Prøv avisen

Hvorfor har vi det ikke bedre, når vi har det så godt?

– Illustration: Morten Voigt.

Trods stress, ensomhed og et højt forbrug af alkohol og antidepressiv medicin er Danmark fortsat det lykkeligste land i verden, viser ny rapport. Hvordan hænger det sammen?

Danmark scorer i undersøgelse efter undersøgelse førstepladsen som verdens lykkeligste folk. Men hvordan hænger det sammen med, at 455.000 danskere spiser antidepressive piller mod angst og depression og dermed har et 50 procent højere forbrug af depressionsmedicin end gennemsnittet i andre sammenlignelige lande?

At 13 procent af den voksne danske befolkning angiver, at man ofte eller meget ofte føler sig nervøs eller stresset?

At 860.000 danskere drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, og at 140.000 er afhængige af alkohol?

LÆS OGSÅ: Hvorfor er danskerne så lykkelige?

Og at mellem 5 og 10 procent af danskerne er ensomme og uden kontakt til andre mennesker?

Hvorfor har vi det ikke bedre, når vi har det så godt?

Det er oplagt at stille spørgsmålet til den norske præst og forfatter Per Arne Dahl, da det er lånt fra titlen på en af hans bøger, der udkom i 2002:

Danskerne har ikke behov for mere lykke, men mere mening, siger Per Arne Dahl i telefonen fra Norge.

Spørgsmålet er, om lykke er en brugbar målestok for, hvad der betyder noget i livet. Det er i hvert fald tankevækkende, at en af Danmarks mest kendte personer, filosoffen Søren Kierkegaard, havde en kommentar til spørgsmålet allerede for 200 år siden. Han skrev, at hvis lykken er et mål i sig selv, ophører den med at være lykke. Hans pointe var slet og ret, at lykke aldrig må blive et mål i livet, men kun må være frugt af noget.

Vi har alle erfaringer med, at lykken er lunefuld, og ofte bliver lykke knyttet sammen med individets egen nydelse, som igen ofte skaber misundelse i omgivelserne. Manden fra Nazaret lokkede da heller aldrig med lykke, men Guds engle på marken uden for Betlehem lovede en glæde for hele folket, en glæde, der var knyttet til frelserens fødsel, siger Per Arne Dahl.

FN vedtog i 2011 en resolution, der opfordrer lande til at inddrage lykke i den måde, som fremskridt måles på. Fra USA over Storbritannien, Holland, Tyskland og Frankrig til Kina og Japan er man i gang med at udvikle parametre til at måle lykke. Andre lande som Canada, Hongkong, Bhutan og Thailand har længe gjort det.

LEDER: Det lykkeligste folk i verden

I FNs egen verdensomspændende rapport, World Happiness Report, der udkom første gang i 2012 og sammenfatter en lang række internationale lykkeundersøgelser blev Danmark igen kåret til verdens lykkeligste land. Og herhjemme foreligger der nu også en helt ny rapport, Der er et lykkeligt land en kortlægning af årsagerne til danskernes lykke, som er udarbejdet af tænketanken Institut for Lykkeforskning i samarbejde med Danica Pension.

Men at Danmark er så lykkeligt et land, har Özlem Cekic, der er medlem af Folketinget for SF og er partiets sundheds- og psykiatriordfører, sat spørgsmålstegn ved i en kommentar på sin Facebook-profil. Til Kristeligt Dagblad siger hun:

Danmark er et af de mest lige lande i verden, fordi forskellen mellem top og bund ikke er så stor, og der er lige adgang til sundhed, uddannelse og socialt sikkerhedsnet. Vi har et velfærdssamfund, der er værd at anerkende. Men der er også en anden virkelighed i Danmark, som vi ikke er så gode til at vise eller tage alvorligt. Og det er, at der er store grupper mennesker, der bliver ekskluderet og marginaliseret. Og når vi har 455.000 danskere fra 4 til 92 år, som får antidepressiver, hvordan kan vi så være et af verdens lykkeligste lande?.

Ensomhed er et ret stort problem. Der er også en række andre forhold. Efter min mening har vi et samfund, der udvikler sig i en bekymrende retning. En kæmpe gruppe står uden for arbejdsmarkedet, og et stigende antal af dem, der er på arbejdsmarkedet, bukker under med stress. Der er en kæmpe stor gruppe, der får medicin mod depression. Og en kæmpe gruppe børn cirka 80.000, og tallet er stigende der får medicin i form af Ritalin, fordi de har fået diagnosen ADHD. Så spørgsmålet er, om vi har indrettet et samfund, der er sundt. Jeg savner i hvert fald en melding om, hvad vi kan gøre i forhold til mental sundhed og inklusion på arbejdsmarkedet. Og derfor er det svært for mig at juble over en rapport, der udråber Danmark til et af verdens lykkeligste lande, siger Özlem Cekic.

