Hvad blev der af kefirsvampen?

Kefirsvampen var populær at dyrke for 20-30 år siden. I dag støder man yderst sjældent på den, for den passer ikke til vores moderne livsstil

Kefirsvampen er i historiens løb blevet tilskrevet en række positive egenskaber. Ud over myten om, at den skulle sikre et langt liv, har den ry for at hindre mavesår, mavekatar, hudsygdomme, blærebetændelse, forhøjet blodtryk, grøn stær og flere andre sygdomme. –
Kefirsvampen er i historiens løb blevet tilskrevet en række positive egenskaber. Ud over myten om, at den skulle sikre et langt liv, har den ry for at hindre mavesår, mavekatar, hudsygdomme, blærebetændelse, forhøjet blodtryk, grøn stær og flere andre sygdomme. – . Foto: Arkiv.

Syltetøjsglasset med kefirsvampen havde sin faste plads på naboægteparrets køkkenbord tilbage i 1980erne. Lige ved siden af kaffekanden og marmeladekrukken.

Den hytteostlignende svamp, der svømmede rundt i mælk, blev dagligt passet og plejet efter alle kunstens regler: Den hvide væske med svampen i blev hældt gennem en sigte og ned i et glas, svampen blev skyllet under koldt vand, lagt tilbage i syltetøjsglasset og igen overhældt med mælk.

Ægteparret nedsvælgede dagligt den lunkne, yoghurttykke, gærsmagende væske, mens de lovpriste dens egenskaber og fortalte om, at i Kaukasus, hvor svampen stammer fra, bliver folk meget gamle, fordi de drikker kefir.

Naboerne blev da også begge over 90 år. I dag er de døde, og man fristes til at sige, at det samme er kefirsvampen. I hvert fald støder man yderst sjældent på den.

Engang kunne kefir på karton købes i alle velassorterede supermarkeder. Men i 1993 valgte Arla Foods, der dengang hed MD Foods, at tage produktet ud, fordi der ikke var salg nok i det. Kefir forhandles dog på karton i andre lande, for eksempel i Sverige og Tyskland.

Kefir adskiller sig fra andre surmælksprodukter, fordi den indeholder både gærsvamp og mælkesyrebakterier. Gærsvampen giver den karakteristiske gærsmag. På grund af gæren har kefir også en alkoholprocent på cirka en.

Ifølge lektor ved Suhrs Seminarium i København Elin Kirkegaard er det næppe på grund af smagen, at folk drikker kefir.

Tilhængere af kefir kan lide den, fordi de tror på dens gode virkninger, siger hun.

Kefirsvampen er i historiens løb blevet tilskrevet en række positive egenskaber. Ud over myten om, at den skulle sikre et langt liv, har den ry for at hindre mavesår, mavekatar, hudsygdomme, blærebetændelse, forhøjet blodtryk, grøn stær og flere andre sygdomme.

Forskning har vist, at kefir menes at være en af de fødevarer, der har en positiv virkning på helbredet. Dens blanding af mælkesyrebakterier og gærsvampe lejrer sig i tarmene og beskytter dermed mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer, siger Elin Kirkegaard.

Om det er sandt, at mennesker i Kaukasus lever længere end gennemsnittet, ved hun dog ikke.

Det er jo sjældent bare én ting, der gør, at en befolkningsgruppe lever længere. Der kan være mange andre faktorer, og måske spiser de i det hele taget særligt sundt i Kaukasus, siger hun.

Men selvom meget tyder på, at kefir har en positiv virkning på helbredet, er den altså gået af mode i dag.

- Kefir passer ikke til en moderne livsstil. Det er jo besværligt at passe en kefirsvamp. Man skal huske at skylle den hver dag, og hælde ny mælk over den, og det hænger ikke rigtig sammen med tilværelsen for travle mennesker, siger Elin Kirkegaard, der selv i perioder har dyrket svampen.

Hun afviser dog ikke, at kefiren en dag kan få en renæssance.

Der er i øjeblikket meget fokus på såkaldt funktionelle fødevarer, og lovgivningsmæssigt er der også åbnet for, at man kan berige fødevarer til gavn for helbredet, og her kan kefiren måske komme ind, siger Elin Kirkegaard og tilføjer, at den måske ville blive mere populær, hvis noget af gærsmagen blev fjernet.

mad@kristeligt-dagblad.dk