Prøv avisen

I sporerne på Kierkegaard

Mathilde Walter Clark har i en række tv-programmer iført sig pandelampen for at stille skarpt på, hvad det vil sige at være menneske. Hun spørger blandt andre Ghita Nørby, Niels Hausgaard og Jørgen Leth "Hvem er du?" og "Hvornår blev du dig?" - Foto: Leif Tuxen.

Hvad skaber et menneske? Hvem er jeg? Hvordan vælger jeg det rigtige? Filosoffen og forfatteren Mathilde Walter Clark har gjort en levevej ud af tilværelsens store spørgsmål. Lige nu kan hun opleves på DR 2, hvor hun har sat vor tids eksempler på Søren Kierkegaards arketyper stævne i programmet "I syv sind"

Filosofihistorie på fjernsyn? Jo, tak. Den øvelse ville blive cirka lige så let som at lave en eksotisk rejsebog fra det centrale Polen eller forklare teorien bag kvantemekanik på fem minutter. Forfatter og filosof Mathilde Walter Clark vidste godt, at risikoen for at blive enten søvndyssende eller overfladisk var stor, da hun sagde ja til at folde de spørgsmål, der til alle tider har optaget mennesket, ud i et tv-program på DR 2 over syv søndage. Men den 39-årige filosofiuddannede forfatter med de dansk-amerikanske rødder sagde alligevel ja til at lave et miniprogram, der skulle undersøge, "hvordan jeg bliver mig".

Mathilde Walter Clark er netop hjemvendt fra en åben forelæsning på det teologiske fakultet, da Kristeligt Dagblad besøger hende. Hun sidder nu ved spisebordet i det lille grå byhus i Nyboder-kvarteret, som hun deler med kæresten. En klejn, sortklædt kvinde med små bevægelser og store grin, der gennem hele sit professionelle liv har beskæftiget sig med eksistens, søgen og tvivl. Først på filosofistudiet og siden i sit forfatterskab. Da hun nu skulle behandle temaet på tv, vendte hun blikket mod en af sine helte fra studietiden.

- Jeg har altid været meget glad for Søren Kierkegaard, fordi han har en meget konkret måde at skitsere menneskets forskellige tilgange til verden på med sine tre arketyper: æstetikeren, etikeren og den religiøse. Den klassiske måde at læse om dem på er, at de skildrer tre stadier, så man først er æstetiker, dernæst etiker og så religiøs, men jeg ser dem som forskellige måder at anskue verden på, og min tanke var, at det kunne være skægt at gå ud i verden og interviewe netop de typer om det at være menneske.

Derfor opsøgte Mathilde Walter Clark syv kendte danskere, som hun mente mestrede livet, og hver især repræsenterede Kierkegaards arketyper i deres tilgang til livet.

- Forfatteren Jørgen Leth var indlysende som æstetikeren - det sansende menneske, der lever fra øjeblik til øjeblik. Margrete Auken blev repræsentant for den religiøse, og jeg var også nødt til at tale kærlighed med Suzanne Brøgger, for måske kan vi ikke blive os selv uden mødet med den anden, forklarer Mathilde Walter Clark, der indledte med at spørge alle de medvirkende "Hvem er du?" og "Hvornår blev du dig?"

- Det er ikke spørgsmål, man plejer at stille andre mennesker. Selvom de er nok så vigtige. Man spørger i stedet: Hvad er du uddannet til? Hvad arbejder du med? Hvor bor du? Er du gift? Har du børn? Der er en ydre konceptuel og også begrænsende tryghed ved at placere os selv i forhold til andre på den måde, men når vi siger "hvem er du?", bliver det pinligt intimt, fordi vi spørger ind til noget, som ingen rigtig er sikker på.

Alligevel livede de medvirkende i programmet gevaldigt op ved spørgsmålet:

- Mange af dem, jeg interviewede, er vant til at blive bedt om at tale døgnflueagtigt om alt muligt. En mand som udenrigsminister Per Stig Møller skal snakke i minutkorte spinstyrede-termer om politik, men pludselig fik han lov at tale om noget af det, han brænder allermest for, nemlig hvordan man bliver en god samfundsborger.

Menneskelivet er som et uoverskueligt hav, vi alle sammen svømmer rundt i, og på et eller andet tidspunkt bliver vi ærligt talt trætte i armene og får brug for at klamre os til en bøje. "Har du ikke sådan en?" spørger Mathilde Walter Clark sangeren Niels Hausgaard i det ene program. Næh, det mener den nordjyske entertainer i grunden ikke, men han kommer i stedet med sit bud på, hvad fællesskabet betyder for den enkeltes identitet.

I programmerne fik Mathilde Walter Clark ikke ét klart svar på, hvordan man bliver sig selv.

- Og det er jo netop filosofiens væsen. Til ethvert givent svar er der nye spørgsmål. Det man kan lære af programmerne, når man har været i selskab med syv "livsmestre" og hørt deres relevante bud på at være menneske, er i stedet, at der findes forskellige perspektiver, og man behøver ikke at lægge sig fast på ét bestemt. Måske kan tilværelsen blive bedre, hvis man tør kigge på tingene med forskellige øjne.

Mathilde Walter Clark er slet ikke færdig med identitetsarbejde endnu. Til februar udkommer hendes nye bog, hvis omdrejningspunkt endnu engang er problemer med at være menneske. Den handler om en forfører, der har en (umulig) forestilling om at ville leve i ægteskabelig lykke. Derfor må han hele tiden veksle mellem forskellige identiteter.

- Der er utrolig meget dramaturgisk og tankemæssigt krudt i det emne. Hvem er jeg? Gør jeg nu det rigtige? Ser de andre mig nu som den, jeg er, eller den, jeg gerne vil ses som? Hvordan vil jeg gerne ses? Og svarer det til den, jeg er? De spørgsmål ulmer under ethvert menneskes handlinger, og det er også blevet en rød tråd i mit virke. Jeg kan ikke sige hvorfor. Måske bevarede jeg blot barnets evne til hele tiden at stille filosofiske spørgsmål, siger Mathilde Walter Clark og tilføjer med en lille latter:

- Eller også er det, fordi jeg endnu ikke har fundet den bøje, der giver mig tryghed i livets uoverskuelige hav.

terkelsen@kristeligt-dagblad.dk