Prøv avisen

Glæden over det halvtomme glas

Illustration: Frits Ahlefeldt.

Selvom der er individuelle forskelle på vores evne til at tænke positivt, viser senere års forskning, at det er muligt at skabe et mere positivt følelsesliv

Angst. Depression. Neuroser. Den type lidelser har Thomas Nielsen brugt over 30 år på at forske og undervise i som lektor i psykologi på Aarhus Universitet. Og han synes ikke, det har været spildt, slet ikke. For naturligvis skal vi hjælpe dem, der har det skidt.

Men Thomas Nielsen synes, der har været en skævhed i vores interesse for følelseslivet. Det har tippet for meget til den mørke side. De positive følelser har været uafdækkede. Ja, faktisk lidt underkendte:

– Jeg vil ikke bebrejde tidligere tiders holdninger, for der har været en opgave i at afhjælpe underskudstilstande. Men man kunne jo også arbejde på at fremme livsglæde, så de positive stunder i livet bliver mere hyppige og høje, og man ikke bare går og lapper på skaderne. Det er i hvert et håb for mit eget fag, at vi ikke kun samler folk op, der er faldet af i svinget, men i højere grad giver dem kompetencer til at optimere tilværelsen, siger han.

Læs også: Danskerne er vilde med at lære om lykke

Efter i mange år at have været betragtet som letbenet at beskæftige sig med den positive side af vores følelsesliv har forskningen de sidste ti år taget fart. Psykologer, hjerneforskere og sociologer forsøger at finde svar på spørgsmål som: Hvad er positive følelser? Hvilken funktion har de? Og kan vi lære at bruge dem til at få et bedre liv?

I sidste uge udkom bogen "Positivitet – kilder til vækst i livet", skrevet af en af pionererne inden for forskning i positive følelser, amerikaneren Barbara L. Fredrickson. Bogen fortæller dels om den nyeste viden på feltet, dels giver den også anvisninger på, hvordan man kan få et større udsyn, bedre relationer og helbred ved at finde frem til positiviteten i sit liv. Også herhjemme har trenden fået godt fat i både bogbranchen og erhvervslivet – bøger om positiv tænkning er bestsellere, og der bliver udbudt stribevis af kurser i ledelse med udgangpunkt i positiv psykologi.

Førnævnte Thomas Nielsen har netop skrevet en ny lærebog i psykologi til ungdomsuddannelserne. Og her gør han op med årtiers lærebøger om emnet, der alene har haft fokus på de negative følelser. Han har blandt andet gjort meget ud af emnerne trivsel og kærlighed:

– Jeg vil gerne råde bod på den skævhed, der har været i lærebøgerne, og formidle den viden, vi har om de positive aspekter af tilværelsen, siger han.

Og det er bevidst, han bruger udtrykket "positive følelser" frem for at tale om "lykke" – et ord, man skal nærme sig med forsigtighed, fordi det for mange mennesker har en ultimativ betydning:

– Lykkebegrebet har tidligere været forbeholdt specielle sammenhænge som at være nyforelsket eller vinde i Lotto. Men jeg mener, man godt kan tale om at have et lykkeligt liv, hvis man har det godt og trives. Lykke handler ikke kun om højdepunkter, siger han.

Forfatteren Tor Nørretrander skrev i 2007 bogen "Glæd dig", der samlede op på den bølge af forskning i positivitet, der er skyllet ind over den vestlige verden det seneste tiår:

– Historisk set har de negative følelser, som man i nogen grad kan kalde maskuline: kamp, flugt og aggression spillet en større rolle end de mere bløde, varme og positive følelser, som man kan kalde feminine. Jeg tror, det skyldes, at megen videnskab tager afsæt i problemer. Læger ved typisk mere om, hvordan kroppen ikke virker, end hvordan den virker. Derfor er der opstået en reparationskultur, hvor vi ser på problemerne, og hvad vi kan gøre ved dem. Og positive følelser løser jo ikke akutte problemer, men er karakteriserede ved at være forebyggende og fremadrettede, siger han.

En anden guru på området, den amerikanske psykolog Howard Berenbaum, har kortlagt de positive følelser og kogt dem ned til tre grundlæggende begreber: Munterhed, der hænger sammen med glæde og lystighed, ofte i situationer med andre mennesker. Tilfredshed, der rummer følelser som behag og lyst og især knytter sig til opfyldelse af et bestemt behov eller ønske. Og henrykkelse, som opleves, når man er opslugt af eller begejstret for noget.

