Prøv avisen

Forskellig lyst til sex

Undersøgelse viser, at kvinder har en lavere sexlyst end mænd, og sexlysten falder med alderen hos begge køn og påvirkes blandt andet af psykiske og fysiske belastninger, skriver Anette og Jørgen Due Madsen. Foto: arkiv

Sex betyder ikke noget for mig, hvad det tydeligvis gør for min mand. Det er utroligt anstrengende og træls at leve med, skriver en læser, der beder om et godt råd

Kære Brevkasse

Jeg har mange gange i en sen nattetime skrevet dette brev til jer i tankerne. Nu skal det være. Når jeg ikke har fået det gjort før, skyldes det dels det noget prekære emne, dels skrækken for, at nogen skulle genkende historien.

I har sikkert hørt talrige beretninger af samme slags, men det bliver problemet ikke mindre af. Min mand og jeg har været gift en del år, og børnene er halvstore. Vi har vel som de fleste haft vores op- og nedture. Men generelt har vi det udmærket sammen nu. Der er dog en ting, som giver anledning til tilbagevendende frustrationer, nemlig sexlivet. Det svinger selvfølgelig også op og ned, men det meste af tiden har min mand haft mere lyst til sex end mig, og det er jo altid problematisk. Men det er, som om problemet forværres.

Vi har været gennem en lang periode med megen travlhed og stress. Tilsyneladende kan min mand have lyst til sex, uanset hvor træt og stresset han er, ja nærmest mere lyst, jo værre det er. Mens det for mit vedkommende tværtimod kræver tid, overskud og ro, hvis jeg skal have lyst, og hvor tit har man egentlig lige det! Jeg vil ikke sige, at jeg slet ingen seksuelle følelser har; men de er få, og det betyder ikke noget for mig, som det tydeligvis gør for ham. Jeg spekulerer nogle gange på, hvad i alverden Gud tænkte på, da han fandt på det. Det føles mere som en forbandelse end en velsignelse. Men det er vel også syndefaldet, der har lavet uorden i den sag.

Indimellem "følger jeg med" alligevel, selvom jeg ikke har lyst, fordi jeg synes, det er synd at afvise ham. Men det gør ikke sagen bedre, fordi det tit føles så ubehageligt, at jeg nogle gange har lyst til at myrde ham. Desværre er det en konstant stressfaktor, fordi hver aften, når vi skal i seng, krydser jeg mine indre fingre for, at jeg får lov at sove i fred. Og han gør er jeg ret overbevist om det modsatte. Det er bare utroligt anstrengende og træls at leve med. Og nej, vi har ikke snakket om det, og jeg ved heller ikke, hvordan vi skulle bære os ad. Det er nærmest, som om hans humør og "mandestatus" afhænger af det, så det er jo mildest talt en ret håbløs affære.

Jeg aner ikke, hvad I skulle kunne give af råd, der kunne hjælpe noget; men I plejer jo altid at komme med gode svar på selv de værste ting, så måske alligevel.

Venlig hilsen

Katrine

Kære Katrine

Tak for dit brev. Vi kan ikke lade være med at bemærke dit engagement og din lidenskabelighed. Sidstnævnte ord forbinder man ofte med seksualitet, men for dit vedkommende er det ikke den vej, den kommer tydeligst til udtryk, men vi er nok så sikre på, at den udfolder sig på andre områder. Sådan som vi forstår det, er det ikke et problem for dig, at du sjældent har lyst til sex, men at din mand har det så ofte, og at I er så forskellige på det område.

Mange gange kan man i diverse blade se forskellige mere eller mindre fantasifulde opskrifter på, hvordan sexlysten kan stimuleres og forbedres ud fra tanken om, at det er det, der er bedst, og at det er det, vi vil have. Men det er hverken bedre eller mere rigtigt at have hyppig lyst til sex end at have lyst en gang imellem eller sjældent have nogen lyst. Det handler mere om forskellighed fra person til person eller fra livsfase til livsfase: Når vi er unge eller gamle, når vi har små og halvstore børn, når vi har travlt eller har sorg, når vi ammer eller er syge, når vores cyklus er her eller der, når vi er trætte eller har smerter, når vi er glade og tilfredse og så videre. Måske er kvinder i højere grad end mænd følsomme over for livets mange forandringer, selvom mænd heller ikke er upåvirkede af stress og modgang.

Sagligt set er der ganske betydelig forskel på mænds og kvinders sexlyst. Vi vil gerne nævne en grundig faglig artikel, som for nylig har påvist dette.

Ti tusinde danskere blev spurgt om deres sexlyst, og svarene var ikke til at tage fejl af: Kvinder har en lavere sexlyst end mænd, og sexlysten falder med alderen hos begge køn og påvirkes blandt andet af psykiske og fysiske belastninger.

Blot nogle få taleksempler fra artiklen: I 25-45-års alderen har næsten 70 procent mænd ofte lyst til sex, mens det samme kun er gældende for 35 procent af kvinderne. I den anden ende af skalaen er der kun 2 procent mænd og 10 procent kvinder, som sjældent har lyst til sex, mens der er 55 procent kvinder og næsten 30 procent mænd som har lyst "indimellem".

Oversat til din situation: Måske hører din mand til dem, som ofte har lyst, og måske hører du til de kvinder, som har lyst indimellem eller sjældent. Det kan være, at det er et vilkår, som I må leve med, på samme måde som man må leve med, at den ene ægtefælle for eksempel er udadvendt og den anden indadvendt, har mange eller få kræfter, er temperamentsfuld eller flegmatisk. Det er ikke alt, vi kan lave om, og det er ikke alt, vi skal lave om.

Ud fra en lignende saglig tilgang er der måske et bedre udgangspunkt for at snakke sammen. For det kommer I nok ikke udenom, hvis I skal leve sammen på en god måde med forskellig lyst og behov. Du må ganske sagligt foreslå ham et tidspunkt, hvor I er udhvilede og har tid uden forstyrrelser til at snakke om dette tema. Og tag ikke samtalen i soveværelset, men i dagligstuen! Det kan ikke løse alle ting, men måske give jer en større forståelse, for eksempel forståelsen for at der faktisk er en hel del mænd, der får trøst og beroligelse af sex i stress- og modgangstider, mens vi kun kender få kvinder, som kan have det på den måde. Måske kan I lave fælles brainstorm over, hvordan I kan leve med forskelligheden, hvilke kompromiser, der kan foreslås, og hvordan I kan evaluere og justere jeres sexlivs måde og hyppighed fremover.

Måske er det specielt vigtigt, at I får fundet frem til et liv, hvor der er tid og rum til afslapning, til at gå med hinanden i hånden og få gode fælles oplevelser. Frem for alt kan vi håbe, at I får fat i humoren, sådan at mordimpulser og gensidig følelsesmæssig tilbagetrækning kan afløses af en fælles kamp for, at forskellighed nok er besværlig, men også sjov og udfordrende.

Mange hilsener

Annette og Jørgen