Prøv avisen

Hvad Århus Å gemte

Jerrik Christensen fra firmaet Diamanten er rystet over, hvad folk har smidt i Århus Å. Her er han med en del af den mængde skrot, der er fisket op de seneste uger. – Foto: Lars Stenholt Kirkegaard - DIAMANTEN.

TA' SKRALDET: 700 cykler, flere brændeovne og hele trailerlæs med murbrokker er blandt den enorme mængde affald, der er hevet op af Århus Å. Rådmand går ind for bøder til miljøsvinerne

Jerrik Christensen er kort og præcis, når han beskriver sine medborgeres mildest talt lem- fældige omgang med affald i Århus midtby:

Folk er nogle forfærdelige svin.

Som formand for et sjak på seks mand, heriblandt dykkere, fra nedbrydningsfirmaet Diamanten i Langå har han de seneste uger praktisk taget stået med hænderne nede i skidtet.

Firmaet har haft ansvaret for oprydningen af Århus Å, der på en strækning gennem midtbyen er frilagt for at give plads og stemning til et stadig mere pulserende cafeliv. På en lun sommerdag kan atmosfæren lede tankerne hen på udendørslivet i sydeuropæiske storbyer.

Århusianerne er stolte af å-strækningen, men ikke særlig gode til at passe på den. I de seneste seks uger har Jerrik Christensen og hans sjak oplevet, hvor meget mere besværligt det er at rense åen end at svine den til. Ikke færre end 700 cykler har de hevet op af dybet. Foruden op mod 100 indkøbsvogne, en anseelig stak vejskilte, cafestole, parasolfødder, olietønder og så de helt store og tunge ting som brændeovne, gamle robåde og hele trailerlæs med murbrokker. I de sidste tilfælde måtte de have en kran til hjælp.

Det har været ret underligt og meget overraskende, at vi pludselig befandt os midt i en flydende losseplads, siger Jerrik Christensen, der kun har hovedrysten tilovers for århusianernes manglende affaldskultur.

Under oprydningen vendte sjakket tilbage til nogle markerede punkter på åstrækningen, hvor der var brug for kranhjælp, og her ventede der dem endnu en ubehagelig overraskelse. Foruden det tunge skrot, som kranen skulle trække op, var der nemlig inden for få uger fyldt op med al slags skidt igen.

Det var helt paradoksalt at vende tilbage til et sted, hvor vi havde renset op et par uger i forvejen, og så nærmest være nødt til at starte forfra. Mange mennesker havde forarget fulgt vores oprydning, men alligevel var der dumpet nye cykler og cafestole i åen, siger Jerrik Christensen.

Det var efter store oversvømmelser sidste vinter, at Århus Kommune besluttede at kortlægge åens løb fra Solbjerg Sø til Århus Havn for at finde ud af, om vandet bestemte steder havde særlig svært ved at komme væk. De store mængder affald er dog først og fremmest bjærget på en forholdsvis kort strækning fra broen ved Ceres Bryggerierne til udløbet i havnen, det vil sige, at det er borgerne i Århus midtby, der har skaffet sig af med gamle brændeovne, bildæk, cykler og alt muligt andet affald ved simpelthen at smide det i åen.

Rådmand i Århus Kommune Peter Thyssen (R), der har affaldshåndteringen som et af sine ansvarsområder, er også overrasket over den mængde affald, der er blevet fisket op af Århus Å. Han ser skrotmængden her som et symptom på det svineri, der i øvrigt er i byen og som han meget gerne vil til livs.

Rådmanden bakker blandt andet op om miljøminister Connie Hedegaards (K) lovforslag om, at det skal koste penge at smide affald i naturen. Ministeren har foreslået, at det skal koste 5000 kroner at smide affald uden for genbrugsstationer og 1000 kroner at tabe sit slikpapir eller andet småskrald alle andre steder end i en skraldespand.

Det er ellers ikke radikal politik at ville uddele bøder, men i det her tilfælde er jeg enig i, at det skal prøves. Vi kan som kommune sætte nok så mange penge og ressourcer af til at samle affald, men det hjælper ikke meget, hvis der ikke er opbakning hos borgerne. Derfor skal der sættes ind med kampagner og tiltag, der kan bearbejde folks holdning, siger Peter Thyssen.

Han har blandt andet indledt et samarbejde med sin parti- og affaldskollega Klaus Bondam i Københavns Kommune. Desuden har Århus Byråd netop vedtaget at afsætte et årligt beløb på fem millioner kroner ud over det, der i forvejen bruges til affaldshåndteringen. De 400.000 kroner skal bruges på holdningsbearbejdende kampagner, mens resten blandt andet skal bruges til ekstra tømninger af skraldespande og en mere fleksibel storskraldsordning.

Jeg vil desuden prøve at differentiere betalingen på affald på en måde, så de butikker, hvis kunder sviner mest, også kommer til at betale den højeste pris. Det er ikke rimeligt, at boghandleren betaler lige så stort en afgift som fastfoodrestauranten. Det er jo ikke svært at se, hvor der svines mest, siger Peter Thyssen.

washuus@kristeligt-dagblad.dk