Prøv avisen

Folk vil vide mere om livets store spørgsmål

Da Folkeuniversitetet i Aarhus holdt Århundredets Festival (billedet) sidste år, var der i alt 40.000 deltagere. – Foto: Søren Kjeldgaard.

Folkeuniversitetet i Aarhus når denne sæson op på 70.000 kursister mod 7000 i 2000. Den fokuserede periode kalder en livsstilsekspert tidens tendens

Tankernes kraft er titlen på dette efterårs helt store hit på Folkeuniversitetet i Aarhus. Den nye kursusrække på fem foredrag her i september om blandt andet religiøs og spirituel tro, mindfulness, kognitiv adfærdsterapi og placebo-effekt er for længst udsolgt. Og i mandags satte de 300 tilmeldte deltagere sig til rette i auditorium D113 på Aarhus Universitet i Ny Munkegade for at lytte til kursets første forelæser, professor i psykologi Bobby Zachariae, fortælle om hypnose.

På top 10-listen over de mest populære hold er også Hvad enhver dansker bør vide om for eksempel 1000 malerier, man bør kende, og de 100 vigtigste begivenheder i danmarkshistorien, Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation, Det gode liv 60+ og Humor for alvor. Andre tilløbsstykker er en gratis række foredrag arrangeret af Jysk Medicinsk Selskab i anledning af dets 100-års-jubilæum samt forelæsningsrækken Verdens store religioner, der har kørt i flere år.

LÆS OGSÅ:
Forskelsbehandling i et andet perspektiv

Rektor Sten Tiedemann er da også stolt over det nye kursusprogram for efterårets og vinterens aktiviteter på Folkeuniversitetet i Aarhus, der også har afdelinger i Herning, Ebeltoft og i Emdrup ved København. Her tilbydes flere end 900 forelæsninger og vidensarrangementer med 950 forskellige forskere og eksperter, som underviser inden for emner som sundhed, historie og naturvidenskab. Dertil kommer nye arrangementer som Århundredets Festival, der trak 40.000 deltagere sidste år.

Rektoren kan også glæde sig over, at interessen for de mange tilbud og for at vide mere er støt stigende. Fra 2000 til 2012 er antallet af tilmeldte kursister vokset fra cirka 7000 til mere end 60.000 og forventes i år at lande på godt og vel 70.000.

Det er en mangedobling, siden jeg startede i 2000, og det er voldsomt glædeligt. Jeg føler mig også privilegeret over at have et arbejde, der formidler noget af det væsentligste i verden: viden, som kan gøre folk klogere på det liv, de lever, og som kan frisætte folk til at få indsigt i nye muligheder i tilværelsen.

Det samfund, vi lever i, bliver mere og mere komplekst, og når vi taler med deltagerne, giver de udtryk for taknemmelighed over, at de kan gå direkte ind ad døren og høre om for eksempel Det gode liv 60+ eller Haruki Murakami Japans største forfatter. Det er også noget særligt enestående, at Danmark har sådan noget som folkeuniversiteter, som ikke kræver særlig uddannelse eller baggrundsviden for at kunne deltage. Det findes ikke magen til i Europa, mens vi her har en tradition for at dele viden, blandt andet baseret på Grundtvigs tanker om folkeoplysning, siger Sten Tiedemann.

Kvalitet i form af gode forelæsere og fornemmelse for, hvad der rører sig i tiden, som har folks interesse, er en af forklaringerne på den store søgning, mener Sten Tiedemann. En anden er, at den økonomiske krise, der ramte i 2008, har flyttet danskernes fokus fra det materielle til et behov for viden om de store spørgsmål og meningen med livet.

LÆS OGSÅ: Duften af fri vilje, spiritualitet og frelse for alle

Der er en tendens i tiden til, at man gerne vil fordybe sig og komme ned i et ekstra lag af tingene, siger Sten Tiedemann.

Det kan livsstilsekspert Henrik Byager nikke genkendende til. Han kalder tendensen for den fokuserede periode.