Og ser man på biologien bag, har de positive følelser faktisk en funktion helt på linje med negative følelser, som har haft til opgave at redde vores liv i over 100.000 år:

– De, der bruger følelsen frygt til at løbe fra sabeltigeren, lever længere, end dem, der synes, den har flotte striber. De positive følelsers funktion har ikke været lige så indlysende som de negative. Hvad skulle det smilende overskudsmenneske gøre godt for i tidernes morgen? spørger Tor Nørretranders og henviser til føromtalte Barbara L. Fredrickson for at få svaret. En af hendes teorier er, at positive følelser opbygger os og udvider vores horisont – noget som også urmennesket var afhængig af:

– Foran sabeltigeren fokuserer man sine ressourcer og brænder alle depoterne af for at overleve. Men når vi ikke længere føler os truede, kan vi udbrede vores kendskab til verden og opbygge vores fysiske og sociale ressourcer. Naturligvis er seksualitet og opbygning af færdigheder ikke noget, man skal rode sig ud i, når der er en tiger i nærheden, men det er vigtige investeringer i fremtiden, siger Tor Nørretranders.

Og nu vi er ved urmennesket, så er positive følelser ikke bare noget, der pludselig farer i os ud af det blå. I vores krop – ikke mindst i hjernen – er en lang række signaler på spil, når vi oplever glæde, begejstring og nydelse.

Centret, hvor det sker, hedder Ventral Striatum.

Her udløses blandt andet signalstoffer, for eksempel endorfiner, der kan lindre smerte, serotonin, der regulerer søvn og appetit, og dopamin, der giver en følelse af velvære. Også disse signalstoffer har hjulpet os med at overleve, forklarer Gitte Moos Knudsen, professor i neurobiologi på Rigshospitalet og Københavns Universitet

– Ud fra et overlevelsesperspektiv har det fra begyndelsen været hensigtsmæssigt at have disse systemer. Dopamin belønner os for eksempel, når vi spiser, dyrker sex og sover, hvilket jo er hensigtsmæssigt for artens overlevelse, siger Gitte Moos Knudsen og forklarer, at de forskellige signalstoffer i hjernen taler sammen med kemiske signaler og dermed påvirker vores humør.

Kan alt i følelseslivet koges ned til at handle om kemi?

– Jeg er jo neurolog, og jeg mener, vi har en fantastisk hjerne. Så ja, hvis du spørger mig, kan det dybest set koges ned til kemi – en fantastisk kemi!, siger Gitte Moos Knudsen, der også peger på de individuelle forskelle mennesker imellem:

– Vi har forskellig følsomhed over for signalstofferne, hvilket man blandt andet kan se, når man påvirker hjernen kunstigt med for eksempel lægemidler eller stoffer. Nogen oplever for eksempel større lykkefølelse end andre, når de bliver belønnet med dopamin, siger hun.

At nogen er mere glade og positive end andre, skyldes dog ikke alene hjernens signaler.

– Humøret er et samspil mellem, hvordan vores hjerne er konstrueret, og hvordan vi er sat sammen af vores gener, og hvordan vi påvirkes på forskellig vis. Vi ved fra tvillingestudier, at cirka halvdelen af de her ting er styret af generne. Så resten må tilskrives noget andet, måske meget tidlige oplevelser, og hvordan man ellers formes af omgivelserne, siger Gitte Moos Knudsen.

Signalstofferne kan påvirkes for eksempel ved medicin eller illegale stoffer.

– Og man kan gøre rigtig meget selv. Vi kan ikke måle vores egne signalstoffer, og hvordan de går op og ned, men vi ved, at det bidrager positivt for eksempel at dyrke motion og sørge for at få nok søvn, siger Gitte Moos Knudsen.

Men det er ikke alle, der tager imod det glade budskab med begejstring. Michael Jalving er historiker, forfatter og klummeskribent. Han har ikke meget til overs for den nye forskningstrend i positive følelser:

– Det ligger meget tæt op ad den terapeutiske industri med parterapi, duftterapi og alt det der. Der er ikke noget i vejen med, at man forsker i alt muligt, men den her type deskriptiv forskning er ikke langt fra at fortælle, at man skal leve sit liv på en bestemt måde, siger Michael Jalving, der mener, man sætter banaliteter på formel:

– Tilværelsen er jo op og ned, det behøver man ikke være uddannet for at vide. Alt det der "happiness" er livløst, i den forstand, at livet er et kæmpe bombardement af indtryk og tilfælde, der rammer en. Det er ulykken, der er interessant, hvis man skal sige det lidt sort.

