Prøv avisen

Her vælger patienterne selv kunsten på væggene

65-årige Tom Magnussen har selv valgt kunsten på sin stue på Odense Universitets­hospital. Det er de to sygeplejersker Charlotte Mose (tv.) og Anne Holm Nyland, der står for kunstprojektet på hospitalet. Foto: Johnny Wichmann/billedbyroet.

Patientens Kunstbibliotek er et nyt forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, der skal undersøge, om selvvalgt kunst øger patienternes velvære og gør dem trygge

Det minder mig om min ungdom. Førhen gik jeg altid tur i skoven om morgenen og aftenen, og på det her billede kan man ikke se, om det er solopgang, solnedgang eller måske midt på dagen.

65-årige Tom Magnussen sidder på sengekanten på den lille tomandsstue på Odense Universitetshospital, hvor han for tiden er indlagt. Mens han taler, ser han op på væggen, hvor et indrammet billede af en sommergrøn skov bryder den ellers sterilt hvide hospitalsvæg.

LÆS OGSÅ: Godt nyt om den aldrende hjerne

Han er tydeligvis glad for billedet, som han selv har valgt. Som led i et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan selvvalgt kunst på patienternes sengestuer påvirker de indlagtes velvære og egenomsorg, har han nemlig blandt 25 stykker indrammet kunst fået lov at håndplukke netop det, han helst selv vil ligge og kigge på under sin indlæggelse.

Forskningsprojektet, som Tom Magnussen deltager i, og som er støttet af Knud og Dagny Andresens Fond, er blevet døbt Patientens Kunstbibliotek og er på flere områder banebrydende, fortæller de to sygeplejersker, der står i spidsen for projektet.

I dansk kontekst har der ikke tidligere været forsket i, hvordan det påvirker patienterne, at de har kunst, som de vel at mærke selv har valgt, hængende inde på deres stue, og det er også nyt, at det handler om patienter med somatiske (fysiske) sygdomme og ikke psykiske, siger Charlotte Mose.

Hun er ledende oversygeplejerske på Odense Universitetshospitals endokrinologiske afdeling, der blandt andet behandler diabetikere, mennesker med knogleskørhed og patienter med stofskifteskygdomme. Hun suppleres af sin kollega, udviklingssygeplejerske, cand.cur. Anne Holm Nyland.

Det er velkendt, at der hænges kunst op på gangarealer og ventelokaler, men sjældent på patientstuerne. Og sker det, er det som regel personale eller konsulenter, der har valgt kunsten, siger hun.

Siden marts har de to sygeplejersker været i gang med at indsamle de data, der i 2014 skal lede frem til et svar på, om den selvvalgte kunst gør en forskel under patienternes indlæggelse. Til den tid vil i alt 130 patienter have deltaget i projektet ved ud over at vælge kunstværker at have svaret på spørgeskemaer og deltaget i fokusgrupper.

Indtil nu har cirka 25 mænd og kvinder mellem 18 og 80 år været igennem undersøgelsen, og allerede nu kan der ses nogle tendenser.

Overordnet set oplever de deltagende patienter det som noget positivt, kan vi se, ligesom der er en tendens til, at de fleste vælger naturbilleder og frasorterer den abstrakte kunst, siger Anne Holm Nyland, men understreger dog, at det kun er foreløbige resultater, som let kan ændre sig.

Allerede da de gik i gang med projektet, vidste Anne Holm Nyland og Charlotte Mose fra udenlandsk forskning, at mange patienter har en forkærlighed for naturalistisk kunst frem for abstrakt. Derfor er der blandt de i alt 25 kunstværker, som bruges til projektet, 20 naturbilleder, der spænder lige fra svaner, over åkander til skovbilleder, som det Tom Magnussen har hængende på sin stue.

Men det er endnu for tidligt at konkludere på, hvorfor de indlagte patienter i den danske undersøgelse ofte vælger billeder fra naturen. Gode bud kunne dog være, at det skaber genkendelighed og tryghed i de ellers fremmede omgivelser.

Helt konkret er det de kliniske sygeplejersker på Endokrinologisk Afdeling, der sørger for det praktiske omkring billederne i hverdagen.

Når patienterne indlægges på en af de tre udvalgte patientstuer, der indgår i forskningsprojektet, får de en mappe udleveret af en af de tilstedeværende sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, hvori alle billeder fremstår i miniatureudgaver. Herudfra vælger de tre i en prioriteret rækkefølge, og hvis førsteprioriteten er ledig, kommer den straks op at hænge på væggen. Derefter noteres valget ned og afrapporteres til os, forklarer Charlotte Mose om fremgangsmetoden.

Om kunsten på væggen kan betyde kortere indlæggelser og hurtigere helbredelse er usikkert, men det er heller ikke formålet med forskningsprojektet at finde ud af det, understreger de to sygeplejersker.

I vores forskning koncentrerer vi os om den holistiske patientomsorg og om at finde ud af, om kunsten kan øge et selvoplevet velvære og egenomsorg. Har patienterne større lyst til at stå op om morgenen, føler de sig mindre angste, og kan de bedre holde ud at være på hospitalet?, spørger Anne Holm Nyland og fastholder, at det vil kræve et helt andet forskningsarbejde, hvis man skulle vurdere kunstens indvirkning på længden af indlæggelsen.

Men er det overhovedet en opgave for hospitalspersonale at bekymre sig om, hvorvidt den rigtige kunst på væggene kan gøre patienters velvære bedre?

Man kan da godt mene, at det er et luksusområde, og det er selvfølgelig heller ikke som sådan det vigtigste. Det vigtigste er selvfølgelig, at patienterne passes og plejes godt i forhold til deres sygdom. Men hvis vi nu finder ud af, at det faktisk har rigtig stor betydning for patienternes velvære, kan det måske føre andet godt med sig og på den måde blive vigtigt, siger Charlotte Mose.

Selvom de to sygeplejersker langt hen ad vejen fungerer som en fælles primus motor på projektet, er de ikke idékvinderne bag. Det er derimod Karsten Andersen, der ud over at være kunstinteresseret er partner i virksomheden Sonovision, som arbejder med helende arkitekturløsninger til sygehuse og plejehjem.

Han blev inspireret af et radioprogram, hvori han hørte en læge fortælle om, hvordan kunst kan virke helende på patienter. Det gjorde indtryk på ham og fik ham til at kontakte Endokrinologisk Afdeling, som han vidste var en meget forskningsorienteret afdeling på Odense Universitetshospital.

Jeg synes, det lød ret fantastisk og talte både med dygtige fagfolk og læste bøger om emnet. Og hvis man kan gøre noget med kunst, så patienterne får det bedre under indlæggelsen, synes jeg, at det er virkelig godt, siger han.

Karsten Andersen, der står for at udvælge kunsten og få den indrammet, forestiller sig, at der også kan være økonomiske fordele, hvis forskningsresultaterne viser sig at bekræfte hypotesen om, at kunsten kan fremme patienternes velvære.

I de kommende år skal bygges nye superhospitaler til mange milliarder, og en lille del af anlægssummen skal naturligvis bruges på udsmykning. Hvorfor så ikke lade os inspirere af noget, som vi ved virker?.