Forårslyset gør os glade og aktive

Lys er afgørende for al menneskelig aktivitet både for at finde føde, spise og for at undgå selv at blive spist. Mennesket er genetisk bestemt til at være vågen om dagen, derfor sørger vores indre ur for at vække os, når det er lyst, så vi kan udnytte dagslyset

Ved at vende op og ned på nat og dag er vores civilisation i virkeligheden i færd med at foretage et stort eksperiment, siger Jens Hannibal.
Ved at vende op og ned på nat og dag er vores civilisation i virkeligheden i færd med at foretage et stort eksperiment, siger Jens Hannibal. . Foto: Leif Tuxen.

Det er det samme sceneri hvert år.

Så snart forårssolen står højt på himlen og har fået magt i sine stråler, bliver vi som forvandlede.

Hvor vi i vintermørket hastede tilknappede igennem de halvtomme gader med næsen nede i fortovet, har vi nu ansigtet mod verden og næsen i sky. Vi suger lyset til os.

LÆS OGSÅ: Mørk vinter giver flere depressioner

Og det er der en god grund til, fortæller lysforsker, overlæge, ph.d. og dr.med. Jens Hannibal fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Lyset har til alle tider været nødvendigt for artens overlevelse. Det har tillige vist sig, at lyset har stor indflydelse på vores humør. Lys gør os ganske enkelt gladere. Specielt om foråret, hvor lyset tiltager og virker mere intenst oven på en lang, mørk vinter. Dagene bliver længere, og det giver os mere tid at udfolde os og være aktive.

Vi mennesker er genetisk bestemt til at være dagdyr.

Vi er skabt til at være vågne, når det er lyst, og sove, når det er mørkt. For urmennesket var det simpelthen for farligt at være uden for klippehulen, når dagslyset var forsvundet. Dels kunne man blive overfaldet af rovdyr, og dels kunne man falde ned ad klippen eller komme til skade på anden vis, fortæller Jens Hannibal.

Det er først med det kunstige lys, at det er blevet muligt for os at overskride vores biologiske ur og være oppe om aftenen og i nattetimerne. Tællelyset og siden petroleumslampen gjorde indendørssysler mulige efter mørkets frembrud. Opdagelsen af det elektriske lys banede vejen for det 24-timers-samfund, vi kender i dag, hvor det i princippet er muligt at leve hele sit liv om natten, hvis man skulle have lyst til det.

Ved at vende op og ned på nat og dag er vores civilisation i virkeligheden i færd med et stort eksperiment. Vi ved ikke, hvad der vil ske på længere sigt, siger Jens Hannibal. Men det står allerede nu klart, at visse sygdomme er forbundet med brud på den naturlige døgnrytme. Man har længe vidst, at skifteholdsarbejde, og især nattevagter, er usundt og øger risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme. Senest er brystkræft blevet anerkendt som en arbejdsbetinget lidelse for sygeplejersker i nattevagt.

Alt liv på Jorden er underlagt Jordens akse og det skifte i lys og mørke, der sker over 24 timer, i takt med at kloden drejer en omgang. Skiftet mellem lys og mørke afspejler dagens og nattens længde, afhængigt af hvor på kloden vi befinder os.

Ikke nok med at vi er underlagt en døgnrytme, vi er også underlagt en årstidsrytme. Da vi her i Danmark befinder os på den nordlige halvkugle, betyder det, at dagene langsomt bliver længere og lysere sådan cirka fra nytår og frem mod sankthans.

Fra urgammel tid har menneskets og mange andre pattedyrs biologi indrettet sig på, at dagene blev længere om foråret. Det var praktisk at udnytte de lyse timer til at jage, fiske, samle bær etcetera. Derfor er vores døgnrytme indstillet på at udnytte årstiden og lyset mest muligt.

Hele vores biologi er gearet til at være aktiv i den lyse tid. For eksempel har forsøg med mennesker, der var anbragt i en kalkmine med kun et meget svagt lys til rådighed, vist, at de på grund af det indre ur var aktive i dagtimerne og sov om natten.

Den enkeltes biologiske døgnrytme er medfødt og reguleres i et raffineret samspil mellem hjernens ur og øjets synsbaner, som er placeret i det samme område af hjernen. Hjernens ur stilles ved hjælp af lyset i omgivelserne. Akkurat som et ur, der går for hurtigt eller for langsomt, skal hjernens ur stilles hver dag.

Så snart lyset rammer øjet, sendes et signal til en kirtel, der kaldes koglekirtlen, dybt inde i hjernen om at standse frisættelsen af det søvnfremmende hormon melatonin. Søvnhormonet hjælper os med at falde i søvn og forblive i søvnen et vist antal timer. En tilstrækkelig stor produktion af melatonin er afgørende for, at vi hver især gennemgår de nødvendige søvnfaser, der skal sikre, at vi føler os udhvilede, når vi vågner.

Vores individuelle døgnrytme er imidlertid ikke fulde 24 timer, men enten lidt kortere eller lidt længere end de 24 timer. Det er en af årsagerne til, at nogle er A-mennesker og andre B-mennesker.

A-menneskers hjerneur går lidt for hurtigt; derfor vågner de før alle andre. Til gengæld bliver de typisk dødtrætte allerede klokken 21. B-menneskers ur går lidt for langsomt, så de først er rigtigt vågne op ad formiddagen.

De fleste mennesker har det bedst, hvis de får lov at følge deres vante rytme. Enhver ved, hvor ubehageligt det er at have jetlag, fordi man er rejst over tidszoner og pludselig befinder sig et sted, hvor der er byttet om på nat og dag.

Jens Hannibal fortæller, at det med alderen bliver sværere og sværere at gøre vold på sit indre ur. Mange over 50 år vil have oplevet, at det kan tage flere dage at komme sig oven på en fest, hvor man først er kommet i seng ud på de sene nattetimer.

Han siger, at vi instinktivt fornemmer, at nu er det lyst. De fintfølende nerveceller i øjet registrerer dagens allerførste spinkle lys og stiller vores indre ur på opvågning. Man vil typisk opleve at vågne tidligere, når det er lyst udenfor, for eksempel hvis man sover i et værelse med lyse gardiner. Mange vågner automatisk tidligere om sommeren. Vi sover generelt mindre i den lyse tid.

Der er forskel på lys. Når forårssolen gør os i særlig godt humør, skyldes det, at forårshimlen giver os særlig mange af de blå lysstråler.

Meget tyder på, at lyset påvirker områder i hjernen, der har med vores humør at gøre, siger Jens Hannibal.

Det hvide lys er sammensat af en lang række forskellige nuancer af de tre grundfarver, rød, grøn og blå. Forsøg med forskellige farvers betydning for vores følelsesregister viser, at især blåt lys påvirker og forstærker vores følelser. Vi oplever en følelse af tilfredshed, overskud og glæde, når vi udsættes for blåt lys. Jo mere blåt lys, jo gladere bliver vi.

Kilde: DMI

Kilde: Niels Bohr Institutet, Almanakken Danmark