Prøv avisen

Herfra min verden går

Trods sin lille størrelse rummer Klejtrup hele verden. I 1943 anlagde Søren Poulsen byens turistattraktion, "Verdenskortet", som er skabt af sten, vand og jord ved bredden af Klejtrup sø. - Foto: Flemming Jeppesen

Danmark er fuld af landsbyer. Mange af dem kæmper med affolkning, butiksdød og skolelukninger, mens andre blomstrer op med nye fritidstilbud og fællesskaber. Vi tog til landsbyen Klejtrup i Himmerland for at tage pulsen på livet der

Goddav! En ældre mand stopper op med sin rollator og løfter hånden til en hilsen, da vi passerer hinanden foran Dagli' Brugsen. Det samme sker lidt senere, da en kvinde med en flok mindre børn, sandsynligvis en dagplejemor, går forbi. Sådan gør man her: hilser på hinanden.

Selvom der spredt ud over Danmark ligger 4000 byer, der har under 1000 indbyggere, den officielle definition på en landsby, er det de færreste af os, der bor der. Ifølge Danmarks Statistik lever kun godt 13 procent af befolkningen i landsbyer og landdistrikter. Den øvrige befolkning kan have en forestilling om, at livet på landet på den ene side er den rene idyl med betagende natur og kaffekopper på rødternede duge og på den anden side en slags tilbagestående samfund præget af landsbytosser og gyllespredning. Begge forestillinger er lige forkerte, for ifølge eksperterne bliver forskellene mellem land og by mindre og mindre.

Vi besluttede at sætte fingeren et tilfældigt sted på danmarkskortet for at finde ud af, hvordan der egentlig er derude på landet. Fingeren ramte landsbyen Klejtrup i Sydhimmerland mellem Viborg og Hobro.

Klejtrup rummer hele verden i sig. Turistattraktionen "Verdenskortet", skabt af sten, vand og jord ved bredden af Klejtrup Sø af en af byens stolte sønner, Søren Poulsen, i 1943, tiltrækker hvert år besøgende fra - ja, hele verden. Verden måler 45 gange 90 meter i Klejtrup og siges at være det største atlas, der findes.

På en solbeskinnet mandag i juni tager Klejtrup og omegn sig umiddelbart ud fra sin bedste side. Som noget, der minder om indledningen til en Morten Korch-film faktisk. Bølgende marker med knæhøjt korn ned til en sø, en hvidkalket middelalderkirke knejsende på byens højeste punkt og et rødt- og hvidstribet byfesttelt på Dagli?Brugsens parkeringsplads. Men, skal det vise sig, mandag kan ikke anbefales som besøgsdag. Første skuffelse er bagerbutikken. Her er der åbent alle dage fra 6.30 til 18.00 - undtagen mandag. Det samme gælder Søkroen og grillbaren: mandagslukket. Og også hos Lokalhistorisk Arkiv møder vi en låst dør.

Bager John Frøslev skulle så egentlig holde fridag. Det gør han ikke. Sammen med lærlingen har han som sædvanlig været oppe ved totiden for at bage. Og da vi møder ham ved nitiden, er han lige blevet færdig med at køre brød ud til fjernere liggende landsbyers brugser og købmandsforretninger samt til Hobro Sygehus.

- Folk er da flinke til at handle her, men det kan altså kun løbe rundt, fordi vi også har de her leverancer ud af huset, siger John Frøslev, der netop har haft 25-års-jubilæum som bager i Klejtrup, Imellem bagerbutikkens skilte med formbrød, kanelsnegle og det særlige fedtfattige Klejtrupbrød hænger noget så usædvanligt som en hjertestarter. Den skal være med til at sikre borgernes tryghed og er anbragt i bagerforretningen ud fra den simple logik, at det er her, der er mennesker i flest af døgnets timer. John Frøslev har da også været på førstehjælpskursus, men er rigtig godt tilfreds med, at der indtil videre ikke har været brug for apparatet.

Også på den mere end 150 år gamle Søkroen er Hanne Holm, eller krokonen som hun kaldes i byen, på arbejde på det, der retteligen burde være hendes fridag. Hun går rundt med støvsugeren, for efter weekendens selskab trænger der altså til at blive gjort rent, og lige nu er der ikke andre til det.

Søkroen ligger i Klejtrups oprindelige bymidte. I dag er bymidten skubbet lidt mod vest og er centreret omkring Dagli'Brugsen, bageren og en genbrugsbutik til støtte for Kirkens Korshær. De tre butikker udgør tilsammen Klejtrups butiksliv. Fra butikkerne er der frit udsyn til kirken, som har ligget på bakketoppen siden 1100-tallet. Kirken er en del af et tresogns-pastorat, derfor er hver tredje søndag gudstjenestefri, men så er søndagene med højmesse til gengæld også nogenlunde velbesøgte, fortæller Kirsten Hougaard Pedersen, der er formand for Klejtrup Menighedsråd.

- Det står fint til med kirkelivet her. I gennemsnit er vi nok omkring 20 til den almindelige søndagsgudstjeneste, og det synes jeg er meget godt i forhold til byens størrelse. Men vi kunne da godt bruge nogle flere unge mennesker i kirken, siger hun.

Der bliver også jævnligt arrangeret koncerter og foredrag i kirkeligt regi. Til de store arrangementer bliver ekstrastolene hevet frem, så der bliver plads til omkring 150 folk i landsbykirken.

I forrige århundrede havde Indre Mission stærke rødder i byen, og det fik byens grundtvigianere til at hente prædikanter udefra. Men i dag er splittelsen væk. Sidste år blev Klejtrups gamle missionshus revet ned, og kirken er nu i gang med at bygge et nyt sognehus, som både kirken og Indre Mission kan bruge

- Med det vil der være mulighed for at lave endnu flere kirkelige aktiviteter i byen. Blandt andet skal der være plads til mini-konfirmander, foredrag og aktiviteter efter gudstjenesten. Vi har også talt om at lave noget for dem, der sidder alene, og nogle flere arrangementer for unge mennesker. Vi har mange forskellige idéer, siger Kirsten Hougaard Pedersen.

Det mandagslukkede indtryk fortager sig, da vi når frem til Dagli?Brugsen. Her er der ikke alene gang i handlen, men der bliver også skålet i håndbajere og spist røde pølser med stærk sennep, fordi der bliver holdt rejsegilde på en kommende udvidelse af butiksarealet. Sidste års overskud på 900.000 kroner ud af omsætningen på 23 millioner skal investeres i fremtiden, har uddeler Erling Andersen bestemt. Han overtog forretningen for to et halvt år siden og er imponeret over lokalbefolkningens loyalitet.

- Jeg må sige, at jeg som tilflytter er benovet over det sammenhold, der er i byen, siger han.

Sammenholdet ved Mette Nielsen noget om. Hun er byens lokale medlem af byrådet i Viborg og har, siden hun flyttede til Klejtrup i 1993, været med til at sætte en masse ting i gang. Blandt andet en stor naturlegeplads, der blev til med hjælp fra 100 frivillige. Det er også hende, der kan tage en stor del af æren for, at Klejtrup i 2004 blev kåret til "årets landsby" af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark.

- Klejtrup har landsbyens nærhed, hvor man kender hinanden og står sammen om det, man gerne vil have til at ske. Samtidig har vi storbyens kvaliteter i form af masser af tilbud, siger hun og nævner blandt andet koncerterne i salen på Klejtrup Musikefterskole, som bliver flittigt besøgt af lokalbefolkningen.

Det næste projekt, der optager Mette Nielsen, er "Børn i fremtidens landsby", der er skabt i forbindelse med Klejtrups borgerplanarbejde. Målet er blandt andet at trafiksikre skolevejene, at lave et søbad og udvikle et nyt mødested i byens gamle købmandsgård.

I den anden ende af aldersskalaen er en anden af byens ildsjæle, Jon Pugholm, ved at få en af sine hjertesager gennemført. Taget er i disse dage ved at blive lagt på Klejtrup Friplejehjem, der skal bestå af 24 ældreboliger og fælleslokaler placeret på en naturskøn bakketop med storslået udsigt. Byen har tidligere haft et plejehjem, men det blev sparet væk af Viborg Kommune, og nu er der ingen steder at flytte hen for de gamle, der er i byen, men som ikke længere kan klare sig selv.

