ønsket og intentionen om at købe bil, hvis de får råd.

– Illustration: Peter M. Jensen.
– Illustration: Peter M. Jensen.
– Illustrationer: Peter M. Jensen.
– Illustration: Peter M. Jensen.
– Illustration: Peter M. Jensen.