Prøv avisen

Høflighed bør på skoleskemaet

Skole, elever, skoletaske, Foto: .

Det er svært for både elever og forældre at agere i det anti-autoritære danske skolesystem, mener folkeskolelærer Anne Gitte Rasmussen

Høflighed står ikke på skoleskemaet, men Anne Gitte Rasmussen, 41, klasselærer for 10. klasse på Kongevejens Skole i Brede, bruger meget tid på at tale om, hvordan man opfører sig over for hinanden. Nogle forældre mener, at det går ud over det faglige, men hun er af den overbevisning, at man ikke kan lære noget, medmindre man føler sig tryg og trives i klassen. Hun syntes, at »klassens omgangsform« burde være en del af læseplanen, for i dag kan det knibe med selv de mest basale høflighedsformer.

- Vi taler meget om, hvordan man virker udadtil på andre. At det f.eks. er en god ide at sige »tak« og »undskyld, må jeg få...« i stedet for »jeg skal have«, når man kommer ned på kontoret efter et eller andet. Men det er igen ikke det, som kan gøre mig irriteret. Det er, når jeg spørger ud i klassen, om der er nogen, der vil gå ned og hente et eller andet, og ingen melder sig. Eller når de siger, at de rydder op og ikke gør det, medmindre jeg står og kigger på dem. Så snyder de mig, og det er også uhøfligt. Men efterhånden rydder de op til mine timer, fordi de ved, at jeg ikke gider at undervise i rod, siger Anne Gitte Rasmussen.

Tonen og sproget lærer og elev imellem har også ændret sig. Da hendes 10. klasser for nylig havde translokation, sagde eleverne til hende, at de godt var klar over, at de »havde røvrendt hende en gang imellem«, og til deres matematiklærer, at hende havde de »røvrendt hele året«. Anne Gitte Rasmussen blev ikke sur på dem, for hun kender jargonen og er i stand til at afkode den.

- Det, de i virkeligheden sagde, var, at de faktisk godt kunne lide os, siger Anne Gitte Rasmussen. Hun kan godt huske, at hendes mor syntes, at hun i den alder bandede utroligt meget, men hører ikke til de voksne, der er rystede over børns sprog og adfærd i dag. Det er ikke så slemt, som det lyder. I 10. klasse drejer det sig som regel kun om tre-fire stykker, som ikke ved, hvordan de skal opføre sig. Men det er elever, der er klemt, og som forsøger at få opmærksomhed, mener hun.

- Tonen er rå i dag, men jeg tror ikke, børnene er værre, end vi var. Forskellen er bare, at da jeg gik i skole, foregik det hele under overfladen. Men jeg griber da ind, hver gang jeg hører, at de taler grimt til hinanden.

Ansvarsløshed

Men det er ikke så meget sproget, som det er ansvarsløsheden, hun har det svært med. I løbet af de 15 år, hun har været lærer, er eleverne blevet mindre autoritetstro og mere individualistiske. De er vant til at blive inddraget i beslutningsprocessen, og der står også i folkeskoleloven, at de skal inddrages og have medbestemmelse, men at ansvaret også følger med, har de svært ved at forstå, mener Anne Gitte Rasmussen.

- Hjemmefra er de heller ikke opdraget med et »du skal«, eller »fordi jeg siger det«, fordi nutidens forældre lægger stor vægt på at udvikle de små til selvstændige individer, der kan sige til og fra. Derfor lærer danske børn at sætte spørgsmålstegn ved det meste, også deres forældres autoritet. Det fungerer måske fint derhjemme, men problemerne opstår, når de pludselig skal fungere i en gruppe og vente på, at det bliver deres tur. Der er også ting, de bare skal, og det ansvar er mange slet ikke parate til.

Og det manglende ansvar, den manglende høflighed gælder ikke kun eleverne, understreger Anne Gitte Rasmussen. Lærere, der overfuses af forældre, fordi de er vrede over undervisningen eller andre forhold i klassen, er blevet mere almindeligt. Mange stiller op nede på kontoret, fordi de vil klage over en lærer.

- Selv har jeg været ude for en mor, der var godt gal i skralden på mig og havde andre forslag end mine til indholdet af undervisningen. Da hendes søn i en time sagde: »min mor synes, at emnearbejde er noget lort«, var min grænse nået. Jeg sagde til drengen, at jeg var fuldstændig ligeglad med, hvad hans mor syntes. Det var selvfølgelig ikke særlig diplomatisk, indrømmer Anne Gitte Rasmussen.

Men det er hun heller ikke. Hun er en lærer, der ikke finder sig i hvad som helst, og som tydeligt markerer sine grænser. Det er nødvendigt i dag, synes hun.

- Den flade struktur og vores anti-autoritære skolesystem er unikt. Eleverne har et tæt forhold til lærerne, og det er meget værdifuldt også for deres læring. Men samtidig er det svært både for elever og forældre at agere i det system, fordi balancen mellem, hvad du kan tillade dig at sige og gøre, er hårfin. Det resulterer nogle gange i, at både elever og forældre brokker sig over hvad som helst, siger Anne Gitte Rasmussen.

livogsjaelkristeligt-dagblad.dk