Mens kommunerne vokser med det nye kommunale landkort, interesserer stadig flere mennesker sig for deres nære lokalområde. Væksten i lokalhistorisk litteratur, foredrag om egnshistorien og besøg i lokale arkiver er på det nærmeste boomet gennem de senere år.
Eksempelvis er antallet af besøg på lokalhistoriske arkiver steget fra 100.000 i 1997 til knap 148.000 i 2003. I samme periode er antallet af henvendelser steget fra 61.000 til knap 100.000. Samtidig er der en massiv efterspørgsel på lokalhistorisk litteratur, siger arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Henningsen.
– Udgiver man en bred historiebog, sælger den godt, hvis den sælges i 500 eksemplarer. Bogtrykkeren i Marstal trykker en lokalhistorisk udgivelse i mindst 1100 eksemplarer – og de er revet væk på forhånd allesammen. Interessen for lokalhistorie er helt enorm, og markedet for lokalhistorie vokser med enorm hast, siger han.
Ved den seneste kommunalreform i 1970 skød lokalhistoriske arkiver frem i de gamle sognekommuner og gav anledning til udbredt lokalpatriotisme. Blandt andre peger arkivchef for Historiens Hus i Hvidovre, historiker Poul Sverrild på, at også den nuværende strukturreform vil forstærke lysten til at dykke ned i historien om det lokale område.
– Grundlæggende er der altid en interesse for det, der forsvinder. Men overordnet set tror jeg også, interessen hænger sammen med, at den naturlige forbindelse til landsbysamfundet forsvinder med de nye generationer, der ikke har kontakt til livet på landet overhovedet. Vi har forladt industrisamfundet og ved ikke rigtigt, hvor vi nu står. Så er det naturligt at interessere sig for sine rødder for at blive klogere på nutiden, siger han.
Direktør for Dansk Folkemindesamling, dr.phil. Palle Ove Chistiansen, vil heller ikke udelukke, at vi står over for en bølge af lokalpatriotisme, der er lig den, der opstod i kølvandet på forrige kommunalreform.
– Men bliver bevidst om, hvem man selv er, når man sammenligner sig med andre. I 1970 skabte kommunalreformen en øget lokal bevidsthed, fordi nogle sognekommuner, der ikke kunne døje hinanden, blev lagt sammen. Det kan man ikke udelukke sker igen, omend i en anden form, siger han.
Noget tyder imidlertid på, at danskerne føler sig mindre knyttet til deres egn end tidligere. I 2003 gennemførte syv forskere fra Syddansk Universitet en storstilet undersøgelse af lokaldemokrati. I den forbindelse svarede borgere blandt andet på deres tilhørsforhold til kommunen, og svarene overraskede forskerne. Kun omkring en tiendedel af borgerne følte sig mest tilknyttet til enten deres landsby eller kommune.
Langt de fleste følte sig mest som danskere, eller kombinationen af danskere og europæere. En af forskerne bag undersøgelsen, kommuneforsker Ulrik Kjær, mener, at den stigende interesse for lokalhistorie ikke nødvendigvis er i modstrid med mindsket lokalt tilhørsforhold.
– Der kan godt være et generelt fald i tilknytningen til lokalområdet. Men dem, der hele tiden har følt sig tilknyttet, dyrker det måske endnu mere, siger han.
Palle Ove Christiansen tror, at stadig flere dykker ned i historien, fordi de ønsker at blive klogere på det nære.
– Vi lever et frygteligt uspændende liv i et overflodssamfund, hvor man kan købe sig til alt muligt, men man bliver ikke mere lykkelig af det. Ved at spejle sig i andre menneskers situation tidligere i historien, bliver vi klogere på vores eget liv, siger han.
bindslev@kristeligt-dagblad.dk
læs mere under liv & sjæl