Oksebøf, rødvin, modne oste og chokolademousse med appelsin. For de fleste lyder det som en lækker middag, men for en halv million danskere er det opskriften på migræne.
Migrænefremkaldende stoffer findes i en lang række fødevarer, blandt andet i ovennævnte, og det kan være svært at overskue, hvilke fødevarer der giver migræne. Som tommelfingerregel gælder, at alt, hvad der kommer fra en tube, flaske, glas, dåse eller forseglet pose, indeholder stoffer, som kan udløse migræne. Det samme gælder modnet mad som oksekød og ost.
LÆS OGSÅ:Dekadent helsekost
På den baggrund og ud fra egne erfaringer med maden tænkte biologen og formanden for Migrænikerforbundet, Anne Bülow-Olsen, at der var behov for mere end en liste over migrænefremkaldende fødevarer. Sammen med kokken Jesper Vinding har hun skrevet kogebogen Mad der ikke giver migræne.
Det gjaldt om at tænke i erstatning. Rødvin kan erstattes med eddike, hjemmelavet ribssaft eller hvidvin med koldpresset æblesaft. Og i stedet for bouillonterning anvendes grøntsagsvandet. Chokolade er erstattet med affedtet kakaopulver som OBoy, da kakaofedtet udløser migræne, forklarer Anne Bülow-Olsen.
For Anne Peronard kommer kogebogen som et kærkomment udspil. Hun har døjet med migræne i 61 år og fik det første anfald, da hun var otte år.
Det er ganske skrækkeligt. Voldsom, pulserende hovedpine med kvalme og opkastninger til følge. Man er helt slået ud og må holde sengen tre-fire dage for nedrullede gardiner, da lys forstærker sygdommen, ligesom man også er meget lydfølsom, fortæller hun.
Anne Peronard havde omkring fire anfald om året som barn og ung. Siden voksede anfaldene i styrke og antal til to-tre anfald om måneden i gennemsnit. For 20 år siden gjorde en læge hende opmærksom på, at det kunne være noget i fødevarerne, der udløste anfald. Hun begyndte at notere, hvad hun spiste, og kunne efterhånden se et mønster.
Skurkene var især citrusfrugter, citronsyre, aromastoffer, chokolade, vin og alkohol samt oksekød, modnede oste og al røget mad. Desuden bagepulver og de fleste halvfabrikata som mayonnaise og flåede tomater fra dåse. Alt dette skal jeg undgå. Det kan godt gøre livet lidt besværligt, for det er ikke særlig festligt at skulle sidde til for eksempel et bryllup og hive sin egen madpakke op af tasken. Det samme gælder på restaurant, hvor man let kan komme til at lyde som en besværlig gæst, når man krydsforhører kokken om ingredienserne. Man skal hele tiden være på vagt og hele tiden planlægge, siger Anne Peronard.
Hun hører til den gruppe migrænikere, der trods anfald har kunnet holde fast i arbejdet som lærer på Buddinge Skole i Gladsaxe, indtil hun blev pensioneret for to år siden. Sygedage har der ikke været mange af. Hun har redet stormen af på smertestillende piller som Ipren og Panodil, der til gengæld har givet hende mavesår.
I 1992 kom et nyt middel mod migræne på markedet. Det indeholder triptaner, som genopretter spændstigheden i hjernens blodkar, og det har ifølge Anne Bülow-Olsen betydet, at cirka 70 procent af migrænikerne er i stand til at klare en almindelig tilværelse.
Men der er en gruppe migrænikere, som kommer grueligt i klemme, fordi medicinen ikke virker på dem. De kan typisk ikke opretholde et arbejde på grund af for mange sygedage, og det tager årevis at udtømme alle behandlingsmuligheder, som det jo kræves af kommunen, før der kan gives fleksjob eller pension. I mellemtiden er migrænikeren på kontanthjælp, siger Anne Bülow-Olsen.
Anne Bülow-Olsen og Jesper Vinding: Mad der ikke giver migræne. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 168 sider. 280 kroner.