I sidste uge bragte vi et brev fra et forældrepar, som igennem flere år ikke har haft kontakt med den ældste søn, svigerdatter og tre børnebørn. Desuden har de også en anden svigerdatter og et lille barnebarn, som de heller ikke ser, og den eneste kontakt til næste generation er en sporadisk kontakt med deres yngste søn. I brevet blev der rejst nogle generelle spørgsmål, som vi lovede at vende tilbage til i denne uge.
Kære Niels og Marianne
I forlængelse af jeres ældste søns reaktion spørger I, om vi kan skrive noget om vrede, og hvad den gør ved os. Det vil vi gerne. Vrede er en grundlæggende og vigtig følelse. Den markerer og minder os om, at vi alle har en integritet og en grænse, og den minder os om, at andre ikke bare kan behandle os, som de vil, og at det er vigtigt, at vi har en selvrespekt og en retfærdighedssans, som kan give sig udtryk i en markering af, at der er noget, der ikke er i orden, og at vi bliver nødt til at sige fra, trække os og handle. Graden og udformningen af vreden er selvfølgelig præget af, hvad det hele drejer sig om.
Vrede kan også være forbundet med ubevidste og dybtliggende følelser eller personlighedsmønstre. Pludselig kan der opstå en vrede, helt uden at man aner hvorfor. Et eksempel kunne være, at en person har snakket med en kollega til en fest, og så blusser vreden op i den andens ægtefælle. Det kan naturligvis handle om noget reelt, at man har stået og snakket alt for intimt og flirtende, men det kan modsat også handle om, at den, der ser en helt almindelig samtale, pludselig kommer i kontakt med gamle følelser, som måske handler om gamle svigt og angst for at blive forladt, og da er der ikke samsvar mellem den aktuelle situation og den reaktion, som den udløser hos den pågældende.
Vrede kan altså komme til udtryk på en moden, bevidst og åben måde, hvor man med moden overvejelse beslutter, hvordan man skal handle på bedste vis. Men vrede kan også være ubevidst og derfor langt vanskeligere at forholde sig til. Nogle mennesker har igennem deres opvækst måske måttet beskytte sig imod mobning eller manglende tryghed, forståelse eller omsorg. Et sådant menneske kan have beskyttet sig, blandt andet ved at have en aggressiv eller nærtagende opførsel i voksenalderen. I de situationer kan man på en måde sige, at vreden dækker over andre følelser en beskyttelse mod følelser af sorg, svigt og ensomhed. Ethvert menneske, som bærer megen vrede i sig, vil have god gavn af at få hjælp til at se på den og finde ud af, hvordan den kan tages alvorligt på en mere hensigtsmæssig måde eller omformes eller formindskes, for hvis man er fyldt af vrede i lang tid, så kommer man ofte til selv at bære straffen også nogle gange for andre forseelser.
Vi ved ikke noget om, hvorfor jeres søn og svigerdøtre er så vrede. Mon I selv har en idé om det? Vi ved heller ikke, hvad der stod i det brev, I sendte til jeres søn, som ikke var så lyserødt, da der var en lille åbning. Noget kunne tyde på, at han blev ramt af en sorg eller skuffelse, som han havde mødt i eller mellem linjerne, da han læste det for I skriver, at hans svar var, at intet havde forandret sig. Måske havde han håbet, at I ville give udtryk for en større glæde fra jeres side og en fokusering på noget andet end det, I skrev om?
Så spørger I, om man kan glemme sine forældre. Hertil må siges, at det er der ingen, der kan. Alle mennesker har et forhold til deres forældre positivt eller negativt. Man kan aldrig være totalt neutral i forhold til nogle af de vigtigste personer i ens liv, uanset om man elsker dem højt eller mindre højt eller er bitter og vred på dem. Og uanset om de er levende eller døde, om man ses tit og ofte eller slet ikke. De er jo de mennesker, som man stammer fra, og som man som regel har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom med. De er de første modeller for et hvert menneske, om hvordan man er kvinde, mand, ægtefælle, medmenneske og så videre. Det er dem, som har været med til at skabe graden af ens tryghed, og som har haft afgørende indflydelse på forståelsen af livet og verden enten i grad af tilslutning eller i opposition. Derfor bærer alle denne vigtige relation med sig. Og det er derfor, det er så vigtigt, hvad det er, vi giver videre til vores børn i de år, de lever sammen med os.
At tage afstand fra eller vælge forældre fra er behæftet med rigtig mange følelser. De fleste, der tager dette valg, har sikkert haft kontakt med enten megen smerte og vrede eller stor sorg. For de allerfleste ønsker en gensidig og god kontakt med dem, som de kommer fra. Samtidig er det også vigtigt at være realistisk om, at det ikke er ensbetydende med, at man er mennesker, som svinger godt sammen, forstår hinanden eller nyder hinandens selskab, blot fordi man er i familie. Mange gør det heldigvis, mens andre har en mere overfladisk og neutral samværsform, og endeligt er der dem, som af en eller anden grund må bryde forbindelsen. Og det er aldrig en letkøbt beslutning, hverken for dem, der ser sig nødsaget til det, eller for dem, som mod sin vilje bliver fravalgt.
Så efterlyser I mennesker, som er i samme situation som jer. Vi kender ikke nogen organisation, hvor man kan henvende sig. Men vi kan fortælle, at der i næste uge vil blive bragt ekstra mange breve fra mennesker, der ligesom jer har erfaret denne problematik i deres eget liv. Vi har aldrig i de efterhånden mange år, vi har haft brevkassen, fået så mange breve på én gang som i denne uge. Det fortæller, at der er rigtig mange mennesker, som enten har erfaret den smerte, det er at miste kontakten til voksne børn, eller som har erfaret den følelsesmæssige smerte, det er at måtte bryde med sit ophav.
Det vil I kunne læse meget mere om i næste uge.
Mange hilsener
Anette og Jørgen