Helligånden er blevet sat i skammekrogen

Foredragsholder og gæsteprædikant i både folke- og frikirker Hans P. Pedersen er forfatter til bogen 2000 år med Helligånden. Han mener, at Helligåndens rolle for kristendommen ofte er blevet fortiet i kirkehistorien

Helligånden formidler altid gode budskaber som fred og kærlighed, fortæller Hans P. Pedersen, forfatter til bogen "2000 år med Helligånden".
Helligånden formidler altid gode budskaber som fred og kærlighed, fortæller Hans P. Pedersen, forfatter til bogen "2000 år med Helligånden". . Foto: Mette Frandsen.

Hvem er Helligånden?

I den kristne trosbekendelse lyder det Vi tror på Helligånden, men for mange mennesker, ja, selv for kristne, kan Helligånden være et noget flyvsk fænomen, for hvem er Helligånden egentlig? Helligånden er udgået fra Gud Fader, er en del af Gud selv, en evig ånd, allestedsnærværende, alvidende, almægtig og alvis. Helligånden omtales i Det Nye Testamente i Bibelen med det personlige pronomen Han og er en person i den treenige guddom, som rummer visdom og forstand, har intellekt, sind og følelser og en selvstændig vilje. Vi mennesker kan have en personlig relation til Helligånden, ligesom vi kan til Gud Fader og hans søn Jesus Kristus. I Bibelen sammenlignes Helligånden i øvrigt med naturelementer som ild, vind og vand for at symbolisere hans virkninger.

LÆS OGSÅ: Jagten på Helligånden

Hvordan har den udviklet sig fra for 2000 år siden og til nu?

Helligånden har af kirken ofte været eller er en glemt eller ignoreret tredje person i guddommen, ja man kan vel ligefrem tale om, at Helligånden er blevet sat i skammekrogen. Det kommer igen og igen til udtryk i kirkens lange, bugtede og knortede historie. Faktum er, at Helligåndens altafgørende rolle ofte er blevet fortiet i kirkehistorien, fordi magtkirken gennem tiderne har slået ned på alle tendenser til kirkers og kristnes fornyelse ved Helligånden af frygt for at miste sin egen menneskeskabte indflydelse og magt. Men rundt omkring i verden i dag er der flere og flere kirker, som vokser eksplosionsagtigt takket være åbenhed for Helligåndens liv og manifestationer.

Fra den kristne kirkes tilblivelse for snart 2000 år siden har Helligåndens primære opgave været og er stadig ifølge Jesu egne ord at afsløre folks forkerte opfattelse af synd, retfærdighed og dom og at fokusere på Guds frelsende nåde i Jesus Kristus og lede mennesker ind i et livsfællesskab med ham. Denne nåde er tilgængelig for alle mennesker, som vil tage imod den. Helligånden viser os mennesker, hvad Jesus har gjort, hvem Jesus virkelig er, også hvad han vil gøre i fremtiden.

Hvad skulle man bruge Helligånden til dengang for 2000 år siden?

På alle afgørende områder var det først og fremmest menneskers afhængighed af Helligånden og ikke deres egne initiativer og beslutninger, der resulterede i kirkens vækst og udvikling. Helligånden gav Jesu tilhængere mod og besindighed til at efterleve missionsbefalingen og tale med begejstring om Jesus som frelser og forsoner. Jesus har altid været centrum for al kristen kommunikation, der formidles i afhængighed af Helligånden.

Hvad skal man bruge den til i dag?

Den kristne kirkes største og vigtigste opgave har til alle tider og på alle steder under alle forhold og omstændigheder været at føre mennesker til tro på Jesus Kristus og hans stedfortrædende død på korset. Jesu missionsbefaling er lige så aktuel i dag, som da han for snart 2000 år siden gav denne til sine disciple, inden han forlod dem og steg op til himlen. Denne befaling er aldrig blevet trukket tilbage, og kristne har gennem alle tider søgt at praktisere befalingens indhold: Gå ud i alverden og forkynd evangeliet for hele skabningen. Overalt i den store verden tager kristne i dag initiativer som aldrig før for at praktisere og opfylde den samme befaling i samarbejde med Helligånden, for det er Helligånden, der gør Bibelens ord levende, gør Jesus levende og gør det personlige vidnesbyrd om Jesus levende og vedkommende for mennesker i dag.

Jesus understreger Helligåndens altafgørende betydning i denne opgave, og apostlen Paulus pointerer, at der med guddommelige opgaver altid følger guddommelige gaver, Helligåndens gaver, som er visdom, kundskab, tro, nådegaver til at helbrede og gøre undergerninger, profetere og bedømme og forskellige slags tungetale og evne til at udlægge tungetale samt til at hjælpe og lede. Sådan var det dengang, sådan bør det også være i dag. Den kristne tro uden Helligåndens overnaturlige manifestationer er i virkeligheden unaturlig.

Kan man sige noget om, hvilke moderne former Helligånden antager?

Helligånden er en evig ånd har altid været og vil altid være og tilstræber som sådan ingen modernitet, men er til enhver tid relevant og manifesterer sig på forskellige måder. Helligånden kan også karakteriseres som en formidler af kærlighed, glæde, fred, udholdenhed, mildhed, godhed, trofasthed, ydmyghed og selvbeherskelse frugter af Helligåndens virke.

Hvordan ved man, hvornår Helligånden er der?

Enhver person, der tror på og bekender sig til Jesus Kristus, er, som apostlen Paulus udtrykker det, et tempel for Helligånden, det vil sige, at Helligånden er åndeligt til stede i vedkommende og bor i vedkommende. Det Nye Testamente fortæller os også, at Helligånden giver en indre forvisning om sit nærvær, og at man af Helligånden blandt andet kan modtage tilskyndelser, inspiration, opmuntringer, vejledning, råd og vink og indre fred. Helligånden taler, beder, leder, lærer, hjælper, vejleder, rådgiver og forsvarer som en advokat.

Hvilken betydning har Helligånden i forhold til pinsen?

I en kristen kontekst er pinsen en festdag, som markerer Helligåndens komme og manifestationer i den første kristne pinse i Jerusalem for snart 2000 år siden. Men for mig er det også kirkens ordinationsdag. Her blev kirkens første lederskab indsat i og udrustet til deres verdensomspændende åndsfyldte tjeneste. Helligånden er en glad ånd, udtalte kirkefaderen Basilius den Store i 300-tallet som en konsekvens af, at Helligånden altid beskæftiger sig med at fokusere på det glædelige, Jesus har gjort og gør for menneskeheden.