Prøv avisen

Ind i det magiske rum

Tegning: Peter M. Jensen.

Et stigende antal moderne, spirituelt søgende mennesker er gået på jagt efter sjælefred. Vejen dertil går via meditation og læremestre som Eckhart Tolle, forfatter til bestselleren "Nuets kraft". Tendensen kan ses som en modreaktion til coaching og selvrealiseringsprojekter, mener ph.d. i religionsvidenskab Iben Krogsdal

En mørkebrun, rynket, lidt tør rosin. Hvad sker der, hvis jeg helliger den min fulde opmærksomhed?

I sin form kunne den være et lille stykke bjergart. Den føles sej at trykke på og dufter ikke af meget. Men efter at have ligget på tungen et øjeblik og så et bid eksploderer rosinen inde i munden i et festfyrværkeri af syrlighed. Sådan kan en rosin altså opleves!

– Livet er som en dejlig rosin – hvis vi er nærværende og møder dagligdagen med et åbent sind, siger David Beermann.

Han er psykoterapeut, meditationslærer og sammen med sin hustru, Judith Beermann, indehaver af CoExistence, der tilbyder terapi, coaching, ledelsesudvikling og kurser. Det samlede virke har sin rod i mindfulness – en spirituel filosofi og praksis, der arbejder med at skærpe "evnen til at være i nuets virkelighed", som der står på hjemmesiden. Klienterne spænder fra enkeltpersoner over grupper til den svenske Tetra Pak-koncern.

Et vigtigt redskab for at kunne mestre "kunsten at være nærværende, opmærksom og bevidst i hverdagens skiftende øjeblikke" er meditation. Og det er en sådan lille seance med rosinen som genstand for opmærksomheden, at David Beermann har guidet Kristeligt Dagblads udsendte igennem – siddende med lukkede øjne og i skrædderstilling i hans hjem i Humlebæk.

Jeg er draget på jagt efter nuet. Det nu, som et stigende antal spirituelt søgende moderne mennesker, sekulariserede som religiøse, i den vestlige verden leder efter. Inspirationskilderne er læremestre som tyske Eckhart Tolle, hvis bøger alene i Danmark med "Nuets kraft" som topscorer har solgt i 80.000 eksemplarer, indisk-amerikanske Deepak Chopra og amerikanerne Byron Katie og Jon Kabat-Zinn, manden bag mindfulness. For de søgende handler det om det samme: længsel efter sjælefred.

For at nå dertil skal man populært sagt give slip på de tanker, der hele tiden kværner rundt i hovedet. Glemme alt om fortiden, holde op med at tænke på fremtiden og i stedet finde ind i nuet, hvor der er ren væren. Ifølge Eckhart Tolle er det ens dybeste selv og sande natur, man kommer i kontakt med i nuet, der er befriet for tanker, følelser, sorg og smerte. Om nuet bare er ingenting eller noget guddommeligt, er op til den enkeltes fortolkning.

Meditation er trods den fornyede stærke interesse ikke en ny opfindelse. Siden oldkirken har der også været en kristen tradition for meditation, hvor målet ikke er mødet med en selv, men gennem bøn og fordybelse i bibelske tekster at søge Gud. Og både i hinduistisk og buddhistisk tradition er meditation en vigtig del af den religiøse praksis.

Den moderne spirituelle version af meditation er ifølge Iben Krogsdal, ph.d. i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, tydeligt inspireret af buddhistisk tradition.

– Der hentes både tankegods og optagethed af meditative teknikker derfra. Og hvad enten det er Eckhart Tolle, Deepak Chopra eller en af de mange andre moderne læremestre samt hele mindfulness-bølgen, handler det om det samme: at blive fri af bundethed til fortid og fremtid og være i den rene væren. At slippe for bundetheden af verden og komme ind i en tilstand af tomhed.

