1930'erne
Mange almindelige danskere blev ramt af arbejdsløshed, og for to tredjedel af landets befolkning var gaverne små, og for hver fjerde dansker var der ingen julegave i de første år af 1930'erne, hvor krisen for alvor kradsede, og niveauet for julegaver nåede et nulpunkt. For de mere velstillede var der ingen smalle steder. Drengene ønskede sig trompeter, trommer, faner, geværer af træ og sabler, så de kunne lege krig, mens pigerne skrev dukker og dukkekomfurer på ønskelisterne.
1940'erne
Der var ikke så mange bløde pakker, fordi beklædning var rationeret, men der blev givet meget trælegetøj, og i 1944 var det store hit en påklædningsdukke af den fire-årige prinsesse Margrethe til piger. Drengene legede krig og ønskede sig elastolin soldater, som var tinsoldatens afløser. Elastolin soldaterne var forholdsvis dyre, men populære.
1950'erne
De bløde pakker vender tilbage med sokker, vanter og lange underbukser. I 1950'erne har de bløde pakker deres storhedstid. Mange hjem har en nøjsomheds økonomi, men i takt med at Danmark begynder at komme på foden igen efter krigen, bliver julegaveønskerne større: Ski, skøjter, guitarer og noder. De første rejsegrammofoner holder deres indtog på børneværelserne, og man ønsker sig 78'er-plader.
1960'erne
Plasticlegetøjet får sit gennembrud, og mængden af julegaver til børn øges kraftigt med ikke særligt store og ikke særligt dyre gaver som matchbox biler og årshæfter af tegneserier som "Rasmus Klump" og "Knold og Tot". I midten af 1960'erne kom techno-bilerne frem og blev en stor succes hos drenge, som ellers ønsker sig alt, hvad der kan minde om westernkulturen fra knaldhættepistoler til cowboyhatte, mens piger ønsker sig poesibøger og dukkevogne. Men også plader med Beatles er udbredte.
1970'erne
Der bliver generelt givet større, men lidt færre gaver end i 1960'erne. Lego stormer frem som mange drenges foretrukne legetøj. Drenge, som ikke er gamle nok til Lego, ønsker sig togbaner fra svenske Brio. Pigerne ønsker sig Barbiedukker. Kasettebåndoptageren står på mange ønskelister, for så kan man optage musik fra radioen.
1980'erne
Det er fattigfirserne med kartoffelkur og nedgang i købekraften, men samtidig præges perioden af, at EF's indre marked er en realitet. Flere udenlandske producenter markedsfører legetøj til danske børn. Pigerne ønsker sig My Little Pony, drengene holder fast ved Lego, mens både piger og drenge ønsker sig smølfer, som findes i mere end 100 varianter. Dreje-terningen, Rubiksterning, er et hit hos begge køn. Walkmen og VHS maskinen vinder frem, og mange ønsker sig videofilm, men de er dyre. I takt med at der er kommet flere computere i flere hjem, ønsker børn sig Pacman-spil.
1990'erne
Tv-reklamer afsendt af store, internationale legetøjskoncerner præger børnenes ønsker, som spænder fra motormus og Ninja Turtles til Lego, som nu også bliver noget, mange piger ønsker sig. Meget af legetøjet er knyttet til historier, som børnene kender fra film så som Superman, Batman, Spiderman og figurene fra Disneys univers. Mange drenge ønsker sig bordfodbold. Spilkonsoller som Playstation og Gameboy vinder frem.
2000'erne
Barbie udfordres af de såkaldte Bratz-dukker, men piger ønsker sig også store dukkehuse, som kan minde om dem, som deres bedstemødre legede med. Drengene ønsker sig spilkonsoller og spil til dem. Til mange af filmene knytter der sig et helt univers af både film og legetøj, hvad enten man er vild med Harry Potter eller Indiana Jones. I flere familier vinder et begrebet som "fælles julegaver" frem, hvor en familie for eksempel giver hinanden en WII (spilkonsol, red.), hvor alle kan lege på tværs af generationer i den kærlighedskult, som familiejulen er blevet i 00'erne.
Kilde: Museumsinspektør Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer
