En brunstribet kat går hjemmevant og med løftet hale op mod den lyseblå hoveddør, parat til at smutte med indenfor, så snart døren går op. Men den må have tålmodighed og vente lidt, mens dens ejermand, den klassiske guitarist Kaare Norge, fortæller om, hvordan han de seneste par år egenhændigt har renoveret det gamle hus fra 1877. De hvide mure ser da også både nypudsede og nykalkede ud, og bindingsværket er godt mættet med skinnende sort tjære. I et hjørne af haven har han opført et lille skur, som han blandt andet bruger til at øve sig på guitaren i.
Det er nu et par år siden, at han og kæresten, Birgit, efter at have kørt rundt på egnen syd for Aarhus og set på mange huse, bestemte sig for huset i den lille stationsby Mårslet. De faldt for den hygge og varme, det gamle hus udstråler. I 25 år boede Kaare Norge i en lejlighed i Aarhus midtby. Skiftet til husejer har ikke blot betydet, at han fandt sin hidtil godt gemte handymand frem, til stor forundring for ham selv i øvrigt, men han mener også, at skiftet fra by til land har styrket hans kreativitet som kunstner.
Som klassisk musiker spiller man næsten kun covernumre, men efter jeg er flyttet i mere landlige omgivelser, er jeg begyndt at komponere mere selv, fortæller den kendte guitarist, som på den senest udgivne cd Fiesta selv har komponeret to ud af skivens i alt 12 numre. Blandt andet det meget smukke flamencoinspirerede Danza la fiesta, som publikum ved de mange kirkekoncerter, han giver rundt omkring i det ganske land, har udtrykt stor begejstring for.
LÆS OGSÅ: Byboernes syn på landet er helt i skoven
I kølvandet af flytningen har Kaare Norge også fået sparket mere gang i en sideløbende og knap så kendt karriere som billedkunstner. Det smukt kurvede landskab med enge, marker og skove rundt om Mårslet, som han hver morgen cykler 10-12 kilometer lange ture i, er det foretrukne motiv i hans ofte meget abstrakte og farverige billeder.
Jeg er helt klart blevet mere produktiv af at bo på landet. Roen, freden og dét, at her er masser af plads, sætter en god cirkel i gang. Når jeg laver andre kreative ting, som at male billeder og bygge hus, mærker jeg en fornyet energi, når jeg igen sætter mig med guitaren. Alt sammen befrugter hinanden positivt og udvikler talentet, så man kommer videre i sin karriere. Som udøvende kunstner er jeg meget afhængig af nye indtryk. At flytte på landet har afgjort skærpet min musikalitet og gjort den endnu dybere.
Nye impulser får han også af snakken over hækken med naboerne, for ude på landet kommer man ofte hinanden mere ved, end når man bor i en by, har han erfaret. Her har man som udgangspunkt noget fælles at tale om haven og huset.
At der opstår andet end sød musik, når forskellige mennesker mødes, er cand.scient.soc. Pia Heike Johansen, der er lektor på Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, helt med på. Hun forsker i land- og by-relationer.
Nye idéer opstår bedst i mødet mellem forskelligheder. På landet er den enkeltes identitet ikke hele tiden til forhandling, som den kan være i byerne, hvor der sker så meget nyt, som alle halser efter for at være med på beatet. I byen må man være hurtig for at følge med. Det behøver man ikke på landet, hvor man i højere grad er den, man er. Måske lidt underligt, men det er der plads til. Roen gør, at man kan opbygge en anderledeshed, og når man mødes med andre, er der grobund for, at noget nyt kan opstå, forklarer Pia Heike Johansen, som mener, at det er myte, at de nye idéer opstår i byerne, og at kreativiteten blomstrer bedst der.
Det er tværtimod på landet, at de innovative miljøer trives, hvilket der desværre er alt for lidt fokus på i en tid, hvor man har en generel forståelse af, at landet er bagud. Måske er man i virkeligheden på forkant, idet man lægger grunden for, at der kan skabes vækst i byerne. Jeg vil gerne rejse diskussionen, for det er en vigtig samfundsfunktion at få land og by til at hænge bedre sammen ved at se og udnytte mulighederne i forskellighederne.
Pia Heike Johansen undrer sig over, at erhvervslivet ikke er mere opmærksomt på de fordele, der kan være i at have dele af en udviklingsafdeling placeret på landet. De øvrige dele af arbejdspladsen kan fint ligge i byen, mener hun.
Ønsker danske virksomheder at være innovative? Hvis de bare skynder sig at halte efter de andre, er det jo fint, at de ligger, hvor de gør. Søger man medarbejdere, der er gode til at tilpasse sig og gode til at sprede viden, er det også fint at ligge i byen. Vil man skabe noget nyt, skal man se sig om efter originalitet, foreslår Pia Heike Johansen.
