Islam er kun én af mine identiteter

Mona Sheikh på 21 føler sig krænket. Politikere og medier i hendes fædreland skæv-vrider debatten om etniske minoriteter og islam i Danmark, mener hun. - Gennem hele min skoletid har jeg oplevet danskerne som åbne og tolerante. Efter den seneste debat om udlændingepolitikken synes jeg, at tonen er blevet rå og intolerant. Men selve hetzen kommer oppefra, siger hun. Mona Sheikh bor hjemme hos forældrene på Frederiksberg. Hun har sin egen lille hulelejlighed i villaens kælder, der tydeligt bærer præg af studierne i arabisk og statskundskab - og af forældrenes erhverv: De har en tæppeforretning. I reolen står arabisk grammatik og dansk retskrivningsordbog side om side. De mange videoer i reolen er forelæsninger på urdu om islam, selvom Mona Sheikh med et grin indrømmer, at der også er et par film imellem. På væggene hænger Koran-citater og et par boksehandsker. Mona Sheikh er født i Danmark af pakistanske forældre, som kom til Danmark i midten af 1970'erne. Hun udgør midten af en søskendeflok på i alt fem. Mona Sheikh var en af arrangørerne bag demonstrationen i København den 28. januar, hvor blandt andet islamiske organisationer protesterede over niveauet i debatten om udlændinge i Danmark. Hun er også aktiv i foreningen »Sammenslutningen af Unge Muslimer«, der udgør en del af baglandet for Minhaj-ul-Quran - der er en moske og udbyder af undervisning. Moskeen besøges hovedsageligt af muslimer, der har oprindelse i Pakistan. Identitet - Bægeret er fyldt denne gang, derfor protesterede vi. Tonen er blevet meget værre end tidligere i den offentlige debat. Gang på gang udråbes muslimers religiøse identitet og værdier som problemer - uanset om det handler om bolig-, social- eller uddannelsespolitik. Det er hele tiden kultur som et problem, der trækkes frem. Og for de fleste af emnerne har kultur ingen relevans, siger hun. - Jeg forstår ikke, at politikerne vil synke så dybt. Tænker de overhovedet ikke på de mange unge muslimer, som er født her? Jeg er ikke »bare« muslim. Jeg er også dansker. Jeg er også studerende. Jeg er også ung. I uddannelsessammenhæng har jeg én identitet, i religiøse spørgsmål en anden. Men modsat etnisk danske unge bliver jeg kun tillagt én identitet: Den muslimske. - Det er krænkende altid at se sig selv beskrevet og omtalt som et problem. Islam hindrer da ikke integration. Hindrer ikke, at vi tager en uddannelse og bidrager til samfundet. Vi ønsker også at have vores religion i fred. Andre danske unge bliver jo ikke revet deres religiøse identitet i næsen hele tiden. Mona Sheikh mener, at der er to grunde til, at politikerne fokuserer på islam og kultur - det samme gælder for medierne, som hun mener ukritisk refererer politikernes dagsorden. - For det første er debatten drevet af behov for stemmer. For mig at se er det en farlig udvikling at gøre mennesker med et andet udseende til syndebukke i en debat, som dybest set handler om at vinde stemmer tilbage fra Dansk Folkeparti. - For det andet ved politikerne, at internationalisering og europæisering er nødvendig, men de ved også, at befolkningen ikke er glade for det. Det er simpelthen et politisk spil, når de med debatten om muslimers kultur fjerner befolkningens opmærksomhed fra det reelle problem, det er, at den danske befolkning ikke umiddelbart køber internationalisering som et gode. Ikke halvt muslim Mona Sheikh beskriver sig selv som praktiserende muslim. For hende giver det ingen mening at tale om halvt eller helt troende muslimer. - Man kan ikke vælge kun at være muslim om søndagen. Islam er en integreret del af hverdagen. Jeg tror på islams fem søjler. Det er fundamentet i islam og gør mig ligesom andre muslimer til fundamentalist. Problemet med den udtalelse er, at fundamentalisme i dag i medierne sættes lig med terror-isme. Men sådan er det altså ikke. - Jeg bliver da også skræmt af billederne fra Algeriet eller Iran. Men jeg synes, medierne i højere grad burde fokusere på, at det handler om politisk populisme med religion som misbrugt redskab. Det har intet med islam at gøre. Det er en politisk magtkamp. I dag eksisterer der ikke en rigtig islamisk stat. Hun synes ikke, det er svært at praktisere sin religion i Danmark. - På arabisk-studiet er der et bederum, jeg kan bruge. Det er der ikke på statskundskab. Når faciliteterne ikke er i orden, må jeg acceptere at bede på et andet tidspunkt end det rigtige. Mona Sheikh tror på, at spørgsmål om bederum, badeforhæng og andre debat-emner som knyttes til islam, bedst løses i en dialog på de steder, hvor spørgsmålet rejses. - Lige nu har jeg ikke lyst til at se spørgsmålene løst med centrale retningslinjer. Så er jeg, trods religionsfrihedens sikring i Grundlo-ven, ret sikker på, at det meste ville blive forbudt på grund af tonen i den nuværende debat: Bøn, halalslagtet kød og tørklæderne. Mona Sheikh går ikke selv med tørklæde. - Men jeg håber, at jeg på et tidspunkt får mod til dagligt at møde de blikke, jeg får på gaden eller i bussen, når jeg har tørklæde på på vej til moskeen. Det har jeg ikke endnu. Jeg kan ikke holde ud at blive betragtet som en undertrykt kvinde. Heller ikke selvom jeg ved, at der i islam er ligestilling mellem kønnene. I hvert fald når man skræller lagene af historie og patriarkalske samfund bort fra religionen. Mona Sheikh er glad for, at hun har haft kristendomsundervisning i folkeskolen. - Det er berigende at lære om andre religioner, men jeg synes, navnet bør ændres til religion. Så skræmmer det heller ikke muslimske forældre til at fritage deres børn fra undervisningen. Faktisk lærer man jo også om andre religioner end kristendommen i kristendomskundskab. Ægteskab Et af de forslag, som regeringen netop har fremlagt i sin integrationsplan, er et forslag om at hæve minimumsalderen for indgåelse af ægteskab. Det sker for at dæmme op for tvangsægteskaber mellem unge fra etniske minoriteter. - Så må de jo hæve myndighedsalderen generelt, hvis de mener, at unge ikke er modne nok som 18-årige. Ægteskab Selv mener Mona Sheikh, at hendes generation af unge med anden etnisk baggrund end dansk næppe vil forsøge at få deres børn til at finde ægtefæller i det oprindelige hjemland. Det er hendes indtryk, at flere og flere af de unge, der er opvokset i Danmark, allerede nu gifter sig med andre unge, der også er opvokset her. - Jeg tror, vores forældregeneration i dag søger forbindelse til det oprindelige hjemland gennem børns ægteskaber. De kender for eksempel Pakistan og er trygge ved landet og landets kultur. Men jeg er vokset op i Danmark, så jeg er tryg ved Danmark og den danske kultur. Derfor tror jeg, det er et spørgsmål om tid. Og så er det vigtigt at sige, at også de arrangerede ægteskaber kræ-ver både mandens og kvindens accept. Serien »Islams unge stemmer« blev indledt den 9. februar. Serien fortsætter på mandag.