Prøv avisen

Grundliggende er grundlæggende rigtigt nok

Johannes Nørregaard Frandsen skriver om det danske sprog. Foto: .

Johannes Nørregaard Frandsen diskuterer ordene grundliggende og grundlæggende

Det var grundlæggende en udsøgt fornøjelse at modtage mail fra Bente Janø Hansen, fordi hun tager fat på en sprogting, der kan få temperamenter i kog.

Det er det i øvrigt ubøjelige adjektiv grundlæggende og dets moderne aflægger grundliggende, det handler om. Bente Janø Hansen fryder sig nemlig lidt over, at en kollega har vedgået, at ordet grundliggende er en fejl og en staveforbistring af grundlæggende.

Sådan er det bare ikke længere. Det er faktisk i dag helt i overensstemmelse med dansk retskrivning og Dansk Sprognævns normer at grundliggende kan anvendes. Frem til og med 1990'erne var det grundlæggende forkert at skrive grundliggende, hvis man skulle følge sprognævnets anerkendelse, men fra og med 1996-udgaven af Retskrivningsordbogen er grundliggende taget ind og accepteret på lige fod med grundlæggende. På sproget.dk og Dansk Sprognævns svarbase skriver sprognævnets medarbejder Anita Ågerup Jervelund, at selvom der er mange gode argumenter for grundliggendes eksistensberettigelse, så er der stadig mange, der opfatter grundliggende som ukorrekt. Så hvis man vil undgå at blive kritiseret for sin sprogbrug, er det bedst at bruge grundlæggende.

Men det er ikke desto mindre korrekt at anvende grundliggende! Om noget lægges til grund eller ligger til grund er vel også et akademisk spørgsmål, et spørgsmål om passiv eller ej? Vil man helt uden om fælden, kan man måske anvende ord som tilgrundliggende, fundamental, elementær eller basal.

Det her kan udløse kaskader af diskussioner. Når det nu hedder grundlæggende, hvordan kan sprognævnet så gå med til "fejlskrivningen" grundliggende? Mit svar vil være, at sproget er levende og udvikler sig, og når en form eller et ord har vokset sig tilstrækkeligt stærk i brug og samtidig er fornuftig i anvendelse, så bør sprognævnet acceptere, at det findes. Sådan har det været med grundliggende, der altså kom til ære og værdighed ved siden af grundlæggende i 1996.

Mens jeg nu sad og tyggede over dette grundlæggende spørgsmål, så stødte jeg i Ordbog over det Danske Sprog på et herligt gammelt adjektiv, som dateres til 1700-tallet, nemlig ordet grundlig, grundligen eller grundelig, der kommer af det tyske gründlich, og som betyder, at noget er solidt underbygget eller velbegrundet eller altså: at noget ligger til grund. Ordbog over det Danske Sprog, der er fra 1950'erne, erklærer ordet for afgået ved sprogdøden. Det morsomme er jo imidlertid, at dette ord er meget ældre end grundlæggende, men en klar forfader til grundliggende, så man skal passe på med at henvise til traditionen.

Lad mig så bare indrømme, at jeg altid bruger grundlæggende og aldrig grundliggende.

Jeg opfatter altså også instinktivt grundliggende som en slags sjuskefejl, men den holder ikke, hverken for Ribe ret eller i Varde galge, som min kloge mor sagde, når hun rigtig skulle sætte trumf på et grundlæggende synspunkt.

sprog@k.dk