Prøv avisen

Inden i sig selv uden for samfundet

Man skal kunne lide at være alene eller have et behov for det for at være forfatter. Men man skal ikke forveksle alenehed med ensomhed. Ensomhed opstår, når man ikke har et netværk bestående af venner og familie, som man er en del af. Alenehed er noget andet, nemlig når man lever lidt uden for tid og rum. I sin egen tid, siger Kirsten Thorup. (Foto: Jørgen Jessen/Nordfoto)

ENE P JOB: Forfatteren Kirsten Thorup bruger aleneheden i sit arbejde til at give den fiktive verden liv

Nogle forfattere arbejder bedst ved at isolere sig i et lille hus p en vindblst plet p landet for at f ro og inspiration. Men ikke forfatteren Kirsten Thorup.

Hun tager i stedet en gang imellem til Paris eller en anden storby, hvor hendes liv kan f den rette vekselvirkning mellem alenearbejde og et liv i selskabelighed blandt bekendte. Da Kristeligt Dagblad mder hende en regnfuld sommerformiddag over en kop kaffe i hendes lejlighed tt p serne i Kbenhavn, er hun lige vendt hjem fra byernes by8A
hun har tilbragt en mned alene i en lejlighed for at sparke liv i sin nste bog.

- Det var en lettelse at komme derned, for nr man er alene, behver man ikke splitte sig op i den fiktive og den virkelige verden.

Lejligheden i Paris l inde i en brostensgrd i et af Paris' mondne kvarterer, der ligger i gafstand fra Louvre og Notre Dame. Men Kirsten Thorup har ikke spildt tiden med at vre turist.

Hun stod tidligt op og arbejdede p sin brbare computer indtil frokost. Om eftermiddagen gik hun en lang tur i Paris' gader og afsluttede turen med en kop kaffe og avislsning p en caf, fr hun vendte hjem til lejligheden, madlavning og arbejde. Nogle dage gik hun i teatret eller spiste middag med venner og bekendte, for ikke at g til i ensomhed. Men det var nrmere undtagelsen, der bekrfter reglen. Dagenes monotone forlb var planlagt og tilstrbt for at give hende ro i sindet.

- Nr jeg arbejder, nyder jeg ensformigheden uden for arbejdet. S er der intet i mit liv, der virker voldsomt p mig og har indflydelse p arbejdet.

Nr Kirsten Thorup er i gang med en skriveproces, forvandler hun sig efter eget udsagn til en zombie i sit eget univers, hvor hun ikke kan ns. Titlen p Kirsten Thorups frste digtsamling Indeni - Udenfor fra 1967 er meget sigende for hendes liv som forfatter. Hun har livet igennem skullet balancere mellem sit eget fiktive univers og virkeligheden. Den prmis har drevet hendes vrk frem, men har ogs har haft private omkostninger for de nrmeste, og for hende selv. Faktisk var hun p et tidspunkt s nedslidt, at hun var overbevist om, at hun aldrig nogensinde ville komme til at skrive igen.

$SUBT_ON$I sin egen tid

Kirsten Thorup sidder med en kop kaffe foran sig i sin spisestue. Det sorte pagehr, de mrke jne og den sorte bluse er en skarp kontrast til det vld af bger i alle tykkelser og farver, der fylder hele vggen ud bag hende. Hun har tydeligvis noget p hjerte om emnet.

- Man skal kunne lide at vre alene eller have et behov for det for at vre forfatter. Men man skal ikke forveksle alenehed med ensomhed. Ensomhed opstr, nr man ikke har et netvrk bestende af venner og familie, som man er en del af. Alenehed er noget andet, nemlig nr man lever lidt uden for tid og rum. I sin egen tid.

Kirsten Thorup ser ud. Som en kilde, der pibler afsted i adstadigt tempo og tager sig tid til at komme rundt om den nste sten i bkken.

