Prøv avisen

Forskere kritiserer fosterscanninger

Stort ansvar og usikkerhed følger i kølvandet på nyt tilbud om ultralydsscanninger til alle gravide. Forskere kritiserer tilbuddet

Ni ud af ti kvinder siger ja tak til en fosterscanning, efter at tilbuddet siden september bliver givet til alle gravide. Men kvinderne ved ikke altid, hvad de går ind til. Omkring hver fjerde kvinde var slet ikke klar over, at nakkefoldsscanningen handler om at beregne risikoen for Downs syndrom, det der i folkemunde kaldes for mongolisme.

Det viser en undersøgelse, som jordmoder Louise Nordvig, der har forsket i emnet de seneste fire år, står bag. Hendes ph.d.-afhandling om de psykologiske konsekvenser af ultralydsscanninger bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2500 gravide i Århus og Nordjylland.

– Kvinderne vælger primært en nakkefoldsscanning for at se den lille, tage faderen med og så efterfølgende få at vide, at der ikke er noget at bekymre sig om. Mange tror ligeledes, at en veloverstået nakkefoldsscanning er en garanti mod at få et barn med Downs syndrom eller andre afvigelser. Men det er det ikke, siger hun og fortsætter:

– De kvinder, som får et tvivlsomt eller unormalt scanningssvar bliver meget bekymrede. Og det er en utryghed, som ikke forsvinder lige med det samme.

Det nye tilbud om foster-

diagnostik og risikovurderinger til alle gravide bliver kritiseret for at overlade al ansvaret til de vordende forældre og skabe usikkerhed omkring graviditeten. De ellers populære ultralydsscanninger, der kan give et praj om, hvorvidt man venter et barn med Downs syndrom, konfronterer de gravide med en viden, de enten ikke kan forholde sig til eller slet ikke ønsker.

– Med selvbestemmelsen følger også et ansvar, og det kan være en stor byrde for den enkelte at bære, siger sociolog Nete Schwennesen, som for nyligt har interview-et gravide på Rigshospitalet i København i forbindelse med sin ph.d.-afhandling om de etiske aspekter af den nye fosterdiagnostik. Hun mener, at der er mange, som ikke kan overskue konsekvenserne af den viden, de ender med at få.

Og hun står ikke alene med sin kritik. Læge og forsker John Brodersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab mener, at det nye tilbud er uetisk, fordi det river de gravide ud af en lykkelig uvidenhed og i stedet sygeliggør graviditeten.

– Problemet er, at man som læge ikke sidder med det endelige svar på, hvad der er rigtigt eller forkert. I stedet flytter man den svære beslutningsproces over til de gravide, siger han.

Skejby Sygehus har siden maj tilbudt scanningerne til alle gravide i amtet, og professor og overlæge Niels Uldbjerg vurderer, at hovedparten af de gravide efterhånden har fået en rimelig god forståelse for nakkefoldsscanningerne, og at både metoderne og informationsniveauet er blevet forbedret, siden Louise Nordvigs undersøgelse.

Men han erkender, at selve risikovurderingen kan give anledning til bekymringer.

– Hvis de gravide hverken får en god eller dårlig risikovurdering kan det være svært at forholde sig til. Så kan de godt gå hjem og blive mere nervøse. Det er træls, siger han.

Sundhedsstyrelsens tilbud om fosterdiagnostik til alle gravide blev iværksat i september 2004. Det erstatter det tidligere tilbud om en fostervandsprøve til gravide over 35 år. I stedet bliver alle gravide nu tilbudt en risikovurdering på baggrund af en blodprøve og en særlig ultralydsscanning, en såkaldt nakkefoldsscanning.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

læs mere under liv & sjæl