Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Forventningspresset blev for stort: Mødregruppe læser ikke længere dameblade

0”Det er rigtig rart at have mødregruppen til at dele sine spørgsmål med. Jeg føler ikke et forventningspres i gruppen, men det tror jeg sagtens, der kan være i andre grupper,” siger Lea Holm. – Foto: Betina Garcia.

Forventningspresset til mødre kan være stort og nærmest umuligt at navigere rundt i. I en mødregruppe i Næstved har de dog lært, hvordan de slipper udenom de værste krav og forventninger fra omverdenen blandt andet ved at undgå dameblade og ikke lytte til alt

Uden for den røde husmur står en sort barnevogn i skyggen, og til højre for huset vidner en lille legeplads og en stor trampolin om, at det ikke er børnefrit område. Indenfor sidder fem mødre rundt om det rummelige spisebord med børn på skødet, på gulvet og i kravlegården. Der er boller i kurven, frugt i skålene og kaffe og te på kanden.

38-årige Kamilla Hald-Sørensen har inviteret Kristeligt Dagblad indenfor i sit hus i Næstved, hvor mødregruppen mødes denne solrige torsdag til en samtale om forventninger og krav til moderskabet.
LÆS OGSÅ: Fasthold den danske frigjorthed i forhold til amning

Forventningerne om, hvordan man er den gode og rigtige mor, kan være voldsomme, fordi man som nybagt mor går fra at være kvinde og kæreste til at være kvinde, kæreste, mor og stadig en, der gerne skal have styr på karrieren også. Man har i flere år talt om speltmødrene, der sørger for, at deres børn får sund, økologisk mad, parfume- og parabenefri hudpleje, phthalat-frit børnelegetøj, moderigtigt børnetøj, går til babysvømning og babysalmesang og så videre.

Men findes speltmoderen i virkeligheden? Udtrykket er i hvert fald en illustration af alle de forventninger, samfundet, sundhedsplejersker, læger og ikke mindst kvinder gør sig om det perfekte moderskab.

Selvom bollerne er nybagte i Næstved, er der ingen spelt at spore. Alligevel kender kvinderne udmærket til forventningspresset i forhold til alt fra amning til nybagte boller, dyrt børnetøj, den rigtige kost og et rent hjem. Men i stedet for at leve op til dem alle har flere af dem fundet på deres egne måder, hvor de kan slippe for det værste forventningspres.

Kvinderne har siddet i mødregruppe sammen siden april. Gruppen består af både første-, anden- og tredjegangsfødende, ligesom deres uddannelsesbaggrund er forskellig. En ting har de fem kvinder dog til fælles: De har alle flaskebørn. Og de har alle oplevet at blive set skævt til, fordi de ikke levede op til omverdenens forventning om at amme sit barn.

Alle kvinderne begyndte med at prøve at amme deres børn, men kunne af forskellige årsager ikke. Kamilla Hald-Sørensen, der er tredjegangsfødende, prøvede at få amningen til at lykkes alle gange.

Jeg blev ved og ved med at prøve at amme, og til sidst begyndte jeg at give flaske. Med mit andet barn hørte jeg igen om, hvor godt amning var, men min ene brystvorte var simpelthen ved at falde af. Med nummer tre begyndte jeg at bruge suttebrikker og fik at vide, at det var bedre at lade være. Så stoppede mælken af sig selv. Jeg synes, det er ærgerligt, at man bruger så meget energi på det, siger Kamilla Hald-Sørensen.

Det hjalp hende at have erfaringen med tidligere børn, hvilket 34-årige Maja Søderberg Pommergaard Kilde også oplevede.

For mig kom sikkerheden med barn nummer to. Men min første sundhedsplejerske sendte nærmest én lige lukt i Helvede, hvis man ikke ammede i fire år, siger Maja Kilde.