- Med et friplejehjem prøver vi at gå samme vej, som friskolerne har gjort med stor succes, fortæller Jon Pugholm, som har skaffet en del af de nødvendige 40 millioner kroner hos fonde og gennem en lokal indsamling, resten er lånefinansieret. Plejehjemmet bliver en selvejende institution, hvortil de ældre skal visiteres, men selv kan købe sig til ekstra ydelser som for eksempel gåture eller et dagligt bad.

- Her får man mulighed for at tage udgangspunkt i den enkeltes behov, og den tanke kan jeg rigtig godt lide, siger Jon Pugholm. Plejehjemmet skal efter planen beskæftige 30 medarbejdere og bliver dermed byens største arbejdsplads.

Der findes også enkelte dystre hændelser i den ellers så idylliske Klejtrups historie. Sidste år var det 125 år siden, at dobbeltmorderen Rasmus Mørke på en iskold vinterdag blev henrettet på Klejtrup Mark lidt nordvest for selve Klejtrup by. Forinden havde Rasmus Mørke begået et blodigt dobbeltmord på byens detaillist, Peder Pedersen, og dennes karl, Anders Bødker, i sommeren 1879. Henrettelsen af Rasmus Mørke var den næstsidste offentlige henrettelse i Danmark og skabte derfor stor offentlig opmærksomhed.

Også i dag er henrettelsen en af de populære fortællinger, når Ragna Kolind, som leder byens Lokalhistoriske Forening, arrangerer byvandringer eller hjælper folk med at finde deres rødder. Hun er selv opvokset på en gård i Klejtrup og bruger al sin fritid på lokalhistorien. Foreningen har eksisteret siden 1978 og har nu omkring 320 husstandsmedlemskaber fordelt over hele landet.

- Slægtsforskning er blevet noget af en dille. Med internettet er det nemmere for folk at hente oplysninger om deres slægt, men mange vil også gerne have krydret slægtshistorie med andre data, som de kan få her hos os. De vil gerne have de nærmere detaljer, om dengang deres oldefar fik hakket hånden af i en maskine, eller om dengang da hestene løb løbsk, fortæller Ragna Kolind.

Og hun er ikke i tvivl om, hvad der er byens særkende

- Sammenholdet og initiativet har altid været der. I generationer har folk altid taget taget initiativ til frivillige projekter. Vi ligger på hjørnet af de tidligere Aalborg, Viborg og Randers Amter og kan måske godt blive lidt glemt. Derfor har tankegangen altid været, at så må vi selv gøre noget, siger Ragna Kolind.

Jeg hedder Marius Pedersen. Jeg klipper mig selv. Farvel!

Med de ord blev barber Jens Kristian Riisgaard Pedersen "budt velkommen", da han i 1940 kom til Klejtrup for at overtage en af byens barbersaloner. Heldigvis var den salut enestående, og han kom til at befinde sig rigtig godt i Klejtrup. I dag er han byens ældste mand og snart klar til, som en af de første, at flytte ind på det kommende friplejehjem.

Som barber har han hørt de fleste af de historier, der gennem årene har floreret i Klejtrup. Men ikke et ord har han fortalt videre. Den selvvalgte tavshedspligt var en nødvendighed for at opretholde en god forretning, mener han. Desuden bryder han sig ikke om landsbysladder. Det er der i øvrigt ingen af dem, vi talte med denne mandag i Klejtrup, som gør, men de fleste er enige om, at "der bliver snakket". Folks interesse for hinanden er ikke altid positiv, og mange siger ikke tingene direkte til hinanden, men nøjes med at udveksle tredjepersons-oplysninger over hækken. Det er bagsiden af den medalje, der hedder Klejtrup.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

washuus@kristeligt-dagblad.dk

Jens Kristian Riisgaard Pedersen har boet i byen siden 1940, og dengang var der et rigt butiksliv. I dag er kun Dagli'Brgusen og bageren tilbage. - Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.
Klejtrup d. 21.06.09. - Foto: Flemming Jeppesen