For mange unge er det ligesom at gå med ur. Mobiltelefonen bæres ved kroppen og kan anvendes 24 timer i døgnet.
Selv om den er så individuel som muligt, med en særligt valgt ringetone, et cover efter egen smag og et bestemt foretrukket logo på displayet, lånes den glædeligt ud til andre.
- Mobilen går fra hånd til hånd hos de unge. De læser hinandens sms'er og kigger i hinandens adressekartoteker. Det er vigtigt for dem at følge med i, hvem der snakker med hvem, så de kender gruppens status. Der deles virkelig meget. Og vil én sende en sms fra en andens mobiltelefon, kan vedkommende for eksempel gøre det mod at give et stykke tyggegummi, siger Ditte Rasmussen, der som ph.d.-stipendiat på Syddansk Universitet i Odense forsker i de unges brug af mobiltelefonen.
De teknologiske muligheder for kontakt lægger sig i forlængelse af fortidens små papirbeskeder, som man kastede i nakken af hinanden i timerne eller puttede i hinandens frakkelommer i frikvartererne.
Ditte Rasmussen er ikke i tvivl, når hun skal forklare, hvorfor mobiltelefonen er slået an hos danske teenagere i en grad, ingen havde forventet:
- Den fungerer som et socialt redskab. Man holder hinanden ajour med, hvor man er, og hvad man tænker på. Mobiltelefonen er en åben kanal til vennerne, og det er utroligt vigtigt i den alder. Man er ved at frigøre sig fra sine forældre og finde sin egen identitet. Det giver usikkerhed. Og her kan mobiltelefonen skabe en form for tryghed. Via den bliver man bekræftet i sit fællesskab med vennerne. Uanset hvor man er, kan man være intim med nogen, som man ikke er sammen med, hvad enten man er på vej til bussen, eller man ligger midt om natten og er ensom. Ofte er indholdet i den slags sms´er og samtaler: »Her er jeg! Hvor er du?«
- Samtidig giver mobiltelefonen som nyt medie frihed til at eksperimentere, sådan som man jo også gør i den alder. Ligesom man ændrer frisurer og tøjstil og musiksmag, kan man på en sms eksperimentere med sit sprog og sine udsagn og afprøve nogle roller. Uden at det bliver for farligt, fordi det kan gøres i tryghed hjemme fra ens eget værelse.
Men billedet af isolerede unge, der sidder i hver sit hjørne med hver sin mobiltelefon, holder ikke i virkeligheden, siger Ditte Rasmussen.
- Det er medieskabt. Sms'en supplerer det fysiske nærvær, den erstatter det ikke. Det, unge gør via en sms, ville de måske ikke have turdet ellers. I den alder prøver man mange ting for første gang. At invitere en dreng i biografen. At give en pige et kompliment. Det er nemmere på en sms, hvor man ikke er ansigt til ansigt. Og går det godt dér, vover man sig længere frem.
- Der er et tydeligt hierarki, hvor den første kontakt tages med en sms. Måske har man endda sendt den fra en andens mobil, så man kan lade, som om det var ikke var fra en selv, hvis man får en afvisning. Men er der kontakt, er det næste skridt at tale sammen i telefonen. Og kulminationen er det fysiske samvær, hvor man går en tur i skoven eller tager i biografen.
livogsjael@kristeligt-dagblad.dk
Fakta
SMS
Sms betyder short message service.
* En sms er en besked på max. 160 tegn og bogstaver. Den sendes til displayet på en mobiltelefon, enten fra en anden mobiltelefon eller fra en computer.
* Det koster fra 25 øre til 1 krone at sende en sms fra én telefon til en anden.
* Cirka 90 procent af unge mellem 15 og 18 år har en mobiltelefon. Fem procent ønsker sig en, og de sidste fem procent vælger bevidst ikke at have en.
* Mange unge sender mellem fem og ti sms´er om dagen. Nogle sender langt flere. Piger sender lidt flere end drenge.
Kilde: Ph.d.-stipendiat Ditte Rasmussen, Syddansk Universitet, Odense