Mens samtalen går videre, går 26-årige Marie-Louise Thygesen Hansen op for at gøre modermælkserstatningen klar til sin søn, Villum. Kvinderne skiftes til at gå lidt frem og tilbage fra spisebordet, enten for at skifte ble, gøre modermælkserstatningen klar, putte deres barn i barnevognen udenfor eller lege med deres barn.

De fem mødre har dog også oplevet andre forventninger end ammepresset.

Jeg forstår ikke, hvordan man har fire børn, fuldtidsarbejde, mand og løber ture. Men måske er det ikke så fint bag facaden, siger Kamilla Hald-Sørensen.

Eller også har de valgt at være mere stressede? siger 27-årige Lea Holm, der er overraskende upåvirket af, at hendes datter Anna for anden gang har gylpet på sin mors sorte kjole.

Man kan ikke forestille sig den forandring, det er at få børn. Første gang jeg var ude med min mand, efter at jeg havde født Anna, der sad vi på en restaurant og gabte hele tiden, siger Lea Holm.

Selvom det er lige hårdt at få børn, om man bor i Næstved eller på Østerbro, er kvindernes oplevelser af omverdenens forventninger anderledes på Sydsjælland.

Kamilla Hald-Sørensen kommer fra København og oplever en anden kultur i Næstved.

Det er lidt det samme med mode. Da jeg boede i København, gik jeg ikke uden for døren uden pænt tøj og håret sat op. Det gør jeg ikke altid længere. Alle kender alle her, så distancen til andre er væk. Derfor stiller man måske ikke så mange krav til hinanden, siger Kamilla Hald-Sørensen.

Til gengæld kan det altså rygtes her, hvis man har gjort noget forkert, fordi alle kender alle, siger 21-årige Celina Martens Lindhardsen. Hun er yngste medlem i mødregruppen og blev gravid med Jonathan, efter at hun blev student.

I dag er det hende, der står for kagen til mødregruppen. Da de fleste af bollerne er spist, sætter Celina Lindhardsen hjemmebagte brownies på bordet til stor henrykkelse hos de andre. Brownies bliver dog ledsaget af snak om efterfødselsvægt og drømmen om at tabe sig lidt. Men kvinderne når frem til, at den tid, det kræver, kan bruges vigtigere i familien lige nu.

Selvom mødrene både disker op med boller og kage, når de mødes, kan de godt finde på at servere rugbrødsmadder derhjemme.

Spørgsmålet er jo, hvis forventninger det er. Er det for eksempel okay at smække rugbrød på bordet engang imellem? Og det er det jo, konstaterer Maja Kilde.

Men man skal nok også tale om det i sit forhold, siger Kamilla Hald-Sørensen.

Kamilla Hald-Sørensen har oplevet forventningspresset et andet sted fra. Hun har arbejde i København og har flere gange oplevet, at folk stiller sig uforstående over for, hvorfor hun pendler, så hun er væk fra sine børn endnu længere tid hver dag.

I forhold til at pendle kan jeg godt tænke, om folk tror, jeg er en dårlig mor, fordi børnene er lang tid i institution. Men det er min mands og mit valg, siger Kamilla Hald-Sørensen.

Snakken om at pendle bevæger sig hurtigt over til forventninger mere generelt, og her afslutter kvinderne nærmest hinandens sætninger, fordi de alle har en tydelig holdning til, hvordan man skal håndtere forventningspresset.

Det med krav og forventninger er også, hvad man gør det til. Der er ikke andre, der har krav til en end en selv, siger Celina Lindhardsen.

Og nogle gange skal man bare stå fast ved sit valg, siger Kamilla Hald-Sørensen.

Der er nogle forventninger til, hvordan man gør. For eksempel om man selv laver grød til sit barn, siger Maja Kilde.

Og hvorfor skal alting være så naturligt og økoøko? Vi er da selv vokset op uden, indskyder Marie-Louise Hansen.

Jeg tænker også på det i forhold til Anna. Om man gør det for sit eget images skyld? siger Lea Holm.