Han mener, at et samfund, hvor terapi og medicinering virker, og folk bliver helt lykkelige, er en frygtelige tanke.

– Det øjeblik, vi forbliver i lykken, holder folk op med at gå på arbejde, stræbe efter mere og lave om på samfundet. Menneskene går i stå. Vi træder ind i et paradis, hvor ingen gider yde deres bedste, advarer Jalving.

Men kunne han slet ikke forestille sig, at han kunne få noget ud af for eksempel otte gode råd til mere glæde. Eller er han bare ukuelig pessimist?

– Jeg er ikke modstander af glæde og spontanitet. Vi søger da alle de gyldne øjeblikke, men forestillingen om, at du bliver lykkelig på en bestemt måde, irriterer mig. Sæt nu, de har ret? Så skal man bare følge en manual. Hvert liv indebærer unikke muligheder for lykke, ulykke og fejltagelser. Hvis vi kan læse os til det, er det ikke sjovt længere.

fortsætter næste side

Hvorfor har det positive for mange en klang af noget letkøbt, naivt og overfladisk? Tor Nørretranders mener, det hænger sammen med, at det er rodfæstet i den vestlige civilisation, at vejen til lykke går gennem at fjerne ulykker – med hårdt arbejde:

–Helt generelt er vi i det vestlige samfund fokuserede på at opsøge udfordringer og fjerne problemer fra vores liv. I mange hundrede år har vi haft en forestilling om, at når årsagerne til ulykken, smerten og bekymringerne var væk, blev vi glade. Og sådan har vi alle tendens til at tro i vores eget liv: Vi skal bare liiiiiige, så er alt godt. Det er blevet klarere, at ulykken og lykken er to meget forskellige størrelser. Altså at det er rart, at der er gjort rent, men lykken opstår først, når man danser på det rene gulv. Måske er vi ved at få øje på, at lykken gror ud af noget andet end fjernelsen af ulykken, og at man skal arbejde for at bringe sig i situationer, hvor man tør give sig hen til verden, siger Tor Nørretranders:

Han er dog af den overbevisning, at man selv kan gøre meget for at ændre grundtonen i sit liv, og henviser til den amerikanske psykologiprofessor Sonja Lyubomirsky, der har forfattet en række bud til et gladere liv, som også kan læses her på siden. Blandt andet at man skal skrive tre ting ned hver dag eller uge, som har gjort en glad, man skal lære at tilgive, man skal tage sig af sin krop og bruge tid på familie og venner:

– De er testet med moderne videnskabelige metoder, og det interessante er, at de tilsyneladende naive råd har en overraskende stor virkning på ens fornøjelse. Og hvis vi skal bruge anokdotisk evidens, kan jeg sige, at de i hvert falde virker selv på sådan en neurotisk, småtskåren type som mig, siger Tor Nørretranders.

Thomas Nielsen mener, både den generelle skepsis overfor positive følelser er meget velbegrundet:

– Jeg tror ikke, der findes lette genveje til evig lykke. Og jeg synes, det er rimeligt at være skeptisk overfor snuptagsløsnigner a la "seks råd til et lykkeligt liv", siger han.

Kan enhver pessimist lære at se, at glasset er halvt fyldt frem for halvt tomt?

– Der er nok visse grænser for det. Men jeg mener, at de fleste kan lære at bryde negative tankemønstre og erstatte dem med mere positive tanker og vaner, siger Thomas Nielsen og sammenligner menneskets følelsesliv med en computer:

– Følelser er en blanding af hjernefunktioner og indlærte reaktioner, som vi har lært os under opvæksten under kulturens pres. Det svarer lidt til hardware og software i en computer. Naturligvis kan man godt omprogrammeres til en mere hensigtsmæssig opførsel, men vanens magt er desværre ofte større end psykologerne bryder sig om, og derfor bliver folk hængende i uhensigtsmæssige vaner. Pointen er, at det ikke er nok at sige til folk: du skal bare tælle de lyse timer. Nej, man skal arbejde hårdt for det.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk