Prøv avisen

Hypnose er meget mere end manipulation

Hypnose er en slags fokuseringstilstand, som har fællestræk med yoga, meditation og dagdrømme. Blot er der tale om en kontrolleret tilstand, som ud over at behandle psykiske problemer som angst, stress og traumer også kan lindre og fjerne smerter. -- Modelfoto: Leif Tuxen.

I trance Hypnose bliver i stigende grad brugt i sundhedsvæsenet. Alligevel har metoden svært ved at slippe af med sit ry som sceneunderholdning eller manipulerende metode til at udnytte andre mennesker. Ny bog forsøger at afmystificere hypnose og give gode råd til praktikere og patienter

Hypnose leder automatisk tankerne hen på stakler, der i trance hopper rundt som kaniner eller lader sig udnytte til kriminelle handlinger, når de har stirret på et svingende pendul. Godt hjulpet på vej af litteratur, film og tv-show, hvor hypnose bliver brugt til at skræmme og underholde. Selvom hypnose i stigende grad bliver benyttet i sundhedsvæsenet for eksempel til at kurere tandlægeskræk og lindre smerter hos fødende kvinder, er det stadig en forkætret disciplin, som mange af os nærer forbehold over for. Men det vil klinisk psykolog Anne-Marie Harnum gerne gøre op med.

– Gennem alle de år, hvor jeg har arbejdet med hypnose, har jeg erfaret, at folk er lidt bange for hypnose eller i hvert fald er forbeholdne over for det. Det skyldes, at det har en aura af gøgl og sceneoptræden, og det er meget ærgerligt. Men det er jo også, fordi hypnose er lidt mystisk, og fordi vi ikke præcis kan forklare, hvordan det kan lade sig gøre. Og det, folk oftest er nervøse for, er naturligvis at miste kontrollen over sig selv, siger Anne-Marie Harnum, der for nylig har skrevet bogen "Hypnose afmystificeret".

Som titlen antyder, har hun sat sig for at skrive en bog, der gør op med myter om hypnose og samtidig giver gode råd til praktikere i sundhedsvæsenet, der kunne tænke sig at anvende teknikken.

Bogen har en videnskabelig, kritisk tilgang og fortæller om, hvad der sker fysisk under hypnosen, hvilke tilstande man kan behandle og om den nyeste forskning i emnet. Desuden kommer bogen med caseeksempler fra forfatterens egen praksis og fortæller både om selvhypnose og andre former for mental træning og visualiseringsteknikker, der lægger sig op ad hypnose.

Hypnose kan måske bedst beskrives som en fokuseringstilstand, som har fællestræk med yoga, meditation, dagdrømme og andre former for fordybelse. Blot er der tale om en kontrolleret tilstand, som, hvis den bruges rigtigt, ifølge Anne-Marie Harnum kan bruges til ikke kun at behandle psykiske problemer som angst, stress og traumer, men også til smertelindring i forbindelse med tandlægeskræk eller som støtte til fødende kvinder. Og herhjemme bliver teknikken i stigende grad brugt af klinikere, lige fra psykologer og læger til jordemødre og tandlæger.

– Hypnose gør det muligt at bearbejde selv vanskelige problemer hurtigt og mere effektivt end ved almindelig samtaleterapi, fordi hypnosen udnytter menneskets evne til at fokusere, siger Anne-Marie Harnum, der har brugt metoden i sit arbejde som psykolog i over 20 år.

I bogen forklares forskellige fobier, søvnforstyrrelser og andre traumetilstande som en slags negativ selvhypnose, hvor man er fokuseret på eller optaget af bestemte tanker, billeder og fornemmesler og udelukker positive og konstruktive tanker. Her kan hypnosen være med til at skifte de destruktive tanker ud med mere positive og styrkende tanker. Under hypnosen kan behandleren for eksempel arbejde med patientens indre billeder og for eksempel forestille sig sine negative tanker som en gøende hund, man fjerner sig fra eller sende sine negative tanker væk i en luftballon eller putte dem ned i storetåen. Det kan lyde fjollet, men det virker, forsikrer Anne-Marie Harnum. Hypnose kan også være med til at fjerne fokus for eksempel fra smerte eller noget, man er bange for, hvilket ifølge forfatteren gør det anvendeligt for eksempel i forbindelse med operationer.

Det er ikke alle, der er lige hypnotiserbare eller har lige let ved at gå i trance. Og andre elementer skal også være til stede, for eksempel er det en forudsætning, at der er etableret tillid mellem behandler og klient, samt en tro på, at det kan lade sig gøre. For eksempel er børn ofte let hypnotiserbare, fordi de har gode evner for fantasi, og deres kritiske sans endnu ikke er så veludviklet. Men ellers kan det være svært at sætte fingeren på, hvorfor nogle mennesker er nemmere at hensætte i trance end andre. Og Anne-Marie Harnum kan stadig blive dybt fascineret, hvis hun møder et menneske i sin praksis, som har særligt let ved at gå i trance.

– Jeg kan stadig få gåsehud, når jeg oplever, hvordan det virker, og hvor slående effektivt det er, samtidig med at det er en meget blid og respektfuld måde at arbejde på, siger hun.

Hun gør meget ud af at fjerne alle forbindelser til mystik og gøgl i sit arbejde. Der er hverken penduler eller krystaller i hendes praksis, og Anne-Marie Harnum knipser ikke med fingrene eller går klædt i flagrende gevandter.

– Jeg er en ganske almindelig psykolog, og der er ikke noget hokuspokus i mit arbejde. Jeg får folk til at fokusere ved hjælp af en konverserende teknik, hvor jeg for eksempel kan bede personen om at fokusere på vejrtrækning eller på, hvilken del af kroppen der allerede er begyndt at slappe af.

Men har skeptikere ikke ret i, at hypnose er noget, man skal være varsom med?

– Jo da. Primært på grund af al den angst og de fordomme, der er omkring hypnose. Det skyldes jo netop, at hypnose er blevet misbrugt. Det er dem, der misbruger hypnose, man skal være bange for – ikke hypnosen. Og det er også en af mine primære grunde til at skrive bogen – at jeg vil oplyse om, hvad hypnose er, og hvad man kan bruge det til. Jo mere vi ved, jo mindre risiko er der for at blive udsat for fidusmagere eller kvaksalvere, siger Anne-Marie Harnum.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk