Prøv avisen

Forfølgelse gør dig hjemløs

"Stalking" er ikke et nyt fænomen, men det er stadig ikke omfattet af lovgivning i Danmark. Foto: Illustration: Frits Ahlefeldt-Laurvig.

En nabo sender trusselsbreve, skriger efter dig og filmer dig. Du kan intet gøre ved det. Stalking er ikke et nyt fænomen, men det er stadig ikke omfattet af lovgivning i Danmark. Der er endnu ikke meget vejledning at hente for ofrene, men et nyt initiativ kan hjælpe

Det begyndte en sommeraften i 2007. Forfatter og freelancejournalist Ann Bilde stod i sin have og nød stilheden lige før sengetid, da der pludselig i nærheden med et brag blev smækket et vindue op efterfulgt af skrig: Hold kæft, hold kæft, hold kæft.

Denne råben og skrigen fortsatte med nogle dages mellemrum, så blev det til hver dag og op til syv gange om dagen. Der blev råbt, hver gang Ann Bilde eller hendes mand var i haven.

LÆS OGSÅ:Flertal for at gribe ind over for grov chikane

Skrigene kom fra en fremmed, midaldrende kvinde, der boede i et hus tæt på deres. Chikanen udviklede sig til, at kvinden hang ud af sit gavlvindue og filmede parret, når de var i stuen, i haven, eller når de havde gæster. Underskrevne trusselsbreve og hærværk på parrets ejendom blev også en del af chikanen. Det stod på i halvandet år.

Vi oplevede, at en udefrakommende kunne smadre vores liv. Vi mistede alt. Vi kunne ikke arbejde, ikke være i vores eget hjem, ikke have gæster. Det var så belastende, at det gik ud over vores livsglæde. Og håbet mistede vi, da politiet ikke ville stoppe det, fortæller 49-årige Ann Bilde.

Flugten fra forfølgelsen blev parrets eneste mulighed. Ann Bilde og hendes mand måtte flytte fra deres omgangskreds og hus på Fanø ved den jyske vestkyst, som de havde bygget op gennem 17 år.

Den 9. september udgiver Ann Bilde på sit eget forlag bogen Kvinden med den smukke have, som i eventyrets sprog og stil fortæller om hele det faktiske forløb med chikanen. Formålet med bogen er at hjælpe andre ofre for forfølgelse. Hjælpen for hende og hendes mand blev selv at tage affære og flytte fra øen til Hjerting uden for Esbjerg.

Ann Bilde og hendes mand er ikke de eneste, der har været udsat for en pludselig chikane. Stalking, der betyder forfølgelse, er det engelske ord, man bruger til at beskrive fænomenet. Stalking forekommer i mange forskellige grader, og relationen mellem offeret og stalkeren kan være alt fra et tidligere kæresteforhold til et læge-klient-forhold. I Danmark er det nyt at erkende fænomenet som et stort problem, og derfor findes der hverken forskning, registrering af eller lovgivning om stalking. Undersøgelser fra udlandet viser, at hver tiende er udsat for en form for stalking i løbet af livet.

Da stalking først inden for de seneste par år har fået opmærksomhed i Danmark, er hjælpen til ofre for stalking begrænset. Det har formanden for Dansk Anti- Forening, Lise Linn Larsen, erfaret. Derfor har hun netop søgt om etableringsmidler fra Folketingets satspulje til at åbne en professionel rådgivning for stalkingramte og deres pårørende.

Lise Linn Larsen søgte forgæves hjælp, dengang hun selv blev forfulgt, og derfor har hun via Dansk Anti-Stalking Forening, som blev etableret i foråret 2010, rådgivet stalkingramte via en mailrådgivning. Hendes motivation for nu at åbne en professionel rådgivning er, at omfanget af stalking i dag bliver underkendt.

Hvis ofre ikke får råd og støtte, kan de ende med at blive meget påvirkede. I værste tilfælde bliver folk psykisk og fysisk syge. Mange får angst, depressioner og posttraumatisk stress, og flere udvikler stressrelaterede sygdomme. Forskning fra udlandet viser, at en fjerdedel af dem, der bliver ramt, går med selvmordstanker, siger Lise Linn Larsen, som i november sidste år udgav bogen Stalking om chikane, forfølgelser og trusler.