En ting kan kvinderne hurtigt blive enige om: Børn er ikke ens, hvilket et hurtigt kig rundt i køkken-alrummet også vidner om. Mens Lea Holms datter Anna kunne vinde præmier i at gylpe, ligger Celina Lindhardsens Jonathan på gulvet og pludrer på livet løs, mens Maja Kildes datter Carmen Aya kan prale af at have de største kinder i selskabet.

Der er så mange mødre i verden, og de har hver deres erfaringer. Jeg plejer at sige, at man behøver ikke så mange gode råd, men man behøver hjælp, siger Lea Holm.

Samtidig er man ekstra sårbar som nybagt mor, og der skal ikke meget til, før man tager det nært, siger Kamilla Hald-Sørensen.

Erfaringen som mor til mere end ét barn har efterhånden gjort det lettere for Kamilla Hald-Sørensen og Maja Kilde at forholde sig til de forventninger, der er både fra omverdenen og dem selv.

Med nummer to er jeg blevet mere afslappet omkring, hvornår mine børn lærer det, man læser de skal lære, på et bestemt tidspunkt. Det skal nok komme; jeg kender ikke nogen teenagere, der ikke har lært at gå. Da jeg fik mit første barn, var sundhedsplejersken efter mig. Da jeg fik nummer to, fik jeg en anden sundhedplejerske, der sagde, at det, jeg gjorde, var fint nok. Så nu har jeg taget et bevidst valg om, at jeg ikke lytter til alt, siger Maja Kilde.

Kamilla Hald-Sørensen lukker også af i visse henseender.

Måske handler det om, at man ikke skal ride med på alle bølgerne. Det er også derfor, jeg er holdt op med at læse dameblade. Jeg holder mig også fra børnebladene, der bare handler om at købe tøj i de rigtige mærker og farver. Man bliver nødt til at holde sig ude af det. Jeg kan ikke følge med, og det bliver alt for overfladisk til mig, siger Kamilla Hald-Sørensen.

For forventningerne til moderskabet kan komme mange steder fra. Det handler ikke kun om økologisk mad og phthalat-frit legetøj, men også det rigtige børnetøj, der ofte kan koste en del.

Det kan man også se hos mange af de mor-blogs, som er dukket frem de seneste år. Her fremviser nybagte mødre det nyeste babytøj, hvor en bluse hurtigt koster 400 kroner, selvom barnet kan passe den i under et halvt år, ligesom en tøjkanin ikke længere bare er en tøjkanin.

Jeg har ikke noget imod mærkevaretøj; jeg køber det bare brugt af andre, siger Lea Holm og smiler.

Marie-Louise Hansen medgiver, at hun også har en del mærkevaretøj til sin søn, men det køber hun på tilbud. Selvom hendes kæreste nogle gange kommenterer, at deres søn ikke skal ligne en påklædningsdukke, så hygger hun sig med at finde en sjov kasket til sønnen.

Men så længe han er ren, og han trives, så skal folk ikke blande sig, siger Marie-Louise Hansen.

Der er så mange ting, man tror, man har brug for som forældre. Men man kan altså komme langt med et puslebord, en barnevogn og noget tøj, siger Maja Kilde.

Og sin sunde fornuft, siger Marie-Louise Hansen.

Ny serie: Moderskabets forventninger

0Mødregruppen fra venstre: 21-årige Celina Martens Lindhardsen, student og nu på kontanthjælp, førstegangsfødende og mor til Jonathan. 27-årige Lea Holm, ergoterapeut, førstegangsfødende og mor til Anna. 34-årige Maja Søderberg Pommergaard Kilde, farvehandler, andengangsfødende og mor til Carmen Aya og Isabella Aya, der sidder til venstre for hende. 26-årige Marie-Louise Thygesen Hansen, pædagog, førstegangsfødende og mor til Villum. 38-årige Kamilla Hald-Sørensen, arbejder med HR, er tredjegangsfødende og mor til Nor. – Foto: Betina Garcia.