Prøv avisen

Helle Sjelle greb lige chancen

UGENS PROFIL: - Man kan ikke bestille tid til Folketinget, siger den konservative ligestillingsordfører, Helle Sjelle, der som nyt folketingsmedlem er slået igennem mediemuren

På en måde er hun et stjerneeksempel på, at kvindernes lange kamp for ligestilling har nyttet. Hun er igang med en videregående uddannelse, er valgt til både Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget, får den samme løn som sine mandlige kolleger og har fået vægtige ordførerposter for sit parti. Og er i øvrigt braget igennem den såkaldte mediemur.

Alligevel mener den konservative Helle Sjelle, at der endnu er en kamp at føre for reel ligestilling mellem kvinder og mænd. Kvindernes internationale kampdag i dag er ikke kun en anledning til at kippe med flaget for alt det positive, der allerede er sket.

- Jamen, der er da ting, der ikke er rettet op på, først fremmest at mænd og kvinder stadig ikke får lige løn for lige arbejde. Og at der er mange flere mænd i lederstillinger end kvinder, siger den unge politiker, som blandt andet er ligestillingsordfører, og som blev valgt til Folketinget i november 2001.

Det med kampen for ligestilling er i øvrigt ikke noget helt nyt for de konservative, pointerer hun. Den konservative Eva Møller var tidligere med i Kvinderådet, som Helle Sjelle nu har siddet i i flere år, og Grethe Fenger Møller var i en lang periode formand for Dansk Kvindesamfund.

I offentligheden hører man ellers ikke så meget til hendes syn på netop ligestilling, hvilket skyldes, at hendes partifælle, socialminister Henriette Kjær, også er ligestillingsminister. Så er det ikke så nødvendigt at råbe op.

Afstand til storebror

Det har det derimod været på et par andre felter, hvor Venstres ministre regerer, mener hun, nemlig undervisning og miljø. Her har Helle Sjelle flere gange åbenlyst lagt afstand til storebror, eller storesøster skulle man måske sige i dagens anledning. Mest tydeligt kom det frem, da hun sidste år skulle føre det konservative ord i forhandlingerne om en ny folkeskolereform.

Venstre ønskede et bredt forlig med Socialdemokraterne, og undervisningsminister Ulla Tørnæs var indstillet på at slække på de skrappe krav om, at der skulle sættes mål for børnenes faglige kunnen selv helt ned i de mindste klasser.

Den konservative ordfører betragter det selv som en foreløbig milepæl i sin politiske karriere, at det trods alt lykkedes at få et forlig i hus. De konservative kunne i modsætning til tidligere komme med i et bredt folkeskoleforlig, som de radikale blankt stillede sig udenfor, netop på grund af indrømmelserne til de konservative og Dansk Folkeparti.

Vokset med opgaven

Helle Sjelles samarbejdspartner var Dansk Folkepartis ordfører, Louise Frevert, som hun også kender fra sit arbejde siden 1998 i Københavns Borgerrepræsentation.

- Jeg synes, hun er vokset med opgaven her i sin anden periode i Borgerrepræsentationen. Hun er meget flittig og er nidkær af natur. I forhandlingerne om folkeskoleforliget havde vi en fin dialog og kunne samarbejde i forhold til Venstre, der var lidt for slap i det, siger Louise Frevert.

Helle Sjelle nævner selv Louise Frevert, Tina Nedergaard (V), Ejvind Vesselbo (V), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Nikolaj Wammen (S) som nogle af de politikere fra andre partier, hun jævnligt taler med på Christiansborg. Flere af dem er som hende selv først i 30'erne og tilhører »den nye generation«, som kom på borgen ved valget i 2001. En generation, der er kendetegnet ved ikke at give udtryk for meget skarpe ideologiske meninger.

Ideologi er ikke noget bras

Helle Sjelle vil dog ikke skrive under på sin gamle partiformand og statsminister Poul Schlüters berømte ord om, at ideologi er noget bras. Det var ellers netop i Poul Schlüters regeringstid midt i 1980'erne, at hun som blot 14-årig blev interesseret i politik og meldte sig ind i Konservativ Ungdom.

