Prøv avisen

Flere vil hjælpe den nærmeste næste

Da Irene Münster erfarede, at veninden Hanne Henriksen var ramt af kræft, tog hun initiativ til en indsamling. -- Jeg havde lyst til at gøre noget i stedet for at sidde fast i min følelse af, at alt var fortvivlet, siger hun. -- Foto: Michael Tarp.

- Det er altså lettere, når man ved, hvem ens næste er, siger kunstneren Irene Münster, der har samlet penge ind til sin kræftramte veninde. Stadig flere samler som hun ind til enkeltpersoner

Svanekes lille biograf i Kulturhuset Frem er så spækket, at der på forhånd er rykket ekstra stole ind, selvom det store lærred ikke engang er i brug denne lørdag.

Til gengæld er der mange mindre lærreder. For kulturhuset danner ramme om en anderledes kunstauktion, hvor 49 kunstnere har doneret 73 værker til en enkelt bornholmer, der har fået det særlig svært. Til gengæld ligner det hele én stor folkefest. I lobbyen udenfor kan man købe lotterilodder for at vinde brugskunst og købmandskurve fra lokale sponsorer. Og herinde - i det hyggelige halvmørke - sidder en gavmild guitarist gratis og slår stemningen an, mens andre frivillige sælger sponserede sodavand og hjemmebagt kage i baren, inden de mange malerier og keramikværker skal under hammeren et efter et. Der ligger allerede et bræt og en gummihammer på et bord på podiet, og lokalpressens nysgerrige linser føres hvileløst rundt i salen. For meget er man vant til i Svaneke, men ikke det her.

- Det kan godt blive svært at få det hele solgt, når man vælger at gennemføre sådan noget uden for sæsonen, hvisker en mulig køber fra sit bløde biografsæde på bageste række. Andre er spændte på, hvad buddene vil starte med. For der skulle jo helst komme noget ud af al virakken. De fleste herinde har allerede hørt om den 46-årige kvinde, der fik konstateret lungekræft, en måned før hendes mand døde af lungekræft efter et langt og opslidende sygdomsforløb.

Da initiativtageren til auktionen, kunstneren Irene Münster, går på scenen for at takke sponsorerne, kommer overraskelsen i form af næste taler.

- Er det hovedpersonen? ryger det ud af en nysgerrig kone på bageste række.

- Nej, det kan det ikke være. Hun er nok for syg, tysser hendes mand, men han strækker alligevel selv hals for at iagttage den smilende kvinde, der tøvende indtager talerstolen.

- Jeg hedder Hanne Henriksen. Det er mig, som overskuddet kommer til at gå til, fordi jeg desværre blev ramt af lungekræft i januar. Så det er mig, der er årsagen til Irenes fantastiske idé med en velgørenhedsauktion. Og jeg er overvældet over at se så mange mennesker, så det vil jeg gerne sige tusind tak for, siger Hanne Henriksen og giver Irene Münster et varmt knus for indsatsen.

Nok er kunstauktionen unik på klippeøen, men idéen om at samle ind til en enkeltsag er efterhånden en landsdækkende tendens. Medierne er fulde af enkeltsager. Og det er også dem, der kan flytte beslutningsprocesserne på Christiansborg. For det er lettere at forholde sig til ét menneske i nød end til tomme statistikker om tusindvis af nødlidende.

Og de nye medier på nettet har pustet til den udvikling. Antallet af støttegrupper til enkeltpersoner på Facebook er således eksploderet. Nogle nøjes med at støtte en sag med et klik, mens andre går skridtet videre og formidler kontonumre, der kan hjælpe nødstedte medmennesker gennem alt fra kræftsygdomme til brandulykker.

En fynsk familie uden indboforsikring modtog for eksempel tøj, legetøj og tusindvis af kroner efter en brandulykke.

En voldsramt mor til tre fik rengøring og økonomisk støtte gennem nettet.

En privat indsamling i Nordjylland hjalp en mand, der var kommet i økonomisk klemme efter en besværlig jordhandel.

