Som teenager var den franske greve Henri de Monpezat stærkt optaget af Salvador Dalís surrealistiske billedsprog, hvor alt var muligt. Den unge mand begyndte selv at kreere fantasifulde tegninger og lidt senere også malerier af byprospekter og landskaber.
Hans opvækst i Frankrig blev udvidet med et orientalsk verdenssyn, da familien Monpezat i en årrække boede i Indokina, det nuværende Vietnam, og greven begyndte dels at samle på kunst fra forskellige verdensdele og dels selv at skabe skulpturer.
Sidst i 1970erne og op gennem 80erne, da grev Henri var blevet til dansk prinsgemal, skabte han skulpturer i form af små fabeldyr og abstrakte figurer. Det foregik hos billedhuggeren Poul Holm Olsen på Kunstakademiet i København. Nogle af de små skulpturer blev ved særlige lejligheder foræret bort til venner og bekendte, og det var kun de nærmeste, der kendte til Prinsgemalens kunstneriske arbejde. Der var på det tidspunkt ingen planer om, at de skulle udføres i stort format.
LÆS OGSÅ: Eksklusivt interview: Regentparret om deres behov for at skabe kunst
Det skete imidlertid i 2007, hvor en af de små skulpturer, en torso, som Prinsgemalen havde ladet støbe i bronze, blev forstørret og stillet op ved indfaldsvejen til Strib på Vestfyn. To år senere fik han sin egentlige udstillingsdebut på Sculpture by the Sea i Aarhus.
Skulpturen vakte stor interesse og beundring blandt udstillingens 600.000 gæster og blev opfattet helt i overensstemmelse med det, den var og er, nemlig en overbevisende og fornem modernistisk skulptur, skriver museumsdirektør Jens Erik Sørensen, ARoS Aarhus Kunstmuseum, i sit forord til udstillingen Pas de deux royal.
Siden er omkring 30 af prins Henriks skulpturer blevet forstørret og støbt i bronze. Mange af dem er opstillet i parkerne ved Marselisborg Slot i Aarhus, Fredensborg Slot og Chateau de Caix i Frankrig. Billedhuggeren Bjørn Nørgaard, der har arbejdet tæt sammen med regentparret i forbindelse med gobelinerne til Christiansborg Slot, skriver i udstillingskataloget om Prins Henriks figurer:
De bevæger sig anarkistisk mellem en række genrer eller perioder, hentet i den klassiske modernisme fra 1920erne til 1960erne, og de spænder over naturalisme, historicisme og symbolisme. De er narrative, fabulerende og samtidig ofte abstrakte i formen, de tillader sig at være sentimentale og rummer i flere tilfælde en underfundig humor.
Prinsgemalens kunstneriske interesse går videre end til skulpturerne han udfolder sig også poetisk og musikalsk. Han har skrevet flere hundrede digte om livet og kærligheden, og han har skabt mindre kompositioner, blandt andet for jagthorn, ligesom han optræder som dirigent og pianist.
Senest har han sammen med bandet Michael Learns to Rock indspillet nummeret Echo, der er skrevet af den thailandske konge, der selv er jazzmusiker. I nummeret indgår også Prins Henriks digt Le Fleuvre.