– En af forklaringerne på optagetheden af nuet kan være, at man i en lang periode har været optaget af coaching-teknikker og dermed af at forholde sig til fremtiden. Det kan være hårdt hele tiden at skulle videre i en selvrealiseringsproces i den ydre verden. Og så kommer der en modreaktion. Når det ydre bliver for krævende og uoverskueligt, vender vi os indad mod vores egen indre verden. Så er det dér, kampen står. Nuet er nemmere at håndtere, især når udbuddet af konkrete teknikker til at arbejde med nuet er så stort. Man kan godt se optagetheden af nuet som en form for religiøsitet, hvor det, vi længes efter, ikke ligger uden for os selv, men inden i os selv, siger Iben Krogsdal.

Hun mener ikke, at den nye spirituelle tendens adskiller sig markant fra andre selvudviklingsbølger.

– Det er en ny gren, hvor det bliver et projekt at gå på kurser, lære teknikker og læse bøger. Teknikkerne i mindfulness og Eckhart Tolles filosofi er rettet mod den enkelte og mod, at den enkelte gør noget ved sine egne tanker. Det handler om bevidsthed om ens eget indre og er i første omgang udtryk for en form for selvoptagethed. Hvis jeg skal være lidt kritisk, så risikerer nogle af de her teknikker at blive et formål i sig selv. Det kan blive til en ikke særlig god selvoptagethed, hvor man ryger ud af verden for at sidde i hver sin væren som i klostre.

– Formålet er, at når man bliver mere bevidst om sin egen måde at være på, bliver man også bedre til at gå ud og gøre noget sammen med andre. Men det ændrer ikke på, at det stadigvæk dybest set er det enkelte menneske, der skal frelse sig selv, siger Iben Krogsdal.

Over hele verden og også i Danmark har Eckhart Tolle en stor tilhængerskare, der har fællesskaber på nettet og mødes til såkaldte silent retreats, stilleaftener, hvor der mediteres efter hans anvisninger. Et af stederne er i Ollerup på Fyn, hvor terapeut og konsulent Janni Vindelev, der driver virksomheden Vindelev.com, står for åbne aftener med meditation og dvd-film med Eckhart Tolle. Hun kalder det for nærværstræning, og det samme har hun i fem år undervist i for medarbejderne i Middelfart Sparekasse.

– Jeg tror, at meditation for mange giver rum til at få fat i sjælen. I Danmark er vi ikke ret gode til at sige, at vi er kristne og har ikke længere en kultur for at have noget at tro på. Verden er så travl, og vi bliver overfyldt med informationer, og her er meditation en modvægt.

– Vejen er at lære at være nærværende og med i det, vi gør. Både når man hakker gulerødder sammen med sine børn og er ude i hverdagen og sammen med andre mennesker. Jeg synes ikke, at vi skal sidde som i Østen og meditere på en sten. Men det kan være nødvendigt for at mærke, hvor meget vi er i vores tankers vold, siger Janni Vindelev.

Spørgsmålet er, hvorfor især Eckhart Tolle og hans spirituelle erfaringer har så stor appel. Ifølge Flemming Bindslev, fagbogsredaktør på Borgens Forlag, der udgiver Tolles bøger, skyldes det, at han er en beskeden mand, der taler om sine egne oplevelser.

– Han er tydeligvis autentisk og forsøger aldrig at pådutte eller sælge noget. Han har ikke som udgangspunkt et budskab. Det er tydeligt, at på grund af den måde, de fleste lever på, er der brug for mere stilhed og at vende tilbage til de gratis glæder. Og dem er Eckhart Tolle rigtig god til at beskrive. Hvis det kan lykkes for en at få sig anbragt i nuet, indebærer det en stærkere oplevelse af alt det, der foregår rundt omkring, som naturen, farver, ens egen krop og andre mennesker, siger Flemming Bindslev.

Nuet dyrkes både af ikke-troende og kristne. Ph.d. i religionsvidenskab Iben Krogsdal mener ikke, at det står i modsætning til kristendommen.

– Kristendommen vil på ingen måde underkende nuet. Men det vigtigste i luthersk kristendom er altid relationen til andre. Ifølge den almindelige kristne opfattelse er vi forbundet til hinanden og sat til at hjælpe og være sammen med hinanden. Fokus er ikke først og femmest på selvbevidsthed, men på bevidsthed om andre. I luthersk kristendom er bundetheden til dagligdagen helt central for livet. Det er at stå i gæld til, at skylde noget, at være sat til at leve sammen og være forpligtede på hinanden. For i kristen forstand er det livet med de andre, der tæller, siger Iben Krogsdal.

