Prøv avisen

Glæden er sådan et godt begreb

Jeg ville ønske, at flere kvinder blandede sig i storpolitik, for alt for meget går op i krigeriskhed, magt, penge og miljø- ødelæggelse, og jeg tror, kvinderne kunne ændre på det, siger Ebba Strange. Foto: Scanpix.

Mit Livssyn: Ebba Strange er konkret, kontant og kæmpende. Det fremgår af hendes erindringer, der udkommer senere på måneden. Er der en sag, der er værd at kæmpe for, så skal man gøre det -- og så skal man ellers huske at glæde sig over glæderne i dagligdagen

Hvordan vil du beskrive din tilstand lige nu?

– Jeg er spændt på modtagelsen af mine erindringer. Både i partiet, i pædagogikken og i privatlivet kan folk jo have oplevet tingene på en anden måde, end jeg har. Og så synes jeg, det er så dejligt, at det er blevet forår, og at stærene har taget deres hus i brug i min baghave.

Hvilke fællesskaber er vigtigst for dig?

– Familien, mine to børn og fem børnebørn og de nære venner. De nære venner er dem, der har holdt fast i mig og nægtet at give slip, da jeg blev politiker, for da blev det svært at opretholde den tætte kontakt til vennerne, fordi jeg opholdt mig halvdelen af tiden i København og halvdelen af tiden i Århus. Det er meget vigtigt at have venner, som har kendt en i mange år.

Hvad har formet dit livssyn?

– Det har de mennesker, jeg har været omgivet af i min barndom og ungdom. Jeg fik en kristen opdragelse, som var præget af det indre missionske. Det gjorde jeg oprør imod i gymnasiet, for jeg blev irriteret på de autoriteter – Vorherre, præsten og min far, der var degn. De der mandehierarkier. I gymnasiet mødte jeg en pige, hvis far var kommunist og havde været i koncentrationslejr under besættelsen, og hendes hjem var en helt anden verden for mig. Der var en åben stemning, og børn kunne blande sig i de voksnes samtale og blev talt til med respekt. Det var vildt fascinerende. Derefter kom jeg på det mest frisindede børnehaveseminarium, man kunne finde på det tidspunkt, nemlig "Kursus for Småbørnspædagoger", og det påvirkede mig utroligt meget. Psykologi kom ind som faktorer i spørgsmålet om, hvad der danner et menneske. At det ikke kun er religion, men også frisættelse af menneskelige kræfter. Så mit livssyn blev, at mennesker må tro på og sætte lid til hinandens kræfter. Det er mennesker, der skaber forandringerne i samfundet, og vi må møde hinanden med respekt.

– Da jeg kom til København, så jeg også pludselig socialt dårlige forhold, jeg ikke tidligere havde set. Jeg har vist en helt grundlæggende retfærdighedssans, og den uretfærdighed vakte min politiske indignation, og det var den, der gjorde, at jeg blev socialist.

Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?

– Dem kan jeg ikke finde. Jeg har mødt mennesker, der har inspireret mig meget, men jeg har måttet gå min egen vej.

Hvad tror du på?

– Jeg synes, at religionen spiller for stor en rolle i det offentlige rum, for man kører sig op i nogle hjørner med den rette og den forkerte tro. Jeg er ikke noget religiøst menneske og har meldt mig ud af folkekirken. Jeg accepterer da, at der er ting, vi ikke kan forklare – hvad var der for eksempel før det første, store bang? Og hvad er der efter døden? Jeg tror ikke, der er noget bagefter, og det har jeg det roligt med. Det har været fint, som det har været. Men det betyder også, at vi skal have så meget ud af det liv, vi lever, som vi kan få, både i forhold til os selv og andre. Vi skal behandle hinanden ordentligt.

– Jeg kan huske mit fadervor, salmerne og trosbekendelsen, og jeg prøvede såmænd sidste vinter, hvor jeg faldt og lå og ventede på at blive fundet, at bede til Vorherre, men jeg kunne ikke bruge det til noget.

Hvad er lykke for dig?

– Lykke er knyttet til de store højdepunkter i livet – at blive smaskforelsket første gang, at føde sine børn og få sine børnebørn. Og hvis jeg ser ud over min egen næsetip, var den 5. maj 1945 lykke. Det var et af de euforiske øjeblikke, hvor jeg næsten ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Eller da Berlinmuren faldt i 1989, hvor jeg stortudende sad og så det på tv. Og så valgdagen ved det første frie valg i Sydafrika i 1994, hvor jeg var der som observatør og så de sorte komme og sætte deres kryds. Det var også lykke. Men ellers er lykke et meget stort ord, som jeg ikke bruger så tit. Jeg vil hellere fremhæve glæden, som er sådan et godt begreb. Man skal samle på alle de øjeblikke af glæde, der kan findes, for de løfter dig. Vi kan ikke gå og vente på at blive lykkelige, men vi kan glæde os over glæderne i hverdagen.

Hvad vil du gerne give videre til dine børn?

– Jeg tror faktisk, jeg har givet dem noget, de har kunnet bruge til noget. Jeg synes, der er kommet et par flotte mennesker ud af dem, og jeg tror, jeg har givet dem den ballast af, at mennesker kan meget og har mange kræfter. Jeg har kunnet se det i deres måde at behandle deres egne børn på, hvor de har været accepterende, tolerante, men også krævende på den måde, at børnene har skullet opføre sig ordentligt. Der gælder klare regler i omgangen med hinanden, og her kan jeg se, at de ikke grundlæggende har lagt afstand til den måde, jeg selv har opdraget dem på. Det vigtigste er, at man får lov til at bruge de kræfter, man har.

Hvad er dit syn på fremtiden?

– Når jeg ser trekvart århundrede tilbage, synes jeg, der er sket en positiv udvikling i verden, men vi er stadig truet af atomvåben og miljøproblemer. Lykkes det nogle mennesker at gøre noget ved de ting, så tror jeg, vi har en fremtid, men jeg tror, det er kvinderne der skal bære den. Jeg ville ønske, at flere kvinder blandede sig i storpolitik, for alt for meget går op i krigeriskhed, magt, penge og miljøødelæggelse, og jeg tror, kvinderne kunne ændre på det. Men jeg er bange for, at jeg aldrig kommer til at opleve det.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Ebba Strange

Født 1929 i Flensborg, opvokset i Bredebro. Uddannet børnehavepædagog 1950. Samme år gift med Asbjørn Strange med hvem hun fik to børn og skilt fra otte år senere. Uddannet forsorgspædagog fra Den sociale Højskole 1963. Medlem af Folketinget for SF 1973-1994, har blandt andet været SF's gruppeformand, 1982-84 og medlem af Folketingets præsidium 1979-82. Den 20. april udkommer "Ebba. Politiker og pædagog. Erindringer" (Gyldendal).