Prøv avisen

Folk skal ikke dø på hospicer

”En hustru, som har haft en dårlige oplevelse ved mandens død, vil være mere ængstelig, når hendes tid kommer. Og det samme vil gælde for resten af familien,” siger den britiske professor Malcolm Payne. – Foto: Bjarne Nørum.

Den gode død er målet for britisk professor i socialt arbejde. Det handler om at nedbryde tabuer

Hospicer skal hjælpe folk til blive afklarede om døden og stabilisere dødssyge, så de kan dø hjemme eller på et hospital.

Sådan lyder filosofien fra den britiske professor emeritus Malcolm Payne. Han er tilknyttet det første britiske hospice, St. Christophers, i det sydlige London. Her er filosofien at give folk en god død og ikke mindst gøre døden til en god oplevelse for de pårørende.

LÆS OGSÅ: Hospice-bevægelsen i hastig vækst

Han er forfatter til flere bøger om socialt arbejde og var i sidste måned gæstetaler i Danmark på Socialrådgiverdage, som er socialrådgivernes årlige konference. Kristeligt Dagblad har mødt ham i London til en samtale om hospicer og om, hvordan vi håndterer døden i det moderne samfund.

Vi sidder i haven bag hospicet. Her er små hyggekroge, og flisegangene er anlagt, så sengeliggende patienter kan blive rullet ud i haven, hvor lavendel og rosmarinbuske er med til at pirre sanserne.

St. Christophers er trods navnet ikke relateret til kirken. Stifteren var en læge og socialarbejder. Hun så, at folk med uhelbredelige sygdomme ikke fik en særlig god behandling.

I 1950erne blev læger meget gode til at kurere folk takket være medicinske fremskridt. Det kom til at handle om medicinsk teknologi og helbredelse, og behandlingen af dem, der ikke kunne kureres, begyndte at blive problematisk, siger Malcolm Payne.

Omkring 2000 patienter passerer gennem St. Christophers Hospice hvert år. Men det er meget få, der rent faktisk dør der.

Folk kommer ikke for at dø, men for at blive stabiliseret, så de kan dø i hjemmet eller på et plejehjem, pointerer Malcolm Payne, som tidligere var leder af hospicet, men nu fokuserer på den akademiske diskussion.

Vores mål er at være involveret i døden for alle, som dør i vort område. Og her bor halvanden million mennesker. Vi skal ikke være med direkte, men indirekte. Du vil se, at lokale skoleklasser kommer her, og vores skoleprojekter er berømmede. Grunden til, at vi gør det, er, at alle skal føle sig bekvemme eller trygge ved at møde døende mennesker i deres familie eller lokalsamfund, siger Malcolm Payne.

BILLEDSERIE: På hospice-besøg

Han kalder det forkert, når mange pr. automatik siger, at børn og unge skal beskyttes mod de mere ubehagelige sider af livet.

Vi hører ofte fra vore patienter, at folk holder op med at snakke med dem. Folk ved ikke, hvad de skal sige til en, der er ved at dø af cancer. Vi vil have, at folk føler sig fortrolige med at tale med en person, som skal dø, siger Malcolm Payne.

LÆS OGSÅ: Hun har viet sit liv til de døende

Hans erfaring er også, at det er nødvendigt at stille de rette spørgsmål til folk. Det er de færreste, der selv lukker op for deres problemer.

Jeg spørger: Hvordan behandler din sygdom dig i dag?. For det er lidt mærkeligt, hvis du spørger folk, hvordan de har det, for de svarer: Jeg har det fint. Så du skal spørge om noget mere specifikt, så de fortæller om deres bekymringer. Her spørger vores personale ofte, hvad der optager deres tanker mest. For det får dem til at snakke. Folk kan have rationelle samtaler om deres symptomer og deres medicin, men nævner ikke, at de er mere bekymrede for deres hustru derhjemme, lyder eksemplet fra professoren, som har været tilknyttet universiteter i Storbritannien, Finland og Polen.

Målet er, at døende kan få den rette afsked med livet uden nødvendigvis at komme på hospice.

Vi har råd til at bekymre os om det menneskelige, fordi vi er specialiserede. Men hvis vi kan gøre det her, så kan vi også tilbyde noget af det samme andre steder i den sociale sektor. På et hospice møder vi kun de mest fremskredne sygdomme. Men stadig flere dør ganske langsomt. De sygner hen, men kræver ikke intens behandling. Spørgsmålet er, hvad vi gør for dem.

STORT TEMA: Hospice

På St. Christopher handler det om at give patienterne mulighed for at deltage i aktiviteter.

Vi giver folk muligheden for at prøve noget nyt og anderledes i deres liv i de sidste uger eller måneder af deres liv. Det ændrer den måde, de ser sig selv på, og hvordan de ser på deres liv. Det giver dem noget at lave, så de ikke bare ligger i en seng og er syge. De gør det også sammen med andre, hvilket giver dem et menneskeligt og socialt forhold til andre og i et nyt miljø. Men det behøver de ikke at komme på et hospice for, mener Malcolm Payne.

Han siger, at det ikke handler om at glemme sorgen, men at den gode død er fyldt med værdighed.

Hvis du gør det virkelig godt, så bliver det mere tilfredsstillende og værdifuldt for både den døende og de pårørende. De pårørende tager den gode oplevelse med sig, og de føler sig mere trygge. Men en dårlig oplevelse af døden bliver hos folk gennem lang tid. Når du spørger folk om deres moders eller faders død, så kan de ofte fortælle, hvad der skete minut for minut i de sidste timer, fordi det er så vigtigt for dem.

norum@k.dk