Hun er uddannet psykoterapeut og er ved at færdiggøre en kandidatgrad i pædagogisk psykologi med speciale i stalking.

Rådgivningen, hun vil åbne, hvis hun kan få støtte fra staten, skal tilbyde specialiseret professionel behandling, der er inspireret af international rådgivning til stalkingofre. Det bliver i form af personlige samtaler, gruppeforløb og helt konkret vejledning til, hvordan man som offer skal handle. Også fagfolk, der kommer i berøring med forfølgelse gennem deres arbejde, skal kunne få vejledning. Rådgivningen skal samtidig arbejde med de ramtes netværk, herunder deres børn og arbejde, og inddrage det professionelle netværk omkring ofrene, blandt andre egen læge, socialrådgiver og politi.

På Dansk Anti-Stalking Forenings hjemmeside henvises stalkingramte på nuværende tidspunkt til kvinde- og mandekrisecentre. Men centrene har ikke specialiseret sig i stalking og tilbyder ofte kun frivillig og sjældent professionel hjælp.

Stalkingofre ser ikke krisecentre som et naturligt sted at henvende sig, når de søger hjælp. De føler sig ikke som de klassiske voldsramte. Stalking er en form for psykisk vold, men det er de færreste, der tænker, at de hører til eller vil bo på et krisecenter. Centrene tilbyder heller ikke specialiseret professionel behandling af stalkingramte, så derfor har de lige nu ingen steder at gå hen, siger Lise Linn Larsen.

Flere stalkingramte har oplevet, at politi og rådgivninger ikke kender til fænomenet.

Det er rigtig svært for ofrene at få anerkendelse. Når man møder en mur af uvidenhed eller manglende forståelse, så vil de fleste tænke, at så er det nok mig selv, der er noget galt med. Mange får at vide, at de er paranoide, og det forværrer kun situationen, siger Lise Linn Larsen.

Ann Bilde og hendes mand oplevede, hvordan der ikke var nogen hjælp at hente, da de var midt i de ubehagelige oplevelser med chikanen. Naboerne og andre på øen var magtesløse og skræmte og turde ikke bede stalkeren om at stoppe. Og politiet kunne heller ikke hjælpe dem ud af chikanen. Den kvindelig stalker blev sigtet efter straffeloven, men manglende dokumentation betød, at sagen faldt.

Vi oplevede, at der manglede en forståelse for, hvor voldsomt stalking er, siger Ann Bilde.

På trods af at politiet ikke kunne stoppe stalkeren, opfordrede de alligevel Ann Bilde til ikke at bruge visse udgange af sit hus af hensyn til hendes egen sikkerhed. Blandingen af at blive betragtet som et offer, men ikke at blive beskyttet som offer gjorde, at stalkingen blev en så stor belastning for parret, at de i dag har fået fysiske og psykiske mén.

Stalkeren gjorde os fredløse i vores eget hjem. Politiets og retsvæsenets manglende indgriben gjorde os hjemløse. Og den eksistentielle følelse af hjemløshed er så voldsom, at vi aldrig vil kunne føle os helt trygge, end ikke i vores eget hjem. Jeg døjer med en stofskiftesygdom og dårlig ryg og min mand med stress. Og det på trods af at vi igen har et dejligt hjem og bor et dejligt sted, fortæller Ann Bilde, som aldrig har fået en forklaring på, hvorfor den kvindelige stalker forfulgte hende og hendes mand.

På det politiske plan har Dansk Anti-Stalking Forening haft succes med at få sat forfølgelse på den politiske dagsorden. Især Lise Linn Larsens bogudgivelse fik stor mediedækning og politisk omtale i efteråret. Justitsminister Lars Barfoed (K) meddelte for nylig, at han i det kommende folketingsår vil fremsætte et lovforslag, som skal hjælpe ofre for stalking.

I lande som Tyskland, Storbritannien, Holland og Belgien er stalking allerede juridisk anerkendt som en forbrydelse med egen lovparagraf.

pallesen@k.dk