Prøv avisen

I skyggen af et misbrug

Fra Katja Hemming Hansen var syv, til hun fyldte 14 år, drak hendes mor. Nu er hun aktuel med en dokumentarfilm om det at vokse op i skyggen af en misbruger. -- Foto: Line Hjorth.

Selv for voksne er det tabu at fortælle om en barndom med forældre, der har et misbrug. Det mener journalisten Katja Hemming Hansen, der er aktuel med en dokumentarfilm om sin egen opvækst med en alkoholiseret mor

– Jeg var et af de børn, der tidligt bad om at få en nøgle, så jeg selv kunne låse mig ind. Det fik jeg ikke, men jeg fik lov til at gå alene hjem, fortæller journalisten Katja Hemming Hansen i DR Dokumentaren "Min mor drak – et voksent barns bekendelser".

Når hun kom hjem fra skole, sad hun og ventede på sin mor på trappeopgangen, det var da bedre end at vente på fritidshjemmet efter lukketid.

– Jeg forsøgte at lade som om, det var det mest naturlige i verden for en lille pige at sidde og lave lektier i opgangen. Jeg forsøgte at glemme, hvad jeg følte, men inderst inde var jeg selvfølgelig rædselslagen for, at der skulle være sket min mor noget. Engang blev det hen ad aften, før hun kom hjem. Hver gang jeg hørte en ambulance udenfor, frygtede jeg det værste. Når hun afleverede mig om morgenen på fritidshjemmet før skoletid og kyssede mig farvel, var jeg altid bange for, om det var sidste gang, jeg så hende. Men selvom jeg godt var klar over, at der var noget rivravruskende galt derhjemme, så viste jeg det aldrig og talte ikke med én eneste voksen om det.

Katja Hemming Hansens mor begyndte at drikke, da hun blev skilt fra Katjas far. På det tidspunkt var Katja syv år, men hun blev hurtigt voksen og måtte tage ansvar.

– Min mor havde tit hvidvin stående i køleskabet. Mit projekt blev at sørge for, at hun drak så lidt som muligt, så når hun vendte ryggen til, hældte jeg så meget som jeg kunne ud og håbede, at hun ikke opdagede det. Det er noget, vi har grinet meget af senere, fordi hun dengang godt kan huske, at hun indimellem syntes, det svandt lovlig hurtigt i flaskerne, griner Katja.

– Det gode var, at min mor blev så dejlig medgørlig, når hun blev fuld, så kunne jeg lokke penge ud af hende til slik, noget der ellers var nærmest umuligt. Hvis jeg altså bare lige tog et par øller med fra tanken. Men hun var også oprigtig bange for at miste min lillebror og mig, så hun fortalte os, at vi ville blive fjernet, hvis vi fortalte nogen om, hvad der foregik derhjemme. Så udover at forsøge at få min mor til at drikke så lidt som muligt, havde jeg et andet projekt. Ingen måtte for alt i verden finde ud af, hvad der foregik derhjemme. Det betød, at jeg sjældent havde venner med hjemme, fordi lejligheden som regel sejlede. Hvis jeg endelig tog legekammerater med hjem, så sørgede jeg for at rydde op, så godt jeg kunne.

Da Katja Hemming Hansen var otte-ni år forsøgte moderen at begå selvmord, og den lille storesøster måtte på bedste beskub forklare Falckredderne, hvilke piller moderen havde taget.

– Det betød, at jeg derefter gjorde alt for at holde min mor glad. Det var her, jeg begyndte at ignorere mine egne følelser og mine egne små og store børneproblemer. For hvis min mor havde det godt, var det også godt for mig.

Det var først, da jeg blev ældre, at jeg viste min mor, at jeg ikke brød mig om, at hun drak, som når jeg demonstrativt lugtede til hendes tekop og konstaterede, at der ikke var te i koppen.

Moderen drak, fra Katja var godt syv til omkring 13-14 år. Men en dag kaldte moderen Katja og broderen sammen med de ord, der fik det hele til at falde på plads: "Jeg er alkoholiker".

– Hun har senere fortalt, at hun gjorde det for vores skyld. Hun var simpelthen bange for, hvad der ville ske med os, hvis hun fortsatte. Der skal en helt fantastisk indre styrke til for at stoppe, for min mor er selv et offer, der havde sine grunde til at drikke. At hun magtede det, er jeg meget stolt af, men det var også vigtigt for mig, at hun erkendte, at hun havde ladet sit problem gå ud over os. At det havde nogle konsekvenser for os. For på den måde blev min virkelighedsopfattelse bekræftet, og det har været ualmindeligt vigtigt og helende at blive bekræftet i, at der var noget galt derhjemme. Ens virkelighedsopfattelse bliver vendt på hovedet, og ens følelser træder i baggrunden, når man vokser op med en alkoholmisbruger. Og det er en af de ting, som jeg først er ved at lære nu. At tro på det, jeg mærker og føler.

Men vreden over fortiden ligger stadig og ulmer.

– Min vrede over fortiden har fået mig til at være meget hård ved min mor. Jeg elsker hende jo stadigvæk. Men jeg har gjort det svært for hende at være sammen med mig, fordi jeg i den grad er efter hende over ting i nuet, der dybest set bunder i fortiden. Det er først nu, jeg er blevet opmærksom på, hvor meget den vrede fylder, og hvor meget jeg har forsøgt at undertrykke den. Og det hænger sammen med at være tro over for det, jeg mærker og føler. For det gælder også min vrede. Jeg håber, at den med tiden kommer til at fylde mindre, hvis jeg accepterer, at den er der.

Katja Hemming Hansen retter på sine store briller, inden hun tilføjer:

– Det er også grunden til, at jeg har lavet filmen. For at forsone mig med fortiden og forsone mig med min mor. At fortælle min historie og den virkelighed, som jeg levede i og lever i nu, har længe ligget som et behov i mig. Også fordi jeg synes, at der er et behov for at bryde et tabu. Alle ved, at børn tier om deres forældres alkoholproblemer. Men det ironiske er, at det stadig er et tabu at tale om, når man bliver voksen. Jeg synes, at det er vigtigt at vise, hvad det koster at lade børn bære byrder, de ikke skulle have haft. Voksne skal bære deres egne byrder eller dele dem med andre voksne. For man kan bare se på statistikkerne, hvis man vil vide, hvad der sker med børn af alkoholikere. Mange bliver selv alkoholikere eller ender med tunge depressioner. Og selvom jeg er sluppet nogenlunde helskindet ud på den anden side, har det selvfølgelig også påvirket mig. Som teenager reagerede jeg i den grad. Som en anden viking drak jeg igennem med mine veninder og opsøgte slagsmål nok til at give mig karantæne fra stamdiskoteket i flere omgange. Det har også påvirket mig i nære relationer. For eksempel mit valg af kærester og veninder, hvor jeg føler, jeg skal tage en masse ansvar.

– Men jeg tror, at en af årsagerne til, at jeg ikke selv er endt i den kedelige ende af statistikken, er, at jeg trods alt havde voksne omkring mig, der forstod at vise mig opmærksomhed.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

"Min mor drak" bliver vist første gang på DR 2 på søndag kl. 19.00