»Dette gælder dog ikke i resten af landet«, er en kommentar, der med fordel kunne hæftes på eksperternes diskussioner om danskernes religiøsitet og moral.
- Hvis vi ikke får forskellene frem i lyset, puster det til jydernes opfattelse af, at københavnerne stadig ikke rigtig har forstået, hvad tingene drejer sig om, mener professor i sociologi på Aalborg Universitet, Jens Tonboe.
Han nævner den generelle diskussion om religionens stigende betydning som eksempel.
- I de jyske områder uden for Århus og Vejle Amter bliver folk faktisk mindre optagede af kirken og af religiøse aktiviteter. Så de kan ikke genkende billedet af, at religiøsitet er blevet populært, siger Jens Tonboe.
Sociologiprofessoren er dykket ned under de gængse gennemsnitstal for danskernes værdier og har koncentreret sig om de regionale forskelle, sådan som de har vist sig gennem de seneste tyve år. Hans materiale er de store undersøgelser af danskernes værdier, som er foretaget i 1981, i 1990 og igen i 1999. De seneste resultater blev offentliggjort i januar i år.
- Når vi måler religionens udvikling i Danmark som helhed, får vi et relativt roligt billede. I gennemsnit fandt for eksempel hver tredje dansker trøst og styrke i religionen, både i 1981 og i 1999. Men under denne jævne overflade sker der nogle diametralt modsatte bevægelser. Mens flere og flere i hovedstaden styrkes og trøstes af deres religiøsitet, nemlig en stigning fra 24 til 32 procent, falder antallet af religiøse mennesker i Jylland uden for Århus og Vejle Amters områder fra 43 til 34 procent. Det er nogle ret dramatiske ændringer. På den måde er forskellene mellem øst og vest blevet udlignet, men det er sket på baggrund af vidt forskellige forhold. Og det giver folk nogle helt forskellige oplevelser, påpeger Jens Tonboe.
Han beskriver bevægelserne i eksemplet som typisk for de regionale forskelle i Danmark. For at forstå danskernes mentalitet har han i sine analyser delt landet ind i fire regioner: »Hovedstaden dækker København, Nordsjælland og Roskilde Amt. »Oplandet« er resten af Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, mens »Provinsen« består af Fyns, Vejle og Århus Amter. Resten af Jylland, som udgør den fjerneste periferi i forhold til København, får betegnelsen »Baglandet«.
- Sekulariseringen i »Baglandet« er, hvad vi kan forvente, der sker i et moderne, industrialiseret samfund: Den traditionelle kristendom svækkes. Også kirkegangen er faldende her, men er ganske vist stadig på et højt niveau. Antallet af folk, der går i kirke omtrent en gang om ugen, er halveret i løbet af de knap tyve år. Og mens hver fjerde indbygger i »Baglandet« aldrig gik i kirke i 1981, er det nu oppe på hver tredje. Samtidig er den vigende tilslutning til folkekirken ikke erstattet af en interesse for en mere åndeligt orienteret kristendom eller for nyreligiøsitet, hvilket vi ser andre steder i landet.
Sociologiprofessoren finder forklaringerne i de vidt forskellige erhvervsmæssige udviklinger, som landets egne har gennemgået.
- Samtidig med at »Hovedstaden« er blevet af-industrialiseret fra 1960erne og frem, er der generelt sket en industrialisering i Jylland, hvor landbruget til gengæld mister betydning. Derfor er der oven på Jyllands gamle selvstændighedskultur kommet en lønmodtagerkultur, som blandt andet er karakteriseret ved sekularisering. I »Hovedstaden« er man derimod gået over til en service- og vidensøkonomi, som giver en livsform baseret på karriereorientering og selvrealisering. Den livsform stiller store krav til det enkelte individ, og det stimulerer åbenbart en religiøs interesse og aktivitet, siger Jens Tonboe.
Inden for det moralske område ses forskellene også, men knap så tydeligt. »Baglandet«, der traditionelt har været strengest og mest fordømmende i moralsk henseende har nu en tendens til øget tolerance, mens »Hovedstaden« strammer, tydeligst omkring familiemoralen.
- Men hvad angår moral, sker der mest i »Oplandet«. Det er en særpræget region, fordi sammenstødene mellem det traditionelle og det nye dels sker hurtigt, og dels foregår i de enkelte personer. Sjælland var tidligere en selvberoende region, men er nu inddraget som en afhængig københavnsk provins. De geografiske afstande er blevet nemmere at overkomme, så man kan bo i »Oplandet« og arbejde i »Hovedstaden«.
- Resultatet er blevet et modsætningsfyldt område, hvor man på de fleste punkter har en meget fri eller eftergivende moral, og hvor religiøsiteten går i mange retninger. I oplandet svækkes den traditionelle kristendom. Og regionen er også det sted i Danmark, hvor flest tror på reinkarnation og går med lykkebringende amuletter.
»Provinsen« og »Baglandet« ligger længere væk. Den individualiserede livsform indfinder sig derfor i et langsommere tempo her. Men den kommer helt sikkert, siger Jens Tonboe.
- Vi kan se det i danskernes holdning til børneopdragelse. De nye værdier som fantasi, tolerance og selvstændighed trænger kraftigt frem i »Baglandet« nu. Hvad angår tolerancen, kommer det næsten på niveau med »Hovedstaden«. Samtidig ønsker færre forældre i »Baglandet« at opdrage deres børn til at blive kristne, mens der ikke er sket de store ændringer i det spørgsmål andre steder i landet. Her har »Baglandet« traditionelt været førende, så her betyder udviklingen en større homogenisering. Men det er stadig 11 procent i »Baglandet«, der finder den kristne opdragelse vigtig, mod ni procent i »Provinsen«, seks i »Hovedstaden« og fem i »Oplandet«.
- Resultatet af den ændrede børneopdragelse vil kunne ses om 10-20 år. Vi kan derfor forudse, at sekulariseringen vil fortsætte yderligere, men så vil også »Baglandet« - formentlig - opleve en fornyet religiøs opblomstring. Og det vil tage kortere tid for denne udvikling at nå Jylland, end det tog industrialiseringen at komme hertil. Til gengæld vil der så formentlig dukke noget andet op i København. Det er ikke til at sige, hvad det bliver, eller hvor hurtigt det vil brede sig videre. Men på mange punkter bliver vi mere ens i Danmark, om end ikke altid på samme tid. Og vi oplever det helt forskelligt, fordi vi flytter os fra forskellige udgangspunkter. Og heldigvis vil der altid være geografiske forskelle i Danmark, også med hensyn til værdier. Det er en vigtig del af vores identitet at tale om eksempelvis jyder over for sjællændere, og det giver en nødvendig kulturel dynamik, påpeger Jens Tonboe.
oerskovkristeligt-dagblad.dk
Fakta
Danskernes værdier
Finder De trøst og styrke i religionen?
Ja-svar i procenter
Region 1981 1990 1999
Hovedstaden 24 22 32
Oplandet 42 28 28
Provinsen 28 26 33
Baglandet 43 35 34
Hele landet i alt 32 27 33
Kilde: ´Moralesns geografi´, Sociologisk laboratorium, 2001