Alle har en familie. Den kan dog se ud på mange måder. I den kommende tid sætter Kristeligt Dagblad fokus på familien og dens betydning. Følg med i serien her.
Kære brevkasse
Vi har med interesse fulgt med i mange af brevkassens temaer ikke mindst i den sidste tid, hvor der har været fokus på brud i vigtige relationer mellem forældre og voksne børn eller svigerbørn.
Når vi læser disse beretninger om bedsteforældre, som ikke kan eller må se deres børnebørn, bliver vi dybt taknemmelige for, at vi ikke er valgt fra, og at vi har god kontakt med alle vores syv børnebørn. Men vi har en anden smerte og et dilemma, som ligner lidt. Det er en aktuel situation, som vi ikke helt ved, hvordan vi skal tackle. Kort fortalt så handler det om, at vores ældste datter er ved at gå fra sin mand gennem 15 år. Vi ved, at hun har fundet en anden. Hun er fast besluttet på at ville skilles. De har tre børn sammen, to mindre børn og en teenager. Vi har kendt vores svigersøn, siden han var helt ung.
LÆS OGSÅ:Børn i klemme
Vi kan godt forstå vores datter på nogle områder og ønsker også at lægge øre til hendes argumenter og forståelsesramme, og vi ved også, at vi ikke har set det, de har haft at slås med, på samme måde som hun. Men midt i det hele bliver vi triste, for vores svigersøn er også et venligt menneske, og vi bliver triste over at tænke på det, som vores tre skønne børnebørn skal igennem.
Vi ved også, at vores svigersøn ikke ønsker denne skilsmisse, og at han altid har holdt af at komme hos os, og han er kommet og gået, som om det var hans andet hjem. Hvad gør vi nu i forhold til ham? Vi ønsker ikke at såre vores datter så dybt, at hun får et dårligt forhold til os. Hun er vores elskede datter, og selvom vi ikke forstår alle hendes beslutninger, så ønsker vi jo et forhold til hende og hendes børn i fremtiden. Så vi vil ikke gøre ting nu, som sårer hende for dybt.
Men så er der vores svigersøn, som vi har kendt i snart 20 år. Hvordan skal vi nu forholde os til ham? Det er jo ikke os, der skal skilles, og alligevel kan vores forhold jo ikke blive, som det har været. Vi kender hans forældre og familie, og vi har haft oplevelser sammen igennem årene. Skal vi nu lægge afstand til ham og dem? Og hvordan gør vi det så viseligt som muligt? Vi bor i nærheden af dem, og kan vi nu stadig være børnepassere i de perioder, hvor han har børnene eller hvordan? Man kan sige, at vi ikke har ønsket et brud, men fordi vi elsker vores datter, og hun har taget et valg, så kan vi ikke blive ved med at have det samme forhold til vores tidligere svigersøn. Men samtidig er han stadig vores børnebørns far. Og vi ved, han holder af os, og vi ved, han har det svært i denne tid. Hvordan handler vi i alt dette? Hvis det holder mellem vores datter og hendes nye kæreste, så skal vi jo også forholde os til en eventuel ny svigersøn. Tak, om I vil give os lidt råd midt i en svær tid.
Venlig hilsen Karin og Poul
Kære Karin og Poul
Tak for jeres spørgsmål. Vi ved, at der er mange, der sidder med nogle af de samme svære overvejelser. Så tak, fordi I giver sprog til det dilemma, som bedsteforældre kan stå i.
I skal til at forholde jer til et tab af en svigersøn igennem mange år – et tab med sorg for begge parter. I kan ikke forhindre det, men I kan forsøge at give det ord, så det ikke er usagt imellem jer. Sig det, som det er til ham, så han oplever jeres forståelse og jeres overvejelser. Sig, at I har holdt af ham og hans familie, og at det er en sorg for jer, at det ikke skal være sådan fremover, som det har været, men at I står uden indflydelse på det.
Han skal også vide, at I stadig ved, at han er jeres børnebørns far, og at I ønsker at være de støttepersoner, som kan gøre det så godt som muligt for børnene også fremover.
Hvorvidt I kan foreslå jeres tidligere svigersøn at hjælpe ham i perioder, hvor han har børnene, og hvorvidt I kan se ham indimellem, bliver I nødt til at tage en meget grundig og viselig snak med jeres datter om. Spørg hende, hvad hun tænker om den kommende tid. Det er klart, at I ikke kan vide, hvordan tingene former sig på den lange bane. Der kan blive nye forhold både det ene og andet sted. Det, som I må forholde jer til nu, er, hvordan I kan agere i forhold til jeres svigersøn, samtidig med at I tager jeres datter med på råd, så der spilles med så åbne kort som muligt.
Og så er I nok ikke dem, som lettest kan trøste jeres svigersøn lige for tiden, men anbefal ham eventuelt at tale med en, som kan være god og gavnlig for ham, og forklar ham, at I vil være der for børnene ikke mindst i den kommende tid, hvor meget skal forandres. Da er jeres trygge, forudsigelige base et rigtigt godt sted for børnene. Tal godt om både deres far og deres mor til børnene.
Sig måske også til dem, at det ikke er let for jer, og at det sikkert heller ikke er let at være dem, så har de nogen, som forstår, uden at de skal have ansvaret for at gøre jer glade igen.
I kan eventuelt også invitere jeres svigersøn hen til jer en dag, hvor I siger ham tak for al den tid, I har kendt hinanden, eller I kan skrive et respektfuldt brev, hvor I udtrykker jeres omsorg og forståelse. Det er jo en form for afsked med et livskapitel, selvom I sikkert vil ses i ny og næ fremover. Det, som var engang, er nu slut, og der foreligger en helt ny situation.
Selvom det kan lade sig gøre, at I bevarer en jævn kontakt med jeres svigersøn, så er det også værd at overveje, om det vil være godt for ham på længere sigt, for det kan blandt andet også være med til at ribbe op i hans eget tab af sin kone igen og igen ved at være ind over hendes "univers" for tit.
Måske er der andre læsere, der har erfaret lignende ting i deres liv, og som også har gode råd til, hvordan man agerer så viseligt og nænsomt som muligt som pårørende til en skilsmissefamilie.
Mange hilsener
Annette og Jørgen Due Madsen