Og i øjeblikket strømmer pengene mod en fejlopereret fynsk mand, der ved en lægefejl har mistet en del af sin penis. Eksemplerne er talrige.

- Det er først og fremmest et udtryk for Facebooks enorme gennemslagskraft. For nu har man et medie, der med et knips med fingrene kan give en adgang til 41 procent af den danske befolkning, over to millioner mennesker, der er forbundet mere eller mindre direkte med hinanden. Og det betyder, at både tosser, kværulanter og idealister har fået helt en anden platform at operere fra, på godt og ondt, siger kommunikationsrådgiver Henrik Byager, der forudser, at enkeltsager vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden:

- Med den hastighed, som samfundet og medierne bevæger sig i, og den kompleksitet, der er omkring udviklingen, bliver det ofte enkeltsagerne, der rager frem, og som man kan identificere sig med. Det kan være svært at identificere sig med et helt sundhedsvæsen, hele flygtningepolitikken eller hele udenrigspolitikken. Men et enkelt menneskes skæbne kan man forholde sig til. For på den måde bevæger man sig fra det abstrakte til det emotionelle med frygt, forargelse, glæde og had, fordi man får et ansigt på historien.

Henrik Byager er dog samtidig bekymret for udviklingen:

- Det betyder også, at man skal kunne sætte skæbner på sine argumenter, hvis man vil sætte dagsordenen. Og bagsiden af medaljen er, at de mere komplekse problemstillinger og løsningsmodeller bliver sværere og sværere at diskutere, hvis det hele tiden skal trækkes ned på enkeltpersonsplan. Overordnede diskussioner bliver vanskelige at tage, fordi enkeltsager har det med at stjæle dagsordenen - og dermed mediernes, politikernes og inter-esseorganisationernes opmærksomhed. Og det er klart en svækkelse af vores demokratiske beslutningsgrundlag, hvis hovedparten af befolkningen stykker deres politiske holdning sammen gennem enkeltsager. Men de nye medier betyder også, at man selv kan nå langt med en sag, hvis man er god til at netværke. Og Facebook er for eksempel også med til at skabe en kultur, hvor man skal tage stilling til alle mulige sager hele tiden.

Marketingchef i Kræftens Bekæmpelse Poul Møller er dog ikke bange for, at organisationer som Kræftens Bekæmpelse skal miste bidrag, fordi folk foretrækker at støtte enkeltsager.

- Enkeltsager kommer og går, fordi man får en emotionel påvirkning, der giver en lyst til at hjælpe, når Fru Jensen er i nød. Det synes jeg bare er smukt. Og når jeg tror, at der også vil være donationer til os i morgen, er det, fordi vi arbejder med en anden form for kontinuitet, som folk kan huske, når Fru Jensen er glemt, siger Poul Møller, der blot ser udviklingen på Facebook som en udvidelse af folks trang til at hjælpe andre:

- Jeg tror ikke, at der er mange, der har et fastlåst velgørenhedsbudget. Når vi holder landsindsamling, oplever vi sjældent, at folk på forhånd har lagt penge til side til os. Vi får, hvad de har til overs i pungen. For folk giver typisk ud fra et godt hjerte ad hoc. Derfor skal der nok være penge til både velgørenhedsorganisationer og enkeltsager. For som vores direktør siger, er der elendighed nok til os alle.

I Kulturhuset Frem nærmer klokken sig 15.00, hvor den gode, gammeldags gummihammer endelig skal tages i brug. Det er den bornholmsk bosiddende P1-vært Poul Friis, der i dagens anledning har meldt sig som auktionarius. Og der bliver helt stille på bageste række, da det første billede bliver båret frem. For ingen tør lægge ud med buddene. Til sidst er der endelig en, der råber: "300!", og så ruller radioværtens rutinerede stemmebånd rundt mellem buddene.

- Det tegner godt det her, siger han og tager imod endnu et bud, indtil en fisker vinder første runde på den rigtige side af 1000 kroner. Hovedpersonen sidder ved et bord under podiet og støtter hagen med hånden med et lille stabilt smil, mens hun kigger fornøjet ud over de kunsthandlende. Og inden eftermiddagen er omme, er der samlet omkring 50.000 kroner ind til Hanne Henriksen.