Hun ser dog også positive signaler i tiden. Som eksempel nævner hun, at landsbyerne i de senere år er begyndt at vokse i flere yderkommuner, hvor man finder ud af, at man ikke kun skal fokusere på centerbyerne.
Når Pia Heike Johansen har behov for at fordybe sig i et forskningsprojekt, tager hun gerne til sit sommerhus på halvøen Hindsholm på det nordøstlige Fyn, hvor hun kan arbejde i fred og ro. Så går hun indimellem lange ture i det storslåede landskab og langs strandengene. Her trives hendes kreativitet godt.
Det er forskelligt, hvad vi søger. Ofte bliver landsbyer omtalt, som om de ens, men det er de ikke. Naturen, de er omgivet af, er meget forskellig, hvilket afspejler sig i de mennesker, der bor der. Et hyggeligt landskab, som for eksempel på Ærø med de små fine huse, tiltrækker folk, der lægger vægt på nære værdier som tryghed og familie. Her lader man nøglen sidde i bildøren og hoveddøren stå ulåst. Drømmere føler sig derimod tiltrukket af det høje landsskab med udsyn, som for eksempel findes nogle steder på Bornholm, hvor det er muligt at se helt til Sverige, siger Pia Heike Johansen, som beklager, at mange land- og yderområder i Danmark som følge af intensiv dyrkning på meget store arealer mister mangfoldighed og i mange tilfælde også bliver umulige at færdes på. Derved mister vi en vigtig inspirationskilde.
Entertaineren Niels Hausgaard har hjemme under den høje himmel i Vendsyssel. Her bor han, der også driver hestestutteri, bag klitterne i et fladt og forblæst landskab. På de grønne marker går de 30 heste rundt og æder sig mætte, og i dette landskab går sangeren og satirikeren og får idéer til et nyt show, mens han er i gang med noget helt andet.
Jeg går og bearbejder det hele inde i hovedet. På et tidspunkt udmønter det sig. Jeg sætter mig ikke ned og siger, at nu skal jeg skrive. Kunst er en måde at leve sit liv på, for mig er det ikke et fag eller et håndværk. Herude på landet er man henvist til sig selv og må selv finde på. Børn ude på landet bliver dygtige til at kede sig, og det er vigtigt. Derved bliver der grundlagt en tålmodighed, som der er behov for. Min datter kunne selv fylde sin tid ud, da hun voksede op her. Måske mødte hun naboens barn eller sad for sig selv. Børn herude kom i dagpleje hos naboen, men der er plads rundt omkring, og børnene er ikke lukket inde. De kunne gå, hvor de ville.
LÆS OGSÅ: Herfra min verden går
For Niels Hausgaard er roen på landet lige så vigtig som turnelivets og byernes uro ja, egentlig to sider af samme sag, når det gælder idéudvikling.
Når jeg kommer hjem fra en turné, går der lige en dag eller to, hvor jeg har abstinenser, men så har jeg vænnet mig til roen igen. Man skal være villig til at tage en kold tyrker, for man kan jo ikke leve sit liv i Tivoli. Men vekselvirkningen er god. Jeg ville ikke bryde mig om at leve et eneboerliv i fuldstændig afsondrethed, siger han.
Danmarks eneste professor i kreativitet, Lene Tanggaard Pedersen fra Aalborg Universitet, har ligeledes erfaring med at bo på landet. Da hendes mand, der er præst, fik embede i et landsogn, rykkede parret fra by til land.
I løbet af de ni år, vi boede på landet, lykkedes det mig at blive professor, siger Lene Tanggaard Pedersen, der mener, at karrierespringet kan have en sammenhæng med, at hun har haft ro til den nødvendige fordybelse.
Byen er så fuld af forstyrrelser og tilbud, der tager opmærksomheden. Det er en myte at tro, at kreativitet og idéudvikling handler om at kaste så meget som muligt op i luften på en gang, hvorefter der nok skal komme et eller andet ud af det. Der er tværtimod tale om et langt, sejt træk, hvor man må koncentrere sig om en ting ad gangen. Enkelthed er helt central, siger professoren.
Sammen med Christian Stadil, ejer af blandt andet Hummel og kendt som en innovativ erhvervsmand, udgav hun sidste år bogen I bad med Picasso, der via en lang række cases fra den danske erhvervs- og kunstverden giver masser af bud på, hvordan hver enkelt kan blive mere kreativ. En af de helt afgørende pointer i bogen er, at kreativitet trives på kanten.
Dermed menes blandt andet på kanten af eksisterende viden og på kanten eller i spændingsfeltet mellem forskellige brancher og forskellige mennesker og livsområder.
Et andet vigtigt råd er at tage en pause fra rutinerne.
En god idé popper ofte op, når man er ude at løbe, gå en lang tur eller er på ferie langt væk fra de vante omgivelser. Tilsyneladende nytteløse afbræk bliver således afsæt for nyskabelse, forklarer Lene Tanggaard Pedersen.