- Du m bare stoppe mig, hvis du kunne tnke dig at komme ind p andre emner, afbryder hun sig selv, fr hun fortstter med at fortlle om, hvordan livet som forfatter adskiller sig fra andre menneskers, at der er forskel p ensomhed og p at vre alene og om hvordan hun nu kan mrke eftervirkningerne fra turen til Paris.

- Det har vret hrdt at indstille sig p ensomheden. Man skal helst fle, at man fr noget ud af det, ellers er det meningslst at isolere sig.

Indtil videre har Thorups til tider hrde karriere givet pote i form af ni romaner samt skuespil, digte og bidrag til antologier. Dertil kommer et hav af priser, deriblandt Boghandlernes Gyldne Laurbr for Himmel og helvede fra 1982 og Det Danske Akademis Store Pris i r 2000 for Bonsai fra samme r. Da hun i 2002 fyldte 60 r, udrbte en anmelder fra Berlingske Tidende hende som Vor tids store fortller i et fdselsdagsportrt.

Hun mener, at man som forfatter lever i sin egen tid og rum uden for den normale tid. Mens resten af samfundet er bygget op om en formel, der lyder p arbejde hver dag fra 9 til 16 og fri i weekenden, er en forfatters tilvrelse meget mere diffus. Historien bestemmer tempoet. Nogle gange betyder det, at aftener og weekenderne bliver inddraget.

- Nogle gange kan det vre svrt at holde fri i weekenden, hvis jeg er i gang. S kommer jeg for langt vk fra historien. P den mde er man ikke del af samfundets kollektiv. Den tilvrelse kan vre svr at indpasse i et familiemnster eller gteskab, men samtidig er det en rolle, der giver inspiration. Skvhed i forhold til det kollektive giver nemlig sammenstd og dramaer.

$SUBT_ON$Munkeagtig tilvrelse

Hun beskriver livet som forfatter som en munkeagtig tilvrelse, hvor det er vigtigt at have ro omkring sig for at f den rigtige fordybelse.

- Arbejdet som kunstner er det modsatte af terapi. De private konflikter bliver skubbet til side, holdt p afstand til fordel for arbejdsroen. Det er vigtigt for processen, at der ikke er noget i mit liv, der virker voldsomt. Nr man arbejder alene, er man srbar over for ydre ting, ydre problemer. Andre mennesker kan sige til sig selv: Det kan godt vre, at du er ulykkelig, men du skal p arbejde. Det har jeg svrere ved.

Undervejs i en skriveproces kan hun have svrt ved at indlemme andre i sit arbejde. For hvis hun stter ord p sin verden, siver kraften ud af personerne og handlingen.

- Jeg har ingen oplevelser, jeg kan dele ud af ved middagsbordet. Man kan sprge mig: hvad har du lavet i dag, og jeg fortller: jeg har skrevet. Det er det. Og det generer mig meget.

Kirsten Thorup beskriver processen med at skrive en bog som en psykisk ensomhed, der ligger lige p kanten af vanvid.

- Men det er ogs det, der driver det frem. Man er besat af at stte historien p en form, s andre kan g ind i din verden. Lserne er med hele vejen. Ikke som en bestemt type lser, men bevidstheden om en lser flger dig hele tiden. Nr jeg skriver, samtaler jeg med lseren.

Kirsten Thorup stopper op og kigger frem for sig ud af vinduet, hvor regndrberne slrer udsynet til verden udenfor:

- Faktisk er du alene med din lser.

Alenetilvrelsen er selvvalgt. Hvis hun arbejdede i et kontorfllesskab sammen med andre forfattere, ville hun f lyst til at g ind til de andre og snakke.

- Nr man plgger sig mere alenehed, end man har lyst til, s sker der noget med bogen. Den rykker, men den proces er ret hrd, siger hun.

$SUBT_ON$Svr at leve med

Hendes historier har ikke kun bestemt tempoet i hendes eget liv, historiernes liv og udfoldelse har ogs haft betydning for dem, som er allernrmest. Hendes barn og brnebrn. Det har de bebrejdet hende.