Tilbage til Humlebæk og psykoterapeut og meditationslærer David Beermann og hans bud på, hvorfor interessen for meditation er blevet så stor.

– I dag er folk meget søgende efter, hvad meningen med livet er, siger han og citerer den russiske forfatter Tolstoj fra romanværket "Anna Karenina": "Broen er det kunstige liv, og afgrunden er livet selv".

– Vi er ikke rigtig til stede i det liv, vi lever på broen, men gør det, der skal gøres. Vi er bange for at falde ned i livet selv og miste kontrollen. At vågne op i livet kan opleves meget ubehageligt.

Ifølge David Beermann bygger mindfulness på en idé om, at vi alle er født i en væren af følelsesmæssige kvaliteter som styrke, kærlighed, kraft og omsorgsfuldhed.

Efterhånden som vi vokser til, opbygges et "jeg", som stræber efter lykke og forsøger at undgå ubehag. Essensen i mindfulness er at arbejde på at få mere accept af sig selv og andre og af livet, som det kommer, hvad enten det er i form af glæde, vrede eller sorg. Kort sagt at møde livet, som det er og finde tilbage til sin væren.

– Den paradoksale forandring er, at ved at være med det, der er, bringes der en accept ind, som får det ubehagelige til at opløses.

David Beermann, der oprindelig er uddannet lærer, har også arbejdet med drama og begyndte i 1990?erne at uddanne sig til psykoterapeut.

– Min mor, der var tysk flygtning, havde en talemåde, der lød sådan: "Man glaubt zu schieben, aber wird geschoben". Man tror, man skubber, men bliver skubbet. Vi tror jo, at vi kontrollerer alt i vores liv, men på et tidspunkt vil vi blive konfronteret med smerte i form af sygdom, skilsmisse, afskedigelse, dødsfald og så videre. Det gør ondt, men det kan også kaste os ind i en slags opvågnen, hvor vi lærer noget nyt.

– Det vigtigste, jeg selv har lært ved at beskæftige mig med terapi og meditation, og som jeg gerne vil lære andre, er at turde være til stede i livet og møde det svære i livet. Hvis jeg bliver ked af det eller bange, mærker jeg alle de følelser, der er. Og når jeg går helt ind i det, bliver de opløst, og jeg mærker mere styrke, kærlighed, ro og stabilitet.

– Det handler om at lære at regulere sig selv. Det kan det moderne menneske ikke, og det er det, der er humlen. Dybest set handler mindfulness om at regulere sig selv, møde det, der er, og være i det uden at dømme. Man undgår ikke livet, men man er rustet til opgaven. Det nye er, at vi skal ikke have det bedre, men møde livet, som det er – ved at bringe os i ro og kontakte åndedrættet i stedet for tankerne.

– Det er magisk! Det spirituelle består i at turde være med i det, der er i livet. At turde være helt nærværende i øjeblikket, så man kan være i nuet, både med sig selv og sammen med andre mennesker.

– Det kan føles guddommeligt, men vi skal passe på med ikke at helliggøre det hellige. For så kan det blive til spirituel materialisme, hvor man iklæder sig en kappe, der ser hellig ud, men er uden indhold. Det hellige skal ikke forstås. Det skal opleves i det nærvær, som nuet bringer, når vi tillader os at møde det, vi er bange for som ensomhed, tomhed og sorg og tør blive i det. Det kan give os mulighed for, at det mørke forandrer sig til noget lyst, fred og ro, siger David Beermann.

Findes der også en kraft i kristendommen? kunne man spørge.

– Kristendommens kraft er mange ting: at være elsket af Gud og derfor være styrket til at elske andre, siger ph.d. i religionsvidenskab Iben Krogsdal og tilføjer:

– Gud er måske især dér, hvor de andre er.

remar@kristeligt-dagblad.dk