Prøv avisen

Flere danskere beder en bøn

Ny undersøgelse viser, at flere danskere beder. Forklaringen er, at bønsbegrebet har ændret indhold, mener ekspert

Mere end hver anden dansker beder jævnligt en bøn. Det fremgår af en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion A/S har foretaget for Kristeligt Dagblad. 57 procent af de adspurgte svarer ja til, at de undertiden beder en bøn.

Det er en stigning i forhold til en lignende måling, som Gallup foretog i 1999. Dengang svarede 50 procent af danskerne, at de bad. På syv år er andelen af danskere, der beder en bøn, altså vokset med syv procent.

– Det er overraskende, at tallet er så højt, som det er her, mener professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen.

Den nye undersøgelse viser også, at 26 procent af danskerne beder hver dag, ligesom det fremgår, at der er flere kvinder end mænd blandt de bedende.

Lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen tolker ikke tallene i retning af, at danskerne er blevet mere kristne eller religiøse i en traditionel forstand. I stedet mener han, at det er et spørgsmål om, at ordet "bøn" har ændret indhold.

– Stigningen skyldes snarere, at ordet har skiftet værdi. Tidligere forstod man bøn som noget, hvor man skulle knæle på knæ ved siden af sengen for at bede, mens det at tænde et lys eller at meditere og være eftertænksom i dag kan karakteriseres som bøn, siger Hans Raun Iversen.

Også Viggo Mortensen mener, at bøn i dag defineres bredere.

Til gengæld mener han, at de høje tal er udtryk for, at danskernes religiøsitet vokser:

– Danskerne bruger også bøn som en stærk koncentration om det vigtige i livet, der venter foran dem, og bønnen kan være en refleksion over dem. Samtidig skubber danskerne spørgsmålet om, hvem eller hvad de beder til, foran sig, siger Viggo Mortensen.

– Det er ikke sikkert, at de beder for at få et svar, men derfor er det ikke udelukket, at danskerne får svar på deres bønner alligevel. Når man koncentrerer sig meget stærkt omkring noget, kan denne menneskelige koncentration ende med at føre et resultat med sig, siger han.

Eksperterne mener altså, at vores opfattelse af bøn er under forandring. Men samtidig viser tallene, at også en gammel kristen bøn som fadervor stadig har en stor plads i moderne bønsvaner. Hele 47 procent af de knap 1000 adspurgte i Epinion-undersøgelsen angiver således, at de beder fadervor.

Professor i religionssociologi ved Høgskolen i Agder i Norge Pål Repstad opfatter det som et udtryk for, at danskerne er mere traditionelt forankrede, end mange religionsforskere måske antager.

– At så mange bruger en nedarvet bøn er tegn på en vis forankring i traditionen. Det er overdrevent af religionsforskere at tegne et billede af troende, der ønsker at konstruere deres religiøse liv fra scratch, siger Pål Repstad.

Kristeligt Dagblad sætter i dagens Liv & Sjæl-tema fokus på bøn i anledning af, at det i morgen er store bededag. Helligdagen blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og er placeret den fjerde fredag efter påske.

bejer@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Liv og Sjæl, leder samt Mennesker