- De penge skal forhåbentlig være med til at holde mig kræftfri, når jeg er færdig med min strålebehandling. Ellers kan de være et tilskud til behandling i Tyskland eller Kina, siger Hanne Henriksen og tøver et øjeblik, inden hun fortsætter:

- Men det betyder først og fremmest, at jeg føler mig meget elsket. For det viser mig, at der er andre, der gerne vil kæmpe for, at jeg skal overleve. Og det giver mig mod til at kæmpe videre. Min kæreste døde den 25. februar af lungekræft efter 10 måneders sygdom. Og måneden før fik jeg selv konstateret lungekræft. Derfor betyder det også så meget, at jeg ved, at der er nogle mennesker, der ønsker, at jeg skal blive i verden. Jeg har fire børn, fire papbørn og oven i købet bonusbørnebørn, så der er meget at blive her for. Og Irene er en person, der har en betingelsesløs kærlighed til andre mennesker. Det er indsatsen, der rører mig mest. Og det er også en lektie i at tage imod, og det tror jeg faktisk er sundt, siger Hanne Henriksen.

Initiatitivtager Irene Münster er næsten lige så fornøjet.

- Det var lige det, jeg havde drømt om, siger kunstneren, der har brugt de seneste to måneder på at arrangere auktionen til støtte for sin veninde, som hun har kendt, siden de to kvinders børn gik i samme skole for en del år siden.

- Jeg har lært Hanne at kende som et sødt menneske med et lyst sind. Men da jeg hørte, at Hanne havde kræft, blev jeg ramt af magtesløshed. For jeg havde fulgt, hvordan hun passede sin mand, der også havde lungekræft. Og jeg havde lyst til at gøre noget i stedet for at sidde fast i min følelse af, at alt var fortvivlet. Derfor fik jeg lyst til at handle ved at samle et beløb sammen til hende, så hun kunne få den ypperste behandling, fortæller Irene Münster, der netop blev bekræftet i sin idé af en historie i Radioavisen om, at mange enkeltpersoner blev støttet gennem Facebook.

- Jeg greb idéen om en kunstauktion, fordi jeg selv er kunstner. Derfor begyndte jeg at cykle rundt til de kunstnere, jeg kendte, og spurgte, om de ville være med. Og jeg tror, at det har været en fordel for alle at være med, fordi det også har givet omtale for kunstnerne og sponsorerne. Men jeg tror, at de fleste har gjort det ud fra et godt hjerte, og så var det jo bare en sidegevinst at få god omtale, siger Irene Münster, der ikke ser nogen modsætning mellem at give noget til en fælles sag og en enkelt person.

- Men det er selvfølgelig nemmere at forholde sig til en person, man kender. Og jeg mener, at den enkelte er lige så vigtig som helheden. Jeg siger ikke, at man skal droppe almindelig velgørenhed. Men jeg synes, at man skal give der, hvor man kan. For det nytter ikke noget, at man bekymrer sig om alt det, man ikke kan gøre noget ved. Der er jo nok at græmme sig over, når man åbner en avis, og det kan næsten give en dårlig samvittighed over at være til i det hele taget. Men i stedet for at græmme sig, synes jeg hellere, at man skal handle der, hvor man kan. Og kunstauktionen har lært mig, at det kan lade sig gøre. For så godt som alle, jeg personligt har bedt om at være med, har sagt ja. Det er nemt at tale andres sag. Og det er altså lettere, når man ved, hvem ens næste er.

Bornholmerne samlede ved en kunstauktion for nylig ind til 46-årige Hanne Henriksen, der er ramt af lungekræft. Antallet af støttegrupper til enkeltpersoner er eksploderet, men vi er fortsat villige til også at støtte den større sag. -- Foto: Michael Tarp.
Da Irene Münster erfarede, at veninden Hanne Henriksen var ramt af kræft, tog hun initiativ til en indsamling. -- Jeg havde lyst til at gøre noget i stedet for at sidde fast i min følelse af, at alt var fortvivlet, siger hun. -- Foto: Michael Tarp.