- Jeg vil hellere sige, at man skal passe på, at man ikke bliver alt for ideologisk og tegner alt sort-hvidt. Jeg vil gerne være pragmatisk og føre politik ud fra nogle grundholdninger. Jeg blev selv konservativ, fordi en af grundholdningerne er, at man skal have stor respekt for det enkelte menneske. Og så er der i konservatismen en indbygget balance mellem at ville bevare det eksisterende og forandre samfundet, siger hun.

En af hendes markante partifæller, justitsminister Lene Espersen, sagde på et tidspunkt, at de konservative skulle vende tilbage til de gamle værdier i valgsproget »Gud, konge og fædreland«, men det blev hun drillet og kritiseret en del for. Direkte adspurgt har Helle Sjelle også vanskeligt ved at forholde sig helt præcist til treklangen Gud, konge og fædreland. Jo, det er da en del af samfundets grundlag, men det må forstås i moderne ramme, lader hun forstå.

På samme måde med forholdet mellem børn og forældre. I ligestillingsdebatten har den tidligere konservative politiker og nuværende medlem af Kristeligt Folkeparti Frank Dahlgaard jævnligt sagt, at børn har det bedst sammen deres forældre, og at de bør passes mindst muligt i institutioner. Derfor har han tordnet mod en ligestillingspolitik, som gik ud på at få alle kvinder ud på arbejdsmarkedet ligesom mændene.

Den tankegang kan Helle Sjelle imidlertid slet ikke følge.

- I adskillige år har det været sådan, at både mænd og kvinder har været nødt til at være ude på arbejdsmarkedet. Det kan være økonomisk nødvendigt. Her tænker jeg især på de lavest lønnede, men de er jo ikke dårligere forældre, fordi de får passet deres børn i institutioner. Jeg tror ikke på, at daginstitioner er et stort onde, når bare vi sørger for at have gode institutioner med kvalificerede pædagoger. Det er utopisk at forestille sig et samfund, hvor kvinderne går hjemme og passer børnene hele tiden, siger Helle Sjelle.

Ligestilling i praksis

Hun har ikke selv planer om at få børn i den nærmeste fremtid, men hun er overbevist om, at man godt kan kombinere et krævende politisk job med at være småbørnsmor. Justitsminister Lene Espersen og socialminister Henriette Kjær nævnes som de gode eksempler på, at det kan lade sig gøre.

Med sæde i både Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation og et ganske vist hvilende studium i statskundskab er hendes egen kalender allerede godt fyldt op, og det går kun, fordi hun får god støtte af familie og nære venner. En af dem er hendes kæreste, som for tiden er i Bruxelles, men ham vil hun ellers helst holde ude af avisspalterne. Den politiske karriere er hendes eget projekt, understreger hun.

Karriere er måske endnu så meget sagt. Hun fremhæver flere gange, at jobbet som folketingsmedlem er det mest usikre, der findes, fordi det i sidste ende altid er vælgerne, som bestemmer, om man skal fortsætte. Indtil videre synes hun, det er både sjovt og interessant at arbejde i Folketinget og har mod på flere valgperioder.

I mellemtiden må studierne vente, selv om det måske ikke er helt i tråd med de borgerlige idealer om, at unge skal gøre deres studier færdige så hurtigt som muligt.

- Indimellem får man en chance, som man bare er nødt til at tage. Man kan ikke bestille tid til Borgerrepræsentationen eller Folketinget, men jeg greb altså chancen, da jeg fik den, siger Helle Sjelle.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Blå bog

Helle Sjelle Nielsen, 32 år, er bachelor i statskundskab og læser til cand. scient. pol. ved Københavns Universitet. Opvokset i Fakse på Sydsjælland, medlem af de konservative siden 1986, medlem af partiets hovedbestyrelse 1995-1997, af Københavns Borgerrepræsentation siden 1998 og siden 2001 desuden af Folketinget. Her er hun blevet partiets ordfører i emnerne uddannelse, miljø, energi og ligestilling.

Hun bor i Københavns nordvestkvarter.