Grundtvig forener kristendom og danskhed

GRUNDTVIG I DAG: Grundtvigianerne har udvandet Grundtvig til det rene pladder, mener Jesper Langballe

Indtil for få år siden hang sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Jesper Langballe som en god tidehvervsmand alene sin hat på Søren Kierkegaard, når han skulle forklare sit kirkesyn.

- Jeg mente faktisk, at Grundtvig med undtagelse af hans pragtfulde salmer, var både forvirret og usammenhængende i sin tankegang. Nu kan jeg se, at grundtvigianerne har gjort, hvad de kunne for at udvande hans synspunkter til det rene pladder om rummelighed, frisind, og jeg ved ikke hvad, siger han.

Jesper Langballe brugte Grundtvig da han selv foretog den kovending, det var for ham at gå ind i politik.

- Og jeg understreger, at det er uden sammenligning overhovedet. Grundt-vig kaldte sin politiske deltagelse for »sit akavede vrid«. Han var faktisk ikke engang demokrat, men da han så, at det var den vej vinden blæste, gik han ind i politik for dog at sikre, at demokratiet blev et dansk folkestyre og ikke en kopi af den franske forfatning med vægt på menneskerettighederne og anden fordummet uånd. Det skulle være en forfatning af land, rod, kultur og kristendom, som danskerne var fortrolige med.

- Grundtvig hadede og foragtede menneskerettighederne, som han bankede løs på med en radikalitet og fynd, som sprogligt får os andre til at blegne.

At Jesper Langballe ved folketingsvalget i 2001 selv gik ind i politik, var også »et akavet vrid«.

- Men jeg fik en opfordring, som jeg opfattede var en værnepligt, der skulle aftjenes. Og jeg havde samme anfægtelser, som Grundtvig havde, og samme argumentation for alligevel at gøre det, siger Jesper Langballe, som igen understreger, at han ikke sammenligner sig selv med Grundtvig, men var inspireret og fik hjælp til afklaring af egne holdninger i Grundtvigs skrifter.

- Som dengang var der i 2001 behov for folketingsmedlemmer, som kunne forhindre den politiske syge i at udbrede sig, folk som har en bagvedliggende erkendelse af, at der er noget, der er vigtigere end politik. Det er evangeliet, kristendommen, familielivet og samværet med næsten. Hvis ikke de zoner holdes som politikfri områder, bliver det jo ikke til at holde ud.

Det er særligt Grundtvigs tekster i hans enmandstidsskrift »Danskeren« i perioden fra 1848-51, hvor Grundloven blev udformet og tre-årskrigen udkæmpet, der har betaget Jesper Langballe. Præcis de samme, som afskrækker en del grundtvigianere for deres nationale toner. Mens Jesper Langballe mener, at her kommer Grundtvigs danskhed, forenet med kristendom, klart til udtryk, mener andre, at her taler den far, som har sønner i krigen og derfor ikke tænker klart - og modsiger sine andre frihedstanker.

- Man kan sige, at Grundtvig i »Nordens Mytologi« giver det nordiske et abstrakt præg af verdensanskuelse. Men i »Danskeren« skriver han meget, meget præcist om danskhed. Her er et konkret folk, som kæmper mod en konkret besættelse sydfra. Selvfølgelig var der en krig i gang, men hans tanker var de samme som tidligere, bare klarere. Tolerance og frisind er heller ikke Jesper Langballes opfattelse af Grundtvig.

- Det er ærligt og redeligt noget pladder. Grundtvig var gennemført intolerant. Han var formand for indfødsretsudvalget i 1851, og man kan se i folketingsdebatterne på det tidspunkt, at han advarede skarpt mod at sløse med indfødsretten. Han sagde noget i retning af, at hvis man ringeagter indfødsretten, fordi man påberåber sig verdensborgerskab eller kristen næstekærlighed, og gør det fordi danskheden nok skal klare sig, så bløder mit hjerte. Grundtvigianerne har forsøgt at gøre Grundtvig til et dialogskabende bløddyr. Det var han ikke. Men han mente ikke, danskerne som folk var bedre end andre folk. Men et folk, det er de, mener Langballe.

Og henviser til det mest kendte vers i digtet »Folkeligheden« fra 1848: »Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil«. Det slutter: »lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret«.

Jesper Langballe erkender, at Grundtvig aldrig har været særlig populær i tidehvervske kredse - med få undtagelser - før inden for de seneste år. Og det er på grund af danskheden, koblet til kristendommen, at han nu er inde i varmen.

- Grundtvig er ikke så meget en teologisk tænker, som Søren Kierkegaard var det. Men han var en forkynder, en skjald af først og fremmest kristendom og danskhed. Det er ikke enkelte tanker, som gør ham stor, men hans lidenskab, hans mod til at sige åbenlyst med fynd og smæld, hvad den politiske korrekthed i dag forbyder. Det er utroligt inspirerende.

- Han vidste, at multikulturalisme kun kunne leve under enevælden. Hvis Danmark skulle være et folkestyre, skulle det være et dansk folkestyre. Og et folkestyre forudsætter et folk. Demokrati forudsætter et samtalefællesskab skabt af fælles kultur og historie.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Tema

Sommerserie

Grundtvig i dag:

I år det 220 år siden, at N.F.S. Grundtvig blev født. Hans tanker fik afgørende indflydelse på kirke, kultur, skole og politik. Nu er der atter grøde i det grundtvigske. Kristeligt Dagblad sætter fokus på grundtvigianismen i dag med en række interview og reportager. Tidligere artikler blev bragt den 9. , 10. , 11. og 14. juli.