Hvor vi op til finanskrisen havde en ekspansiv søgeperiode, hvor man skøjtede sorgløst rundt i verden og smagte på alle hylder inden for forbrug, livsstil, kommunikation og så videre, er der nu mere fokus på at finde ud af, hvad der er rigtigt for mig, og hvad der betyder noget for mig. Man går til det med stor entusiasme og energi, for man vil virkelig gerne forstå noget og gøre tingene ordentligt.

Der er også en længsel efter at komme ud og møde nogen at spørge. Nettet har mange muligheder, men man vil gerne tæt på kilden og nogen, der har substans og kan noget. I det fokuserede spor står Folkeuniversitetet som noget attraktivt. Og så er det et godt badge at sætte på sig selv: Jeg er en, der går i dybden med mig selv. Så du får en god historie at fortælle om dig selv, og det kan vi også godt lide, siger Henrik Byager.

Engang har det nok heddet sig, at Folkeuniversitetet var befolket med folkepensionister. Faktum er, at gennemsnitsalderen i Aarhus er 49 år, mens den på Københavns Folkeuniversitet er 61 år. For begge steder gælder, at også yngre fra 18 til 30 år følger kurser, blandt andet som supplement til deres igangværende uddannelse, mens de 30-45-årige har for travlt med børn og andre forpligtelser. Også folk langt over de 60 er blandt kursisterne. To-tredjedele af dem har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, og to tredjedele er kvinder.

En af dem er Nina Poulsen, 78 år og fra Helsingør. Hun har gået til forelæsninger på Folkeuniversitetet i København i 14 år og har netop indledt efterårssæsonen med en kursusrække om filosofferne Habermas og Adorno, som holdes på Københavns Universitet i Njalsgade på Amager.

Jeg glæder mig til at komme i gang igen, for jeg er bange for at gå i stå i hovedet. Jeg vil gerne holdes i gang, og det bliver jeg dér, siger Nina Poulsen, der tidligere har været aktiv i handicappolitik på landsplan.

Gennem årene har hun fulgt forelæsninger om kunsthistorie, filosofi og idéhistorie.

Jeg kan godt lide overraskelsen, når man får fortalt noget, og det kan de andre på holdet også. Det er en aha-oplevelse, når det er en god fortæller. På et tidspunkt til kunsthistorie handlede det om kunst i mellemkrigsårene, og det lyder meget kedeligt, men så får den, der fortæller, knyttet an til det politiske og samfundsmæssige. Nå, er det det, der sker, tænker man så. Det er en øjenåbner uden lige. Og så er det uforpligtende. Man skal ikke lave opgaver eller gå til eksamen. Men jeg pjækker ikke, siger Nina Poulsen og tilføjer:

Jeg glæder mig altid til det.

Ifølge Bente Hagelund, der er rektor for Folkeuniversitetet i København, er netop kunsthistorie, men også historie og litteraturhistorie de mest populære kurser.

Og så er idéhistorie i vækst. Folk strømmer til, de læser udfordrende tekster og analyserer dem. I det hele taget vil man gerne lære noget nyt og blive klogere. Folk vil også gerne møde deres medkursister og læreren personligt, siger Bente Hagelund.

Folkeuniversitetet i København, der satser mere på kurser end på engangsarrangementer, plejer at ligge på mellem 16.000 og 17.000 kursister. Men på det seneste er deltagerantallet begyndt at falde.

Foråret 2013 var dårligt rent deltagermæssigt. Vi får et bedre efterår, men samlet set er det ikke godt nok. Vi har ikke været gode nok til at finde ud af, hvad kunderne vil have, men det har vi taget hånd om nu. Folk vil ikke bare underholdes. De vil gerne fordybe sig i videnskaben, og de vil gerne diskutere den med hinanden. Det har vi tænkt ind i vores program nu, og vi regner med, at det får en positiv indvirkning på deltagerantallet, siger Bente Hagelund, der kan fortælle, at et af efterårets nye tilbud, kurset Vestens skjulte religioner om nye religiøse strømninger, deriblandt new age-fænomener som healing og astralrejser, er udsolgt.