Når nu lykken er en flygtig størrelse, hvordan bruger forskerne så lykkebegrebet i deres målinger? Ifølge direktør Meik Wiking, Institut for Lykkeforskning, der står bag rapporten Der er et lykkeligt land, kan man tale om to former for lykke: den kortvarige og den langvarige.

LÆS OGSÅ: Danskerne er gode til at se glasset som halvt fyldt

Den kortvarige er den euforiske stemning, man kan opleve i helt særlige situationer som sin bryllupsdag, fødslen af et barn, og når man er forelsket. Langvarig lykke er en grundlæggende tilfredshed med livet og uafhængighed af øjeblikkets omstændigheder. Det er den form for lykke, man forsøger at kvantificere i internationale lykkemålinger.

Meik Wiking forklarer, at når danskerne klarer sig så godt i lykkeundersøgelser, skyldes det, at der er relativt få ulykkelige mennesker i Danmark. Rapporten Der er et lykkeligt land viser således, at når spørgsmålet Hvor lykkelig er du? bliver stillet, og der kan svares på en skala fra 0 til 10, svarer 80 procent af de adspurgte danskere 7, 8, 9 eller 10. Når det samme spørgsmål bliver stillet til bulgarere, svarer cirka 50 procent 5 og derunder.

Det skal ikke forstås sådan, at vi har et perfekt samfund i Danmark, hvor der er mange ensomme og mange på antidepressiv medicin. Og den ulykke, som nogle føler, kan blive forstærket af, at man befinder sig i et relativt lykkeligt samfund, er der noget, der forskningsmæssigt tyder på. Det, som vi ser på i denne type undersøgelser, er, hvad det er for samfundsmæssige strukturer, der gør, at der over år kan måles en høj grad af lykke, siger Meik Wiking.

I rapporten nævnes otte faktorer som de væsentligste årsager til Danmarks førsteplads på lykkens top 10: tillid, tryghed, velstand, frihed, arbejde, demokrati, civilsamfundets sammenhængskraft og balance mellem arbejds- og familieliv.

De to vigtigste faktorer er tryghed og tillid. Det forhold, at nogle tager sig af os, hvis vi mister arbejdet, bliver syge og ikke længere kan klare os selv, reducerer vores utryghed. Tillid er noget, vi har tilfælles med de øvrige nordiske lande, som altid klarer sig godt på lykkeområdet. Tillid reducerer usikkerhed og bekymring i hverdagen og kan handle om små ting, som at man tør efterlade poden i en barnevogn uden for en café, mens man er inde at få en kop kaffe eller at man har glemt sin pung hjemme, når man skal betale hos cykelsmeden, og han siger, at man kan betale senere. Sådan noget er med til at klare hverdagen bedre.

Velstand og frihed er også vigtige faktorer. Vi kan se, at rige lande klarer sig bedre end fattige, og det er ikke så mærkeligt. Friheden handler om, at vi uagtet forældres indkomst kan studere, hvad vi vil, og selv sætte kursen for vores liv. På det personlige plan er de nære, sociale relationer vigtige. Det handler ikke om at have 500 venner på Facebook, men venner, som ser og hører os, og som vi kan stole på, siger Meik Wiking.

På Danica Pensions hjemmeside har 10.000 personer deltaget i en lykkemåling, hvor man på en skala fra 0 til 10 skulle angive sin tilfredshed med sine sociale relationer og med sin husstandsindkomst. Hvad angik de sociale relationer, var den laveste score 4,5 og den højeste 8,4, mens tilfredsheden med husstandsindkomsten svingede fra en score på 7 til 7,5.

Meik Wiking peger på, at det laveste tal for tilfredsheden med de sociale relationer svarer til borgerkrigsramte folks traumatiserede tilstand, mens der kun er 0,5 til forskel mellem den laveste og højeste tilfredshed med ens hustandsindkomst.

Til det kan det konstateres, at det er sørgeligt at stræbe efter højere indkomst, når det viser sig, at det ud fra et lykkeperspektiv kunne give et bedre liv, hvis man investerede i relationer til andre mennesker, siger han.

Det bekræfter ensomhedsforsker, lektor, cand.psych. Mathias Lasgaard, Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.

