Prøv avisen

Frygten for computeren

Dette er mere end et drivhus. Også et skrivehus. Dér sidder Jakob Brønnum og arbejder en stor del af året. Han søger derud så småt allerede midt i februar - og bliver ved indtil midt i november. Også Brønnums nye roman er delvist blevet til i skrivehuset.

INTERVIEW: Redaktren for Prsteforeningens blad, teologen Jakob Brnnum, udsender i dag en roman om den dybe forskel mellem den verden, som den ldre og den yngre generation lever i

Han vil helst ikke vre alene med den. Mske eksploderer den.

Det er galt nok, hvis den bare begynder at lkke. Han ser allerede for sig, hvordan syren flyder ud over bordet, dryppende med sm, skarpe og langsomme plask ned p gulvet, ind i stuen og videre rundt i lejligheden.

Eller er den truende skrm Big Brothers je?

Nej, computeren er ikke velkommen gave hos Ernst, en ldre enkemand. Hans frygt for den er indgangsvinklen til romanen Kun sig selv (Forlaget Hovedland) af redaktren for PrsA
ningens blad, cand.theol. Jakob Brnnum.

Computeren er ikke bare nrvrende som konkret vsen, men ogs som eksistentiel udfordring til Ernst om at bringe sit stillestende liv i bevgelse. Den enkle og stilfrdige hverdagsroman, der sine triste indslag til trods i hj grad rummer elementer af komedie, er historien om, hvordan Ernst besinder sig og tager udfordringen op.

- Mine to forrige romaner var meget mrke. Denne gang ville jeg gerne skrive en lys bog, siger Jakob Brnnum.

At n hinanden

Computere overalt. Synet af dem er ikke til at undg. (..) nr han bemrkede, at selv p posthuset brugte de computer, blev han atter klar over, at hele verden var ny, sdan som man igen og igen bliver klar over noget, man ikke kan fastholde, fordi man ikke forstr, hvad det er.

- Ernst fr s, fortller Jakob Brnnum, en computer forret af sin sn. Det er i dag en slags arketypisk situation, der rummer mere end som s.

- Hidtil har Ernst delvist fortrngt computerverdenen. Hans holdning har vret, at den behver han ikke vide noget om. Nu, da snnen stiller computeren p stramajdugen, kommer den verden pludselig ind i hans hjem som et krav fra denne sn. Nr han i begyndelsen er bange for computeren, har det ogs noget at gre med, at han, der ingen forstand har p det hjteknologiske, ndigt vil skuffe snnen. Problemstillingen drejer sig om at n hinanden. Det fremgr med al tydelighed, at det gr de ikke.

- Det er en roman om den afgrundsdybe forskel mellem den verden, som den ldre og den yngre generation lever i. Om 30 r vil man ikke kunne forst, at man kan have det med computere som Ernst, og at mange ikke har kendskab til, hvad der i arbejdsmsig og nsten ogs i kulturel forstand er helt central for en stor del af befolkningen.

Romanen Kun sig selv handler da heller ikke kun om Ernst, men i princippet om alle de danskere, der har det som han. Brnnum anslr, at det er over en halv million.

- Mennesker, der hver dag stilles over for 25-50 impulser og informationer om noget, som de ingen anelse har om, hvad er. De kan for eksempel ikke se tv-avis uden at f et www.

- Nu skal dertil siges, tilfjer Jakob Brnnum, at der ogs findes mange ldre mennesker, som bruger computere.

Overvindelsen

For de ldre kan verden generelt vre blevet fremmed som en computer. Hvad er det dog for en verden?

- De kan besvare sprgsmlet ved at fortrnge virkeligheden, som den er, og lade som om de kender den. Eller de kan som Ernst g i clinch med den.

- Mange ldre har altid flt sig udenfor. Eller i hvert fald siden omkring 1860, da den teknologiske udvikling begyndte at g hurtigt. Det er en udvikling, der er blevet accentueret. Computerverden har haft meget strre indflydelse p dagligdagen, end det for eksempel havde at f elektrisk lys.

Jakob Brnnum siger konkluderende om Ernsts dagligdag, at han kommer ud af den stilstand, han har befundet sig i efter sin kones dd. Han oplever derefter verden p en ny mde. Oplever en ny sammenhng.

Denne indre rejse indeholder foruden det fornjelige en vis sdme, som opstr, da en ung pige, lyshrede Rikke, flytter ind i opgangen:

- Ernst m forandre sit kvindesyn. Hidtil har han ikke kunnet forbinde kvinder med computere. Og han har fundet det mrkeligt at se unge piger ved computere i tv-avisen.

- Rikke brer imidlertid nogle hjest computerlignende kasser ind i sin lejlighed. Men det er en overvindelse for ham at g ned til hende og sprge, om hun vil hjlpe ham med hans computer, som han ikke engang kan finde ud af at stte sammen.

Ernst er dog ikke bare en mand, der skal omvendes. Han er selv bofast i en virkelighed. Fortrolig med en uforanderlighed bag foranderligheden. Lg mrke til hvor rstidsbevidst han er. Hvor vejrbevidst. Og hvor nje han registrerer lysfaldet. Ind gennem vinduet, over kirkegrden, i Rikkes hr.

- At den slags spiller en stor rolle for Ernst, er der selvflgelig en pointe i. Det er et udsagn om, at han mske trods alt er nrmere livet end den yngre generation, siger Jakob Brnnum.

Hvad lgger du i titlen? Ernst er jo netop ikke Kun sig selv.

- Den henviser til det bde positive og negative i et udsagn som Nh ja, man er vel kun sig selv. Bde en frihed og en flelse af at vre alene. Ernsts problemer begynder frst at lse sig, da han griber ud efter fllesskabet og overskrider sine egne grnser. Til sidst er han stadig kun sig selv. Men han har overvundet flelsen af at have vret vk fra verden.

Teologien

Er romanen prget af at vre skrevet af en teolog?

- Ikke bevidst. Bogen har ingen religise motiver overhovedet. Men den har eksistentielle motiver. Generationsproblematikken rejser sprgsmlet om, hvad det vil sige at vre menneske i dag.

- I en tidligere version havde Ernsts afdde kone vret strkt troende. Men Kun sig selv havde i forvejen rigeligt med eksistentielle motiver, der skulle foldes ud i den kort tilmlte plads, som er til rdighed i en roman bret af sin handlingsgang.

- Engang fik jeg nogle digte trykt i et finsk litteraturtidsskrift. Senere, da redaktren af tidsskriftet havde fundet ud af, at jeg er teolog, sagde han til mig: Det var dt, der var ved dine digte! Nu kan jeg se det. Til trods for at heller ikke digtene havde teologiske motiver, fornemmede han alts en eller anden srlig klangbund. Jeg kan ikke udelukke, at en lignende findes i romanen.

- Jeg er s heldig, at jeg som redaktr af Prsteforeningens blad beskftiger mig med teologi en stor del af mit arbejdsliv. Desuden lser jeg meget teologi, men ogs mange romaner. Det st vrktj, du fr som teolog, handler jo ikke kun om at kunne grsk, men ogs om at kunne se de store sprgsml i tilvrelsen gennem nogle synsmder, som den meget brede og dybe uddannelse bibringer dig. Dette vrktj hrer afgjort med til min mde at tilegne mig og formulere de problemstillinger, som jeg synes er vigtige og gerne vil skrive om, siger Jakob Brnnum.

grymer@kristeligt-dagblad.dk

Bl bog

Jakob Brnnum fylder 45 r den 16. april. Fdt p Frederiksberg. Student fra Johannesskolen, Frederiksberg, 1978. Litterr debut i Hvedekorn 1983. Cand.theol. fra Aarhus Universitet 1992. I 1995 gift med cand. mag. Anette Brnnum. Parret, der bor i Ebeltoft, har en sn, der gr i brnehaveklasse. Brnnums nye roman er hans 11. udgivelse siden 1988. Forfatterskabet omfatter digte, en rejsebog, essays, romaner samt hndbogen Kulturhistoriske rstal, der ogs er kommet p norsk. Redaktr for Prsteforeningens Blad siden 1997. Formand for Den Sknlitterre Gruppe i Dansk Forfatterforening 1994-2002. Fra 1996 til 2000 nstformand for reprsentantskabet samme sted. Forfatterreprsentant i Biblioteksafgiftsnvnet fra 1996 til 2003. Formand for Baltic Writers Council (stersens Forfatterrd) 1999-2002. Desuden var Jakob Brnnum i rene 1999-2001 radio/tv-anmelder ved Kristeligt Dagblad.