- Det er svrt at leve med en person, der er s engageret i sit arbejde. Det er svrt at acceptere, nr det er et menneske, der selv har valgt det. Mine nrmeste synes, de har manglet nrvr. Jeg har svrt ved at vre tt p andre. Jeg lever i en anden verden, og det forstr de ikke.

Hun mener, at alt for mange mennesker er begyndt at f et arbejdsliv, der ligner forfatteres. Hvor man aldrig har fri eller har fornemmelsen af vre fri fra rset. Fordi overgangen mellem arbejde og fritid ikke er fast, men glidende.

P et tidspunkt kammede arbejdet over. Efter romanen Elskede ukendte fra 1994 smuldrede Kirsten Thorups lyst til at bevge sig ind i en fiktiv verden. Hun var simpelthen drnet for lyst.

- Jeg tnkte: Nu vil jeg ikke skrive mere. Jeg kunne simpelthen ikke se det for mig. S rejste jeg til Beirut og besgte en veninde og videre rundt i Libanon, Syrien og Jordan. Da jeg kom hjem, vidste jeg stadig ikke, hvad jeg ville. S fik jeg et tilbud fra Peter Langdal, direktren for Betty Nansen Teatret, om at lave et drama om flygtninge og indvandrere, der kom til at hedde Projekt Paradis. Den opgave var god, fordi det var noget andet end at sidde alene. Jeg skulle ud og lave interview.

I det hele taget har Kirsten Thorup gennem arbejdet med at skrive dramatik til teater, radio og tv fet aflb for trangen til at arbejde sammen med andre.

Ogs denne gang kom lysten til at skrive romaner igen. Langsomt. Kirsten Thorup begyndte bare at skrive ls uden ml og retning. Hun havde ikke lyst til at lade sig rive ind i en historie og blive besat af dens univers. Alligevel begyndte en roman langsomt at tage form. Resultatet blev Bonsai, der udkom i 2000, og som nok er den roman, hvor hun tydeligst henter inspiration fra sit eget liv. Den kvindelige hovedperson, Nina, flger sin fraskilte aids-syge mand, hele den svre vej til dden. En dd, han vlger, fr den vlger ham, og med sin fraskilte kone som tavs medvider.

Bonsai delte anmelderne i to, men ikke desto mindre var det for Bonsai, at hun fik overrakt den prestigefyldte pris fra Det Danske Akademi.

Kirsten Thorup tror ikke, at man kan uddannes til at blive forfatter. Det er noget, man er. Inderst inde har hun altid vret outsideren, der har vret utilpas ved faste, trygge rammer. Hun trives ved at anbringe sig selv i uventede situationer, ja, faktisk driver nysgerrigheden bde forfatteren og personen Kirsten Thorup frem. Hvis hun ikke bliver inspireret lbende, s er det slet ikke godt, siger hun og stopper op som om, at hun er kommet i tanke om noget vigtigt:

- Jeg behver mit arbejde for at kunne mrke, at jeg er i live.

bindslev@kristeligt-dagblad.dk

Bl bog

Fdt i 1942 i stationsbyen Gelsted p Vestfyn. Au Pair- og studieophold i Cambridge, England 1961-62. Engelskstudier ved Kbenhavns Universitet. Debuterede som 25-rig i 1967 med digtsamlingen Indeni - Udenfor. Har fra 1970 levet som fri forfatter. Har blandt andet skrevet Baby (1973), Himmel og helvede (1982), Elskede ukendte (1994), Bonsai (2000) og Ingenmandsland (2003). Har siden 1972 vekslet mellem at skrive romaner og dramatik for TV, Teater og radio og modtaget mange priser, blandt andet Boghandlernes Gyldne Laurbr, Det Danske Akademis Store Pris og Radioens Romanpris. Bor i Kbenhavn. Har en datter og fire brnebrn.