Der er ingen tvivl om, at vores sociale relationer og samhørighed med andre er meget væsentlig for vores tilfredshed. Når der i undersøgelser spørges om, hvad der er vigtigt for dig og din oplevelse af tilfredshed, vil svaret lyde: familie og venner. Det prioriteres højere end økonomiske ressourcer og andre privilegier og bliver ratet højere end helbred.

Det viser, at vi er meget sociale af natur, og at vores tilfredshed, lykkefølelse og livskvalitet i høj grad er bygget op på, at vi har relationer og kontakt til andre. Det handler ikke om hvor mange, men mere om kvaliteten af relationer. Når vi skal herfra, er der heller ikke så mange på dødslejet, der taler om, hvilke huse og biler de har købt eller om deres karriere, men om de nære relationer. Det er også dem, som er i fokus i begravelsestalerne om han eller hun er lykkedes med det, siger Mathias Lasgaard.

Hans forskning viser, at mellem 5 og 10 procent af danskerne på tværs af aldersgrupper ofte er ensomme. Og at cirka 20 procent indimellem føler sig ensomme. For de 5-10 procent har ensomheden alvorlige konsekvenser for helbred og det psykiske velbefindende det kan udvikle sig i en nedadgående spiral, hvis tilstanden er vedvarende.

Min pointe er, at hvis store dele af befolkningen var meget ensom, kunne det have givet en langt lavere score i undersøgelser af lykkefølelsen. Så når vi angiver, at vi er så lykkelige, kan det hænge sammen med, at hovedparten af os har en rimelig stor tilfredshed med de sociale relationer.

Men der sker i disse år store forandringer i samfundsstrukturen, fordi den måde, vi organiserer os på, ændrer sig radikalt. Der er i dag langt flere skilsmisser end tidligere, hvilket medfører en anden måde at indrette kernefamilielivet på. Ægteskabet er traditionelt det, der beskytter helheden og sikrer højere livskvalitet og mindre ensomhed. Men det forhold, at mange familier bryder op, og vi får en mere individualistisk kultur, kan være grobund for ensomhed. Jo mere vi vælger os selv og selvrealisering frem for relationer og familie og venner, jo mere får vi bagsiden af det individualiserede samfund, som er mere ensomhed, siger Mathias Lasgaard.

Tilbage til Per Arne Dahl, der mener, at danskerne ikke har behov for mere lykke, men for mere mening. Han mener, at danskerne nu bør stille sig selv spørgsmålet, hvordan lykken kan forankres i en dybere kilde til mening og glæde. Og han henviser til den østrigske psykiater Viktor Frankl, der arbejdede med at udvikle en terapiform, der kan hjælpe mennesker med at finde retning og mening med livet.

De, der har mening med tilværelsen, har også retning i tilværelsen. For Viktor Frankl var noget af det vigtigste at være et medmenneske. Det bliver man ved at indse, at man selv har behov for et medmenneske. I det øjeblik, du indser det, bliver du også i stand til at se andre menneskers behov for et medmenneske. Og som frugt af dette får livet en mening, som det ikke har haft før. Man får ikke nødvendigvis lykke og harmoni, men retning. Den, der har fundet den mening med tilværelsen, dør aldrig en håbløs død, siger Per Arne Dahl.

Han kunne godt ønske sig en større ydmyghed i forhold til en forståelse af, at vi ikke fik livet selv alene. Og siger, at det er ved at erstatte dyrkelsen af individet med omsorgen for fællesskabet, at vi får mening, mens individualismen i den vestlige kultur mest har været optaget af at få lykke.

Det er næsten blevet en menneskeret. Og hvis ikke vi får lykke, er det andre mennesker, der er noget i vejen med, siden magien i livet er forsvundet. Derfor så jeg gerne, at vi bliver mere optaget af mening end lykke. Og den, der finder mening, føler også glæde, men ikke den lidenskabelige lykke, som er lunefuld og tilfældig, siger Per Arne Dahl og tilføjer:

Jeg tror, at vi har brug for en himmel over livet for at leve på Jorden. Vi har behov for, at noget er større end os selv, så vi ikke går under af egne begrænsninger. Jeg tror ikke, at Gud vil give det danske folk mere lykke det tror jeg, han er meget lidt optaget af. Men jeg tror, at han inderligt gerne vil give danskerne mere mening og større menneskelighed og et liv, der bærer frugt af relationer i stedet for ønsker om succes og lykke.

Tallene i artiklen er baseret på oplysninger fra Sundheds-styrelsen, Statens Serum Institut, Statens Institut for Folke-sundhed, Institut for Lykke-forskning og ensomheds-forsker, lektor, cand.psych. Mathias Lasgaard, Syddansk Universitet