Forhandling i en sæbeboble

MÆGLING: - I vores samfund er det faktisk en stor ting for folk at holde på deres konflikt og ikke straks overgive den til en professionel, mener advokat og retsmægler Pia Deleuran. Hun ser retsmægling eller mediation som en metode, der

Tab af værdighed. Tab af penge og prestige. Og ikke mindst tab af ansigt.

Der står meget mere end den konkrete konflikt på spil, når to parter tørner sammen i retten. Og uanset hvem der vinder sagen, så er fornemmelsen bagefter ofte flad.

- Folk vil bare have det her problem til at gå væk - nu! Derfor går de i retten og tror, at de dér finder en eller anden form for retfærdighed. En af parterne vinder så sagen, men konflikten går jo ikke væk. Den er der stadig, og skal der ro på folk, må man tage dialogen i anvendelse, siger Pia Deleuran, advokat, mediator og mægler i det forsøg med retsmægling, byretten i Roskilde deltager i.

Her får parterne i de sager, der er udtaget stævning i, et tilbud om retsmægling, også kaldet mediation. I mediationen afsøger den neutrale mægler parternes ønsker og krav og søger i samarbejde med dem at finde løsninger på konflikten. Mediation kan bruges i alle typer sager og er efter Pia Deleurans mening mere end anvendeligt i familieretssager om eksempelvis bodeling, samvær og forældremyndighed.

- Man havner ofte i det, jeg kalder den sorte spiral, når man er uenig med sin tidligere ægtefælle. Uenigheder skaber afmagt, og man ser ingen løsninger på konflikten. Når først stævningen er udtaget, gælder det bare om at holde ud, til retten har talt, og forældremyndigheden er placeret hos en af parterne. Men har man børn sammen, er det jo ikke gjort med det. Konflikterne er der stadigvæk. Rettens afgørelse skabte ikke ro, siger Pia Deleuran.

Hun betragter mediation som en demokratisk proces, hvor begge parter i konflikten går aktivt ind i forsøget på at finde en løsning. Man giver lidt og tager lidt og spiller ikke efter lovens firkantede regler.

Mediationen giver plads til at hugge en hæl og klippe en tå og se bag om den umiddelbare strid. For jurister, der er vant til at holde på deres ret og råde deres klienter til det samme, er det noget af en kamel at sluge. Men erkendelsen af, at paragraffer alene ikke gør mennesker lykkeligere, er ved at snige sig ind i det danske retssystem.

Sæbeboble

Selv om en god portion menneskekundskab og interesse for det, der rører sig i menneskenes hjerter, er vigtig, så er mediatorens rolle ikke psykologens. I en mediation taler man om det, der gør ondt lige nu; ikke om din dårlige barndom.

I den sæbeboble, Pia Deleuran sammenligner seancen med, skaber man et rum af kreativitet, hvor alt er muligt, hvis parterne kan blive enige om det. Selvfølgelig kan sæbeboblen briste. Familiernes forhold kan ændre sig. Nye partnere, nye børn og delebørn kan forrykke balancen i den oprindelige aftale, men erfaringerne fra for eksempel Norge er gode. Ingen dommer i sort kappe har sat reglerne. Parterne har selv indgået aftalen, og derfor er motivationen til at overholde den på plads.

- I retten kommer man for at få sat et punktum. I mediationen sætter man nok nogle kommaer, men processen er dynamisk. Man kan tage høje for de nye problemstillinger, der dukker op undervejs, og hensyn til den enkeltes ønsker. Formålet er at finde en løsning, der er spiselig for begge parter og giver ro på. En konflikt, der kører gennem retssystemet, giver uro, og er der ikke ro på forældrene, er der heller ikke ro på børnene. De færreste har overvejet, hvad der betyder for deres fremtidige samarbejde, at det offentlige pludselig skal ind og træffe beslutninger om ting, der er dybt private, siger Pia Deleuran, der især er begejstret for den dynamik, der ligger i at bøje løsningerne, så de passer præcis til den unikke konflikt.

Mediator skal motivere

Når forældrene skændes om sønnens gokartkørsel hver onsdag, spørger advokater og dommere ikke ind til fritidssyslens betydning for den enkelte. I retten kommer statistikkerne fra gokartulykker med mindreårige op af advokatens mappe. Skadestuens dokumentation for, at sønnike har svage led og derfor allerede har været forbi 14 gange, smækkes på bordet. En rettergang er lige dele facts, påstande og juridiske finesser. Enten vinder man sin sag, eller man taber den.

I mediationen har mediator mulighed for at spørge ind til, hvorfor lige netop gokarten er så vigtig. Har du selv gået til gokart? Hvad betyder det for dig, at han får lov? Kunne man forestille sig andre sportsgrene, I kunne blive enige om?

- Parterne er selv aktive i processen, og mediator motiverer dem til at finde kreative løsninger. Man skal ikke udstikke svar til dem, men jeg synes godt, man kan inspirere og henvise til lignende sager. Så kan man spørge, om det er noget i den retning, de kan bruge? Min erfaring er, at begge parter i en sag er interesserede i at finde en løsning. Ønsket om at blive set og blive lyttet til er universelt, siger Pia Deleuran, der pointerer, at mediation ikke er noget vidundermiddel, der kun skaber vindere, men i al sin enkelhed alligevel ligner en lille revolution i et samfund, der er vant til at lade de professionelle afgøre, hvem der har ret.

Hokus pokus

- I vores samfund er det faktisk en stor ting for folk at holde på deres konflikt og ikke straks overgive den til en professionel. I mediationen må man tage sin konflikt på sig og ansvaret for at løse den tilbage. Mediation er en pædagogisk proces, og for individet og for samfundet er det fantastisk godt at få taget brodden af de konflikter, der skaber så megen uro. Ægteskabet er ikke længere, til døden jer skiller, men for de fleste et stop på vejen, og det er vi som samfund nødt til at forholde os til. Vores børn ser på os og det, vi gør, og er vi ikke i stand til at løse konflikter, bliver de det heller ikke, mener Pia Deleuran, der fremhæver muligheden for at få afgjort stridigheder i retten som demokratiets fundament. Men roen kan kun skabes hos den enkelte borger.

- Folk går i retten for at finde retfærdigheden og tror, at dommeren svinger en magisk tryllestav, og hokus pokus, så er alle konflikter løst. Men der er jo ingen retfærdighed! Retten skaber en form for kunstig ro, men folk føler stadig, de står midt i spændingsfeltet. Det enkelte menneskes konflikt kan kun løses, hvis han eller hun selv tager ansvar for den. Og jeg synes, det er en fantastisk god ide, at samfundet tilbyder hjælp til en løsning. Det er gavnligt for et samfund at fokusere på løsningsmuligheder i stedet for på rettigheder og krav. Det er en helt ny tankegang, vi er ved at spore os ind på.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Blå bog

Pia Deleuran er cand.jur. et art. og har arbejdet som advokat siden 1990. Hun blev i 1998 certificeret mediator gennem Foreningen af Ramilieretsadvokater og har derefter videreuddannet sig inden for såvel det familieretslige som ovrige civilretslige område og har desuden en alman pædagogisk uddannelse fra Københavns Universitet.